Fiskere opsamler spøgelsesnet langs Djurslands kyster
Glemte fiskenet og andet såkaldt ’marint affald’ fra fiskeriet kan skabe store problemer for både havmiljøet og havets dyr. Blandt andet fordi meget af det er lavet af plastik, som både forurener havmiljøet og kan udgøre en risiko for dyrelivet. To fiskere forsøger nu at gøre noget ved problemet.

Fiskeskipperne Jens Olsen og Peter Olsen bruger det meste af deres tid på havet. I disse dage er det dog ikke kun for at fiske. Det er også for at samle gamle fiskenet, tabte redskaber og andet affald, der stammer fra fiskeriet, op fra havet:
”Jeg kan godt lide at være en del af den generation, der rydder op, i stedet for kun at være en del af dem, der har været med til at svine det til,” siger Jens Olsen.
Deres projekt ’I/S Dannebrogs opsamling af marint affald i det vestlige Kattegat og Bælthavet’ består af 60 togter. De to skippere afsøger et havområde på ca. 800 km2 langs Djurslands kyster – fra Glatved i nord til nordspidsen af Samsø i syd. I kutteren AS30 Margrethe af Ebeltoft opsamler de såkaldte ’spøgelsesnet’, garnrester, efterladte og tabte redskaber samt efterladenskaber fra andre søfarende.
”Hvis du tager sådan et søkort – eller et landkort, for den sags skyld. Så laver vi nogle felter, og så bliver vi enige om, hvilke områder vi skal afdække på baggrund af vores erfaring med, hvor der bliver fisket meget. Vi har jo fisket i mange år, i flere generationer, så vi ved nogenlunde, hvor der er blevet fisket og sat garn og så videre,” siger Jens Olsen, som dog erkender, at det ikke altid har været lige let:
”I en skov kan man se, hvilke træer, der trænger til at blive fældet. Men man kan jo ikke på samme måde se ned under havets overflade, så succeskriteriet har været, at det kunne lade sig gøre at få noget op i det hele taget.”
Og den mission er fiskerne lykkedes med. For indtil videre har de to brødre opsamlet nok marint affald til at fylde en stor container. Alt det opsamlede affald bliver landet i Ebeltoft Fiskerihavn og bringes herefter videre. Det, der kan genbruges, bliver genbrugt. Resten bliver sendt til forbrænding eller deponeret.
Nu kan der søges om tilskud
’’I/S Dannebrogs opsamling af marint affald i det vestlige Kattegat og Bælthavet’ løber fra den 12. april 2023 til den 17. juli 2025. Projektet er delvist finansieret af EU-midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) og delvist af nationale midler.
Fiskeristyrelsen har i år genåbnet tilskudsordningen ’Indsats mod marint affald’ under EHFAF-programmet. Ordningen kan søges indtil den 15. september 2024. Myndigheder, forskningsinstitutioner, virksomheder, brancheorganisationer og NGO’er kan søge om tilskud til projekter, der har til formål at opsamle marint affald fra fiskeriet.
Andre lignende projekter
Ud over projektet ’I/S Dannebrogs opsamling af marint affald i det vestlige Kattegat og Bælthavet’, blev der sidste år også givet tilskud til følgende projekter:
- ’Opsamling af marint affald fra Limfjorden, Aalborg Bugt og vrag i Øresund’
- ’Forebyggende indsats mod marint affald i Limfjorden’
- ’Et plastikfrit fiskeri: Forebyggelse af fiskerirelateret marint affald, Information til fiskere og undervisning på fiskeriskolen omkring fiskerirelateret marint affald’
Nøgleord
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Danske juletræer har kurs mod udlandet – med papirerne på plads19.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har været fuld gang i den danske eksport af juletræer til hele verden. I denne søde juletid har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen derfor været i fuld sving med at sikre, at julen i udlandet ikke spoleres af uønskede gæster i de juletræer, som sendes afsted.
100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter16.12.2025 15:05:56 CET | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026.
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
Fiskerikontrollen afslører ulovligt fangst af mere end 60 ål og torsk i Hornbæk Havn17.11.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årvågen borger hjalp fiskerikontrollen med at få sat en stopper for ulovligt fiskeri i Hornbæk Havn. Fiskerikontrollen fandt ulovlig fangst af 22 store levende ål og 43 torsk, der var gemt i en jolle i havnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum