DI: Løkke-forslag om mindre risiko for danske virksomheder i Afrika er et rigtigt skridt
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog på African Nordic Business Meeting i dag at bruge Ukraine-modellen til en model for at mindske danske virksomheders risiko ved investeringer i Afrika. Det kan være en positiv begyndelse til nye principper for dansk udviklingsbistand, men det er ikke nok til at skabe virkelig forandring, mener adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
Danmark udnytter langt fra potentialet i handel og investeringer i Afrika. Faktisk ligge vi under EU's gennemsnit. Her kom den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i Dansk Industri i dag med en udstrakt arm. For at øge danske virksomheders investeringer, samarbejde og samhandel med Afrika foreslår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at mindske risikoen for danske virksomheders investeringer på det afrikanske kontinent.
- Det er den et helt rigtigt skridt at gå – Danmark skal ikke længere kun være donore, men partnere med de afrikanske lande, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, der var vært for de fire nordiske udenrigsministre og hele 17 udenrigsministre fra afrikanske lande ved African Nordic Business Meeting i dag.
- Ved at sikre risikoafdækning giver udenrigsministeren virksomhederne øget adgang til et stort marked – til gavn for både Danmark og de afrikanske lande, siger Lars Sandahl Sørensen, der understreger, at job til de 11 mio. unge afrikanere, der kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år, er hovedprioriteten.
Udenrigsministerens forslag tager udgangspunkt i modellen for danske investeringer i Ukraine. Den har nemlig været populær blandt danske virksomheder. Via Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, er det planen, at virksomheder kan få adgang til en fælles indgang til risikovillig statslig kapital. Dette kan ske ved at EIFO gør det muligt at yde langsigtede lån og garantier til dansk eksport og investeringer på kontinentet.
Mindre risiko for danske virksomheder i Afrika er en af DI’s hovedprioriteter til regeringens kommende Afrikastrategi, der er varslet at blive meldt ud i de kommende måneder. Men samtidig et DIs opfattelse, at det kun er et første skridt. Mere risikovillig kapital via Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, er helt nødvendig for virkelig at gøre en forskel for danske investeringer i Afrika.
- Afrikanske lande ligger højt på de globale risikoindeks. Derfor er der brug for, at virksomhederne har adgang til garantier og risikovillig kapital, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Regeringen har over de seneste år tilført enorme summer til IFU, men uden at sikre, at midlerne bidrager til at styrke danske virksomheders engagement på kontinentet. Fremadrettet bør det være et krav fra regeringen, at IFU sætter klare mål for inddragelsen af danske virksomheder i IFU-finansierede projekter, siger Lars Sandahl Sørensen.
Lars Sandahl mener, at dagens melding og den succesfulde danske afholdelsen af African Nordic Business Meeting sender et vigtigt signal om en ny kurs for dansk udviklingspolitik.
- Jeg opfatter udenrigsministerens melding i dag som signalet om, at en ny strategi for dansk udviklingsbistand er på vej. En vej hvor samhandel, private investeringer og jobskabelse i Afrika er i centrum sammen med grøn udvikling, bæredygtighed og korruptionsbekæmpelse. Det er en helt nødvendig omlægning af dansk udviklingsbistand, siger Lars Sandahl Sørensen, der også mener, at de nye signaler fra udenrigsministeren varsler forandringer på et geopolitisk niveau.
- Jeg håber, at udenrigsministerens melding også bliver startskuddet på, at Danmark – forhåbentlig sammen med EU – bliver en mere offensiv og synlig aktør i Afrika. Især på baggrund af Rusland og Kinas offensive ageren på kontinentet.
Kontakter
For yderligere kontakt pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Nyt grønt politisk hattrick kan sætte skub i den grønne omstilling31.1.2025 10:30:22 CET | Pressemeddelelse
På en ellers grå og mørk fredag er der tændt et grønt håb med regeringens beslutninger om en ny støttemodel for udbygningen af dansk havvind, kortlægning af den kommende brintinfrastruktur og Energiø Bornholms skæbne. DI Energi, der repræsenterer den danske energibranche, glæder sig over de vigtige politiske beslutninger, der giver et stort rygstød til hele den grønne branche.
DI: EU-rapportering om bæredygtighed har taget overhånd30.1.2025 06:00:14 CET | Pressemeddelelse
EU-krav til virksomhederne om at rapportere om f.eks. bæredygtighed har taget overhånd. Reglerne er for administrativt tunge og alt for ufokuseret. Det mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
DI-topchef: Nyt konkurrenceevnekompas skal pege mod vækst i EU29.1.2025 13:33:44 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen vil fjerne bøvlede regler, byrder og overflødigt bureaukrati, der truer erhvervslivets konkurrenceevne. Med det nye konkurrenceevnekompas vil EU vise vej til vækst i Europa, som Dansk Industri (DI) og dansk erhvervsliv længe har efterspurgt.
Knap 1000 skal se: AI-robotterne kommer29.1.2025 11:05:48 CET | Presseinvitation
Stærke robotarme har travlt med at løfte, svejse og male ude på virksomhederne. Men nu kommer næste generation, udrustet med kunstig intelligens, som kan løse langt mere avancerede opgaver, som der før skulle mennesker til for at klare. Dansk Industri sætter nu det meste af en dag af til at drøfte perspektiverne, og foreløbig har knap 1000 deltagere tilmeldt sig.
DI: Mange flere unge har brug for et job28.1.2025 11:44:10 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri roser regeringen for ”Ungeløftet” og peger på, at 20.000 flere end det hidtil har været nævnt skal have hjælp til at komme i job
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum