Flest blåmuslinger fanget til konsum i første halvår af 2024
Listen over de mest fangede spisefisk og skaldyr inkluderer blandt andet rødspætte og blåmusling.

10.000 tons blåmuslinger blev landet i de danske havne fra januar til og med juni 2024. Dermed topper blåmuslingen listen over de mest fangede spisefisk og skaldyr i det første halve år af 2024.
Mørksejen indtager andenpladsen med knap 6.000 tons. På tredjepladsen finder vi rødspætten. Der blev landet lige under 4.000 tons rødspætter til de danske forbrugere fra januar til og med juli. Slutteligt finder vi torsken på fjerdepladsen med lige omkring 3.000 tons fanget til konsum.
Tal for hhv. sild og makrel er ikke inkluderet, da disse arter oftest bliver forarbejdet inden salg.
Sammenligner vi med mængden af fisk og skaldyr, der blev fanget til brug i industrien i samme periode, ser listen ganske anderledes ud. Her finder vi nemlig blåhvillingen på en førsteplads med 214.000 tons. Herefter følger brislingen, tobisen og havgalten.
Listen er lavet på baggrund af tal fra januar til og med juni 2024. Det betyder, at det hovedsageligt er fiskerier, der er i sæson i denne periode, som topper listen. En tilsvarende liste fra juli til og med december 2024 vil derfor se anderledes ud.
Vil du se flere tal for fiskeriet? Så kan du trække dine egne tal i Fiskeristyrelsens statistikker.
Nøgleord
Billeder
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Undgå at få en uønsket julegave med hjem fra julerejsen23.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du ud og rejse uden for EU i løbet af vinteren? I så fald skal du være opmærksom på, at du ikke får en hadegave med retur, hvis du tager planter, frugt eller blomster med retur fra de varmere himmelstrøg.
Danske juletræer har kurs mod udlandet – med papirerne på plads19.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har været fuld gang i den danske eksport af juletræer til hele verden. I denne søde juletid har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen derfor været i fuld sving med at sikre, at julen i udlandet ikke spoleres af uønskede gæster i de juletræer, som sendes afsted.
100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter16.12.2025 15:05:56 CET | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026.
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

