Knap 1000 skal se: AI-robotterne kommer
29.1.2025 11:05:48 CET | DI - Dansk Industri | Presseinvitation
Stærke robotarme har travlt med at løfte, svejse og male ude på virksomhederne. Men nu kommer næste generation, udrustet med kunstig intelligens, som kan løse langt mere avancerede opgaver, som der før skulle mennesker til for at klare. Dansk Industri sætter nu det meste af en dag af til at drøfte perspektiverne, og foreløbig har knap 1000 deltagere tilmeldt sig.

Pressen inviteres til
Fremtiden er i dine hænder – AI for Alle Konference 2025,
tirsdag den 4. februar kl. 12,
Industriens Hus, Rådhuspladsen i København.
I dag laster og losser robotter paller med pakker. Men fremover kan de kende forskel på pakkerne, sortere dem og sætte dem på den rigtige plads i virksomheden. Bare for at tage et eksempel. Det fortæller bl.a. Universal Robots' vicedirektør for teknologi, Anders Billesø Beck, mere om på konferencen.
På AI for Alle 2025 præsenterer DI en lang række relevante og aktuelle emner inden for AI, som virksomheder skal forholde sig til i 2025 og frem.
De seneste dages nyheder om DeepSeek kommer givetvis til at sætte sit præg på dagen, og i det lys samler interessen sig om oplægget fra Rasmus Bisgaard, business lead Denmark for Nvidia.
På konferencen præsenterer Thomas Foege, managing director og partner i Boston Consulting Group, en ny rapport om status for anvendelsen af AI i Danmark og Europa.
Fra virksomheden Corti kommer stifter og CEO Andreas Cleve og fortæller om sit syn på AI i Europa, set fra en AI-entreprenørs perspektiv. Corti har netop lanceret en skræddersyet sprogmodel til sundhedsvæsenet.
Hvad skal der til for at accelerere brugen af AI-robotter? Spørgsmålet debatteres på konferencen af Lukas M. Ziegler, førende ekspert inden for robotics, Anders Billesø Beck fra Universal Robots og Ann-Mia Ambjerg fra ARIS Robotics.
På konferencen er det muligt at se en AI-robot i funktion samt en række af de andre nye produkter og services baseret på AI. Chefredaktør på Dagbladet Børsen, Niels Lunde, fører deltagerne gennem en dag spækket med perspektiv og konkret viden.
Kontakter
Yderligere oplysninger og tilmelding fra pressen: presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
Byggebranchens sårbarheder over for kriminalitet er nu kortlagt10.11.2026 08:31:13 CET | Pressemeddelelse
Ny national analyse afdækker de virkemidler og sårbarheder, som kriminelle aktører kan udnytte i og omkring bygge- og anlægsbranchen. Både virksomheder, fagbevægelse og myndigheder spiller en rolle i at få inddæmmet problemerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
