Fiskerikontrolskibet ’Havternen’ finder mere end 60 ulovlige ål i det fynske øhav
På baggrund af en anmeldelse om ulovlige redskaber har Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontrolskib ’Havternen’ været på fiskerikontrol i det fynske farvand. Her stod ganske rigtigt 2 lokkeænder, som viste sig at afmærke 16 ulovlige ruser. Ruserne indeholdt mere end 60 ål samt en stor mængde krabber, torsk og skrubber.
Der var bid på krogen, da Fiskerikontrollens ’Havternen’ i weekenden var på kontrol i de fynske farvande. Her havde ukendte fiskere sat et par ulovlige lokkeænder og 16 kasteruser op i strædet mellem Ommelshoved og Halmø.
Ruserne var afmærket med to lokkeænder og manglede ID. Ifølge reglerne skal alle redskaber mærkes med synlig ejer-ID og fiskeritegn, ligesom de skal afmærkes med synlige vager. Derudover er det slet ikke lovligt at fange ål i øjeblikket. Ålefiskeriet i saltvand er lukket i perioden 15. september 2024 og frem til 15. marts 2025.
”Ved denne kontrol ved Ærø har vi desværre kunne konstatere brud på en række regler i fiskerilovgivningen. Udover at være opsat ulovligt uden afmærkning, manglede redskaberne også den lovpligtige identifikation. Der var mere end 60 ål i ruserne, som også indeholdt et større antal krabber og torsk. Alle blev genudsat, da vi fjernede ruserne”, forklarer skibsfører Jacob Anderson.
Politiet underrettet
Ejeren af de ulovligt opsatte ruser var ikke mulig at identificere, og politiet er derfor blevet underrettet om, at Havternen har bjærget dem. Ulovligt fiskeri straffes som regel med en bøde, der er proportionel med de konstaterede overtrædelser. I dette tilfælde ulovlig fangst af ål, umærkede redskaber og manglende afmærkning.
”Vores fiskerikontrol skete på baggrund af et tip fra en årvågen borger. Vi er meget taknemmelige for alle de anmeldelser, vi modtager, da de er værdifulde i vores arbejde med at passe på fiskebestanden i de danske farvande. Ålen er en truet fiskeart, og derfor er det rigtig godt, at vi i dette tilfælde har kunnet sætte en stopper for det ulovlige fiskeri”, siger Jacob Anderson.
Skærpede redskabsregler for fiskeri med ruser
Fra årsskiftet 2024 er der kommet nye skærpede regler for fiskeri med bl.a. ruser. Det gælder både redskabernes udformning såvel som begrænsninger i antal multitejner og fredningstider af truede arter som bl.a. ålen.
På vores hjemmeside, fiskeristyrelsen.dk, kan man altid finde de gældende regler. Her kan man også anmelde ulovligt fiskeri.
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Undgå at få en uønsket julegave med hjem fra julerejsen23.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du ud og rejse uden for EU i løbet af vinteren? I så fald skal du være opmærksom på, at du ikke får en hadegave med retur, hvis du tager planter, frugt eller blomster med retur fra de varmere himmelstrøg.
Danske juletræer har kurs mod udlandet – med papirerne på plads19.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har været fuld gang i den danske eksport af juletræer til hele verden. I denne søde juletid har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen derfor været i fuld sving med at sikre, at julen i udlandet ikke spoleres af uønskede gæster i de juletræer, som sendes afsted.
100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter16.12.2025 15:05:56 CET | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026.
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

