Gylle.dk

Lærker og bønder på retur

Del

Vi danskere kan godt lide både lærker og bønder. Flere opinionsundersøgelser har vist, at den danske befolkning værdsætter landbrugslandet med de dyrkede marker. Imidlertid er både lærker og bønder hastigt på vej ud af landbrugslandet

Sanglærken er hastigt på retur i det industrialiserede 'bondelandskab', fordi lærkeunger skal have larver og insekter som føde. Den slags er der imidlertid ikke mange af i en moderne industrimark.  Foto: Bob Brewer/Unsplash. Kan anvendes frit.
Sanglærken er hastigt på retur i det industrialiserede 'bondelandskab', fordi lærkeunger skal have larver og insekter som føde. Den slags er der imidlertid ikke mange af i en moderne industrimark. Foto: Bob Brewer/Unsplash. Kan anvendes frit.

Lærker og bønder på retur

 

Vi danskere kan godt lide både lærker og bønder. Flere opinionsundersøgelser har vist, at den danske befolkning værdsætter landbrugslandet med de dyrkede marker. Imidlertid er både lærker og bønder hastigt på vej ud af landbrugslandet

”Lærker er, hvor der er bønder,” skrev Jeppe Aakjær i sangen ”Jeg lagde min gård i den rygende blæst” fra 1906.

Da Aakjær skrev om lærkerne og bønderne, var der omkring 150.000 selvstændige landbrug i Danmark. En stor del af dem havde karle og piger ansat. Så sent som i 1946 var over en halv million danskere beskæftiget ved landbruget. Der var masser af bønder – og masser af lærker.

Siden er det gået stærkt tilbage med begge dele. I dag er der 7.500 heltidslandbrug foruden deltids og hobbylandbrug. Der er højest 63.000 beskæftiget ved landbruget, og op mod halvdelen af dem kommer rejsende hertil fra udlandet. Samtidig er antallet af lærker faldet til omkring en fjerdedel af antallet i min ungdom i 1970’erne.

I takt med at både bønderne og lærkerne forsvinder, stiger imidlertid landbrugsproduktionen. Bestanden af malkekøer er halveret siden 1970’erne, men produktionen af mælk er steget til mere end det dobbelte pr. malkeko. Rigtige bønder ville ikke have samvittighed til at presse de tilbageværende køer til en så unaturlig stor mælkeproduktion. Den slags kræver industrifolk, og de ledsages tilsyneladende ikke af lærker.

Jeg er født og opvokset på en gård i Vestjylland og har kørt mere svinemøg ud på trillebør end nogen moderne svinefabrikant bryder sig om at tænke på. Dengang kvækkede frøerne i mosen og bekkasinerne brummede under aftenhimlen. Kirkeuglen sad i hegnet og skræppede op. Om aftenen hørte man ofte agerhønsene kalde på hinanden. Siden er bestanden af agerhøns faldet til mindre end en tiendedel af, hvad den var den gang, og kirkeuglen er forsvundet.

Jo, vi danskere holder af landbruget, og danske familier valfarter i tusindvis til de åbne gårde hvert forår for at opleve, hvordan de økologiske køer og 25 % af de konventionelle køer boltrer sig, når de efter en lang vinter kommer udenfor stalden. Hovedparten af de danske køer kommer imidlertid aldrig uden for en dør. Det tager for lang tid og for meget energi at skulle bevæge sig ud på marken – og enhver industrileder ved, at tid er penge. Dem er der ikke mange af i landbruget – penge altså.

Erhvervets betydning for den danske økonomi er gået samme vej som bønderne og lærkerne. Før 1950 bidrog landbruget med 20 % af landets samlede BNP. I dag ligger bidraget på 2-3 %.

Til gengæld markerer det moderne industrilandbrug sig på mange andre områder. Alt for mange af de danske fjorde er så påvirket af gødningsrester fra landbruget, at livet i dem reelt er forsvundet. Stadig flere drikkevandsboringer må lukke på grund af rester af sprøjtegift.

Landbruget tegner sig for knap en tredjedel af den samlede danske udledning af klimagasser - og så er der det med lærkerne. Lærkeunger lever ligesom alle andre fugleunger kun af animalsk føde de første uger af deres liv. Pattedyrunger får proteinrigt mælk fra deres mødre, men fugleunger skal have larver og insekter udefra. Den slags er der imidlertid ikke mange af i en moderne industrimark. Giftstoffer har fjernet både insekterne og de vilde planter, hvis frø skulle have været fugleungernes føde senere i livet. 

Stort set alle de fugle, der plejer at leve på markerne, har oplevet samme voldsomme fald i antal som lærker og agerhøns. Harerne er ligeledes svundet til en tiendedel af, hvad man kunne se i min barndom. Hjortevildt og gæs er steget i antal. De lukrerer på de grønne marker, som blev påbudt i vandmiljøplanen fra 1987. Det viser, at vi altså kan hjælpe den vilde fauna, hvis vi gør det rigtige. Det, vi gør nu, er ikke det rigtige for hverken lærker eller bønder.

Ganske vist er vi danskere glade for at bo i et landbrugsland, men mit gæt er, at det er drømmebilledet af køer, der går og græsser, og lærker der synger over marken, vi tænker på, når vi lovpriser landbruget. Det kunne være interessant at spørge os, om vi også er glade for de døde fjorde, de forurenede drikkevandsboringer og de 25 % af smågrisene, der omkommer, fordi industrilandbruget har presset søerne for hårdt.

