DI: EU-rapportering om bæredygtighed har taget overhånd
30.1.2025 06:00:14 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
EU-krav til virksomhederne om at rapportere om f.eks. bæredygtighed har taget overhånd. Reglerne er for administrativt tunge og alt for ufokuseret. Det mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

- Vi står jo 110 procent bag intentionerne om fælles standarder, der skal fremme den grønne omstilling. Men det skal ske på en meningsfuld måde. Vi sænker ikke ambitionerne om klimaet med en millimeter, men vi er nødt til at fokusere skarpt for at få det til at ske i praksis og ikke bare laver ufokuserede regelsæt på samlebånd, siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær.
Dansk Industri mener, at de administrative byrder på virksomhederne med at leve op til kravene langt overstiger det forventede og ventes at koste det danske erhvervsliv mere end 7 milliarder kroner.
Store forskelle
Samtidig er der store forskelle på, hvordan EU-landene har taget reglerne i brug og nogle lande er slet ikke gået i gang endnu, mens vi i Danmark og i danske virksomheder er langt fremme med kravene om at oplyse om bæredygtighed.
- I DI ser vi desværre, at de europæiske lande implementerer direktivet meget forskelligt, nogle har udskudt implementeringen og andre ønsker slet ikke at implementere. Alt imens Danmark allerede har implementeret reglerne i dansk lovgivning og danske virksomheder er i fuld gang med at rapportere.
- Det er selvfølgeligt fuldstændigt uacceptabelt. Uacceptabelt at danske virksomheder igen skal påtage sig administrative byrder, mens virksomhederne fra andre europæiske lande kan undlade at gøre det samme. Det er ikke fair vilkår at konkurrere på, siger Emil Fannikke Kiær.
Kontroversielt
- Vi ved godt at det er en kontroversiel melding, når vi har så store samfundsudfordringer på det grønne område. Men sagen er, at reglerne er for komplicerede og administrativt tunge i forhold til den værdi, de reelt skaber for den grønne omstilling – ja, faktisk trækker de i nogle tilfælde ressourcer væk fra det egentlige klimaarbejde, lyder det fra DI-direktøren.
Fra 2024 skal store virksomheder i Danmark rapportere efter de såkaldte ESRS-standarder, hvilket kommer af CSRD-direktivet (Corporate Sustainablility Reporting Directive) og efter taksonomien. Disse krav udvides til at omfatte store unoterede selskaber i 2025 og alle børsnoterede virksomheder fra 2026.
I Tyskland har regeringen – som parentes bemærket ikke har implementeret reglerne – foreslået at udskyde implementering, undtage de mindre virksomheder og ophæve taksonomien, dvs det grundlæggende regelsæt som EU-landene ellers er blevet enige om.
EU-kommissionen har annonceret, at de i februar vil komme med forslag til at reducere byrderne. Vi tager det som en invitation til at spille ind med forslag til forenkling og er allerede godt i gang.
EU i svær situation
- DI bakker klart op om ønsket om at reducere byrder. EU er i en konkurrencemæssig meget svær situation, ikke mindst med ny præsident i USA, og administrative byrder skal være i fokus, så det kan blive lettere at starte og drive virksomhed i Europa. Derfor vil DI arbejde for – både i Danmark og EU – at reglerne bliver mere klare og byrder reduceres.
DI vil i den kommende periode arbejde for, at den danske regering og EU-kommissionen mindsker byrderne samt sikrer en lige implementering i hele EU.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse
EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital
DI vil fjerne byggetilladelse for solceller på tage7.5.2026 07:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Unødigt bureaukrati og uens kommunal praksis bremser i dag opsætningen af solceller på tage og forsinker den grønne omstilling. Derfor foreslår DI Teknik & Installation, at kravet om byggetilladelse fjernes for solcelleanlæg på bygningers tage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum