DI: Mange flere unge har brug for et job

Tirsdag har regeringen inviteret arbejdsgivere, fagbevægelsen, organisationer, virksomheder og ikke mindst de unge til statsministerresidensen Marienborg for at lancere Ungeløftet, som er et samarbejde, der skal hjælpe langt flere til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Det er så vigtigt, at vi får hjulpet de unge i arbejde, for det trækker lange spor ind i resten af deres liv og arbejdsliv, hvis ikke de kommer i gang. Det er en opgave, vi skal løse i fællesskab, og virksomhederne er klar. Derfor er Ungeløftet et godt initiativ, siger Søren Kryhlmand, direktør i Dansk Industri (DI).

I beskæftigelsesministeriets præsentation af Ungeløftet kan man læse, at 43.000 unge uden uddannelse og arbejde skal hjælpes i job. Men i virkeligheden er der tale om mange flere, for det står også, at ”unge mellem 25-29 år uden uddannelse og beskæftigelse” kan blive omfattet. En analyse fra DI viser, at der derfor er tale om 65.000 unge, når man medregner unge op til 30 år og unge, som har taget en gymnasial uddannelse, men hverken er i job eller uddannelse.

- Vi har også en stor udfordring med unge over 25 år, der desværre ikke kommer videre i arbejdslivet. Dem skal vi også hjælpe i gang igen, for de kan have mindst lige så stort behov for støtte som dem, der er lidt yngre, siger Søren Kryhlmand.

- Det handler ikke bare om, at den enkelte skal have løn, eller at flere skal bidrage på en arbejdsplads, men i høj grad, at vi skal hjælpe de unge til at komme videre i livet.

- For mange er det en hjælp at få et arbejde. Noget at stå op til. Et sted at gøre nytte og nogle, der regner med en. Værdien af et kollegafællesskab. Det at gøre en indsats, få et ansvar og mærke tillid og støtte fra voksne mennesker omkring en. Det skal vi kunne sammen, siger DI-direktøren.

Derfor bakker DI op om Ungeløftet, men er også opmærksomme på, at virksomheder ikke kan alt og ikke har alle svarene.

- Virksomhederne har gode erfaringer med at få de unge i job og hjælpe dem på vej med det, vi er gode til, men der skal nogle gange mere til, siger Søren Kryhlmand.

- Hvordan hjælper man som chef eller kollega bedst en ung, som lider af angst, så de møder ind på arbejde? Eller hvordan sikrer man, at en ung med autisme får nogle arbejdsrammer, så de kan lykkes bedst muligt i deres job? Det er vi ikke eksperter i, og derfor er det godt, at så mange er med i Ungeløftet, så vi kan løfte opgaven sammen både for de helt unge og de lidt ældre, der har gået ledige i længere tid.

Han siger videre, at mange unge har allerede forsøgt sig med uddannelse flere gange. En forpligtigelse til at stå til rådighed for et job kan være med til at understøtte, at flere kommer ud på en arbejdsplads og får nogle erfaringer, som de kan bruge videre i livet.

- Vi ved, at et arbejde er vigtigt, og derfor burde man politisk beslutte, at de unge som udgangspunkt skal være  jobparate og ikke kun uddannelsesparate. Dermed kan de få en indsats, der hjælper dem i job, for nogle af dem er ikke klar til uddannelse. Derfor er det bedre at hjælpe dem i beskæftigelse, siger Søren Kryhlmand.

- Det er så vigtigt, at vi får hjulpet de unge i arbejde, for det trækker lange spor ind i resten af deres liv og arbejdsliv, hvis ikke de kommer i gang. Det er en opgave, vi skal løse i fællesskab.