EU-kontrollen med sprøjtegifte blev ført bag lyset af kemiproducenterne

Danske landmænd sprøjter med giftstoffer, der mistænkes for at kunne give hjerneskader på fostre, men undersøgelserne blev aldrig lagt frem, da sprøjtemidlerne skulle godkendes til brug i EU-landene for mere end 20 år siden. Hemmeligholdelsen har været kendt siden 1. juni 2023, men hverken EU-kontrollen eller den hjemlige Miljøstyrelse har endnu reageret; man afventer yderligere undersøgelser.

Sagen er særdeles alvorlig, fordi hvis en sprøjtegift bliver påvist at kunne skade hjernens udvikling, kan den ikke sælges lovligt på EU-markedet. Alligevel har landbrugets hovedlobbyorganisation Landbrug & Fødevarer ikke reageret på den alvorlige kritik af de godkendte sprøjtegifte.

Blandt de ni giftstoffer, der er manipuleret med, indgår tre i godkendte danske sprøjtemidler. Det drejer sig om insektgiften abamectin, der indgår i Vertimec fra kemiproducenten Syngenta, insektgiften buprofezin der indgår i Applaud 25 SC fra Nichino Europe Ltd., og svampegiften fluazinam der indgår i hele otte godkendte sprøjtegifte bl.a. Shirlan Ultra fra Ishihara Sangyo Kaisha, Banjo 500 SC fra Syngenta Nordics A/S og svampemidlerne Vendetta og Zignal 500 SC, der produceres af FMC (Cheminova) i Harboøre.

Fluazinam er en PFAS-forbindelse, der tilhører gruppen af såkaldte ’evighedskemikalier’. De nedbrydes meget langsomt i miljøet, hvilket præger hele egnen omkring kemikaliefabrikken ved Harboøre. Spildevandet fra FMC-fabrikken indeholder meget store koncentrationer af PFAS, men oprindelsen er tilsyneladende uklar. Fabrikkens direktør Jakob Kyllesbech har gentagne gange afvist, at der udledes PFAS-stoffer fra virksomheden og ligeledes benægtet, at der anvendes PFAS-forbindelser i produktionen.

9 ud af 35 hemmeligholdte analyser

Det er to forskere ved Institut for Miljøvidenskab ved Stockholms Universitet, der har undersøgt kemiproducenternes tests for en specifik type giftighed, kendt som udviklingsneurotoksicitet (DNT). De krydstjekkede, om de undersøgelser, der var indsendt i sin tid til U.S. Environmental Protection Agency (EPA) også var lagt åbent frem for EU-myndighederne. Forskerne konstaterede, at ud af 35 kvalificerede DNT-undersøgelser blev ni (26 procent) ikke delt med EU-myndighederne.

Denne konstatering vækker ifølge forskerne bekymring over pålideligheden af EU's sikkerhedsevalueringer af sprøjtegifte. Hemmeligholdelsen underminerer tilliden til det system, der er designet til at beskytte europæiske forbrugere, landmænd og miljøet.

I syv af de ni tilfælde har DNT-undersøgelserne, efter at de senere er stillet til rådighed for EU-myndighederne, allerede haft eller kan potentielt få fremtidige lovgivningsmæssige konsekvenser såsom sænkning af de toksikologiske referenceværdier, ændringer i fareklassificering eller endda bidrage til beslutninger om at fjerne produkter fra markedet.

"Vi ved ikke, hvordan producenterne har ræsonneret i de her sager, men vi ved, at hvis et pesticid er kendt for at skade hjernens udvikling, kan det ikke være tilladt på EU-markedet," siger Axel Mie, der er den ene af de to forskere.

Hemmeligholdelse er et tilbagevende problem

I EU er pesticidproducenter selv ansvarlige for at udføre de tests, der vurderer sikkerheden af deres produkter. Loven kræver, at alle testresultater indsendes til EU-myndighederne, når der søges markedsgodkendelse.

Den svenske undersøgelse fremhæver væsentlige problemer. For det første synes hemmeligholdelse af undersøgelser at være et tilbagevendende fænomen på trods af klare lovkrav om at indsende alle relevante oplysninger. For det andet kan hemmeligholdelsen indføre en skævhed i de lovgivningsmæssige risikovurderinger, som i værste fald kan føre til, at usikre produkter bliver tilladt på markedet, og dermed bringe menneskers sundhed i en uacceptabel risiko.

 "Når vi som forbrugere og EU-borgere beslutter at tillade produkter på vores marked, er beslutningen baseret på den betingelse, at producenterne følger loven og ikke bevidst bringer vores sikkerhed i fare," siger Christina Rudén, der er den anden af de to forskere.

Forskerne mener, at for at forbedre denne situation skal reguleringssystemet revideres, så alle tidligere udførte undersøgelser stilles til rådighed for myndighederne. Fremtidige undersøgelser bør bestilles af kontrolorganet i stedet for virksomheder selv. Dette vil sikre, at myndighederne har fuldstændig viden om alle udførte undersøgelser og forhindre økonomiske interessers indflydelse på processen. Derudover bør loven revideres, så den pålægger kemikoncernerne betydelige juridiske konsekvenser for manglende offentliggørelse af toksicitetsundersøgelser.

"I situationer, hvor virksomhederne selv bestemmer, hvilke undersøgelser de sender til myndighederne, og hvilke de tilbageholder, er myndighedernes konklusioner ikke pålidelige," siger Axel Mie.

I den engelske avis The Guardian udtalte Axel Mie 19. juli, at hans forskning kunne pege på langt bredere hemmeligholdelse af toksicitetsundersøgelser af tusindvis af kemikalier:

 ”Vi har set på en lillebitte brøkdel af alle tilgængelige pesticidtoksicitetsundersøgelser, som igen kun er en lille brøkdel af alle toksicitetsundersøgelser. Vi har ingen grund til at tro, at det problem, vi har identificeret, er begrænset til den lille del.”

Vi afventer mens FMC Cheminova producerer videre

Herhjemme oplyser Miljøstyrelsens kontorchef Marian Sommer Holtze 29. august på gylle-redaktionens forespørgsel, at ”EU-kommissionen mundtligt har meddelt, at der skal følges op på sagen i EU ved, at de lande, der har været ansvarlige for vurderingen af de respektive aktivstoffer i EU skal afklare, hvorvidt der er tale om nye oplysninger, og om de i så fald giver anledning til, at stoffernes godkendelse i EU skal ændres.  For de tre aktivstoffer, der indgår i aktuelt godkendte pesticidprodukter i DK - abamectin, buprofezin og fluazinam - afventer Miljøstyrelsen derfor, at der bliver taget stilling i EU til aktivstoffernes godkendelse. Så vidt Miljøstyrelsen er oplyst, markedsføres buprofezin aktuelt ikke i DK på trods af, at et produkt er godkendt, og produktet med abamectin er under afvikling.”