En række grønne organisationer har i rapporten ”Fra foder til føde II” vist, hvordan vi kan genskabe et landbrug, som vi reelt har grund til at være stolte af. Et landbrug, hvor der igen bliver plads til både lærker og bønder, der behandler landbrugslandet godt. Klimarådet har netop udgivet en rapport, som viser, hvordan vi kan nå de samme mål.

Det eneste vi mangler er en handlekraftig regering, der tør sætte processen i gang.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Download
Sanglærken er hastigt på retur i det industrialiserede 'bondelandskab', fordi lærkeunger skal have larver og insekter som føde. Den slags er der imidlertid ikke mange af i en moderne industrimark.  Foto: Bob Brewer/Unsplash. Kan anvendes frit.
Sanglærken er hastigt på retur i det industrialiserede 'bondelandskab', fordi lærkeunger skal have larver og insekter som føde. Den slags er der imidlertid ikke mange af i en moderne industrimark. Foto: Bob Brewer/Unsplash. Kan anvendes frit.
Download
Midlet glyphosat er verdens mest anvendte landbrugsgift, og den sætter sit præg på landskabet, også det danske, og når først glyphosat-sprøjten har været anvendt, dør alle planter, og det betyder ingen mad til lærkerne. Halvdelen af Danmarks areal sprøjtes nu årligt indtil flere gange med landbrugets pesticider. Foto: Gylle.dk. Kan anvendes frit.
Midlet glyphosat er verdens mest anvendte landbrugsgift, og den sætter sit præg på landskabet, også det danske, og når først glyphosat-sprøjten har været anvendt, dør alle planter, og det betyder ingen mad til lærkerne. Halvdelen af Danmarks areal sprøjtes nu årligt indtil flere gange med landbrugets pesticider. Foto: Gylle.dk. Kan anvendes frit.
Download
Artiklens forfatter mener, at det kunne være interessant at spørge danskerne, om vi er accepterer de døde fjorde, de forurenede drikkevandsboringer og de 25 % af smågrisene, der omkommer, fordi industrilandbruget presser søerne for hårdt. Dagligt dør der næsten 30.000 småsvin ude på de danske svinekødsfabrikker, og det bliver til næsten 10 mio. døde svin årligt, der skal bortskaffes og destrueres. Foto: Niels Andersen. Kan anvendes frit.
Artiklens forfatter mener, at det kunne være interessant at spørge danskerne, om vi er accepterer de døde fjorde, de forurenede drikkevandsboringer og de 25 % af smågrisene, der omkommer, fordi industrilandbruget presser søerne for hårdt. Dagligt dør der næsten 30.000 småsvin ude på de danske svinekødsfabrikker, og det bliver til næsten 10 mio. døde svin årligt, der skal bortskaffes og destrueres. Foto: Niels Andersen. Kan anvendes frit.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Hist hvor vejen slår en bugt er naturen trængt13.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Den danske natur er presset af flere grunde. En af de store trusler er tilførslen af for meget næringsstof. Det er ikke kun det meget omtalte havmiljø, der af den grund først bliver for grønt, for siden at blive plumret, brunt, artsfattigt og til sidst dødt. Noget lignende sker også på land, hvor et saftigt grønt landskab ofte signalerer ringe biodiversitet. Den trængte vejkantsnatur er et manende eksempel på denne fattigdom.

Forbrugerkrav: Fortæl, hvilke sprøjtegifte I bruger på vores fødevarer12.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Utrygheden ved sprøjtede fødevarer breder sig i takt med det voksende kendskab til de sundhedsfarlige virkninger af landbrugskemikalier som Porpulse SE 250, Asulox, Reglone og Roundup. Lovpligtig forbrugeroplysning fra producenternes side om anvendte sprøjtegifte kan være vejen frem på samme måde som pligten til at oplyse om farve- og tilsætningsstoffer (de såkaldte E-numre). Hverken COOP og Forbrugerrådet stiller sig afvisende, hvorimod Salling-koncernen ikke ønsker at forholde sig til forslaget

Miljøstyrelsen freder landbrugets mest populære sprøjtegift trods gentagne forureninger af grundvandet11.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods alarmerende fund af godkendte sprøjtegifte i grundvandet agter hverken Miljøstyrelsen eller miljøminister Magnus Heunicke (S) at gribe ind med forbud mod de konstaterede forureninger. De henviser til et nyt princip om en ’kravværdi’, der tillader landbruget at sprøjte videre, så længe ”det årlige gennemsnit for de testede stoffer ikke vurderes at overstige kravværdien for pesticider i grundvand”. Med den forklaring ’reddes’ PFAS-giften Propulse SE 250, der er dansk agroindustris mest anvendte sprøjtegift

Mænds sæd er forurenet med verdens mest anvendte sprøjtegift10.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

I den første undersøgelse nogensinde har franske forskere påvist glyfosat i ufrugtbare mænds sæd og i koncentrationer fire gange højere i sædvæsken end i blodplasma, hvor kemikaliet tidligere er påvist. Forskerne advarer om en sandsynlig negativ virkning af glyfosat på mænds reproduktive sundhed og muligvis på deres afkom. De anbefaler, at myndighederne gør brug af et forsigtighedsprincip i diskussionen om fortsat brug af glyfosat i Europa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye