Nyt grønt politisk hattrick kan sætte skub i den grønne omstilling

2024 var langt fra et godt år for Danmarks grønne omstilling. Det gik langsomt med implementeringen af politiske aftaler, og udvikling af grøn teknologi forløb ikke i det tempo, som den danske energibranche havde håbet på. Men allerede i begyndelsen af året er der truffet vigtige beslutninger, der tegner 2025 til at blive et bedre år for den grønne omstilling og for de grønne danske virksomheder.

-  Det er hele Danmarks grønne omstilling, der er på spil. Og når det virkelig gælder, så rykker vi sammen i bussen og finder på løsninger, der for alvor kan sætte skub i både udbygningen af havvindenergi, elektrificeringen af vores samfund og brintinfrastruktur. Det er helt utroligt vigtigt, og i energibranchen giver det ikke bare vished, men også større sikkerhed om grønne projekter, som på nuværende tidspunkt er altafgørende, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.

Sidste år vakte det stor opsigt og overraskelse, at danmarkshistoriens største havvindudbud fik nul bud. Som en del af den markedsdialog, der siden er foregået, er det nu besluttet, at der skal indføres en ny støttemodel, der reducerer den økonomiske risiko for investorer i havvindenergi. Og derudover bliver der sat gang i et havvindudbud allerede i år, hvilket er enormt vigtigt for den grønne omstilling og den danske vindenergibranche.

- Det var noget af en mavepuster, at der ikke kom nogle bud på danmarkshistoriens største havvindudbud. Det var samtidig et klart vink med vognstang om, at markedet har ændret sig så meget på kort tid, at det er svært for investorer og udviklere af havvindenergi at gå ind i projekter med meget høj risiko. Med den nye støttemodel bliver risikoen minimeret, og det skaber større forudsigelighed og stabilitet, som gør det attraktivt at lave projekter - og jeg håber, de 2-3 GW, der skal i udbud i år, vil vække stor interesse blandt virksomhederne, siger Troels Ranis.

Havvindenergi er også helt afgørende, når vi skal producere store mængder grøn brint i fremtiden. Derfor er regeringens beslutning om, hvordan brintinfrastrukturen skal se ud i Jylland med retning mod Tyskland, meget vigtig. Helt konkret vil man sænke det såkaldte bookingkrav på første fase af brintrøret til 500 MW, så udviklerne har mulighed for at forpligte sig til dele af udbygningen.

- I industrien har vi været meget klare og tydelige omkring, at de tidligere vilkår ikke har været gode nok, og jeg vil gerne takke regeringen for at lytte og finde en løsning, som sikrer en rimelig risikodeling, der hjælper virksomhederne på vej, siger Troels Ranis og fortsætter:

- Brintrøret skal meget hurtigt i drift, fordi de tyske forbrugere skal bruge det, så de også kan leve op til EU-krav om dekarbonisering. Derfor er det en sejr for industrien, at vi nu snakker 2030 og ikke senere. Det giver os rigtig gode kort på hånden og kan bane vej for en helt ny industri i Danmark.

Den seneste tid har der også været stor diskussion omkring Energiø Bornholm, som fortsat er på det politiske tegnebræt.

- Vi forstår godt, at det kræver ekstra tid at få justeret de økonomiske rammer for Energiø Bornholm. Og det giver også god mening, at vente lidt til det tyske valg er overstået, fordi Tyskland er afgørende for Energiø Bornholm og bliver et vigtigt marked for den grønne energi, siger Troels Ranis.