Miljøstyrelsen aner ikke, hvad der produceres af sprøjtegifte inde på Cheminova

Som svar på en anmodning om aktindsigt i produktsortimentet fra kemifabrikken FMC Agricultural Solutions (tidl. Cheminova)  indrømmer Miljøstyrelsen, at man ikke ved, hvilke sprøjtegiftprodukter der fremstilles inde på fabrikken. Svaret lød:

”Miljøstyrelsen har ikke egentlige komplette lister over samtlige pesticider og hjælpestoffer, der produceres/anvendes på fabrikken.”

Deraf følger ganske logisk, at miljømyndighederne hverken kan kontrollere, hvilke sprøjtegiftprodukter der markedsføres fra fabrikken eller hvilke giftstoffer, der udledes med fabrikkens spildevand. Det sidste volder dog ikke Miljøstyrelsen store problemer, fordi kontrollen er overladt til fabrikken selv.

Videre skriver Miljøstyrelsen i deres afslag på aktindsigten i den komplette giftliste, at:

”Samtlige pesticider, der produceres på virksomheden fremgår af miljøgodkendelsen under afsnittene for de enkelte anlæg/områder.”

‘Samtlige pesticider er nævnt i miljøgodkendelsen, hævdes det, men det kan kun betyde, at der rent faktisk må eksistere en liste over disse ’samtlige pesticider’. Hvordan skulle myndighederne ellers kunne hævde dette? Det gør de så heller ikke. Afsnittet rundes af med dette forbehold:

”I miljøgodkendelsen er der primært nævnt de stoffer, som miljømyndigheden har vurderet, det er relevant at regulere og kontrollere af hensyn til miljøbeskyttelsen”.

Altså ’primært’ hvilket betyder ’stort set’ eller ’de fleste’ eller ’nogle’ – eller hvad?

Hvad er der i spildevandet?

Årsagen til at spørge efter en komplet liste over samtlige pesticider samt hjælpestoffer, der produceres og anvendes på kemifabrikken er det mix af PFAS-gifte, der blev konstateret i fabrikkens spildevand i sommeren 2022.

Tre prøver af spildevandet fra Cheminovas biologiske rensningsanlæg afslørede i juni 2022 rekordhøje indhold af PFAS-forbindelser, der også kaldes ”evighedskemikalier”, da de nedbrydes uendeligt langsomt i naturen. Prøverne blev udtaget i dagene 4.- 12. juni, og de indeholdt PFAS-forbindelser i størrelsesordenen 1.200, 1.300 og 1.400 ng/liter.

Det var Miljøstyrelsen, der havde påbudt Cheminova at udtage prøverne og få dem analyseret, men det var overladt til kemikaliefabrikken selv at stå for opsamlingen af vandprøverne fra virksomhedens spildevand.

De meget høje koncentrationer i de tre Cheminova-prøver fra juni udgjorde en voldsom udfordring for Miljøstyrelsen, Region Midt og Lemvig Kommune, som er de myndigheder, der skal beskytte lokalbefolkningen mod giftige stoffer. Resultatet af prøverne, der var blevet analyseret af det anerkendte Eurofins-laboratorium, landede på myndighedernes bord 29. juli, og allerede 11. august var de blevet evalueret, men uden at man skred til handling.

Reaktionen på de rekordhøje spildevandstal blev, at myndighederne forlangte yderligere prøver, før der skulle gøres noget. Igen fik Cheminova lov til selv at udtage tre prøver. Det skete i dagene 25. august – 31. august, og resultaterne fra Eurofins forelå 27. september.

Ganske overraskende og hidtil uforklarligt var koncentrationen af PFAS-stofferne nu faldet ganske betragteligt til 80, 120 og 89 ng/l. Det var mindre end en tiendedel af niveauet i juni-prøverne, men stadig meget højere end miljøkvalitetsgrænseværdien på 0,13 ng/l for PFOS.

Siden da er der intet konkret foretaget i sagen, så FMC Cheminova udleder fortsat PFAS-forurenet spildevand til Vesterhavet i størrelsesordenen 1700-1900 kubikmeter i døgnet.

”FMC Cheminova har ikke fået påbud om at stoppe PFAS-udledningerne. Virksomheden har en gældende tilladelse til spildevandsudledning, der blev meddelt på et tidspunkt, hvor der ikke var fokus på PFAS-stoffer eller kendskab til stofferne i spildevandet. Miljøstyrelsen har igangsat arbejdet med revurdering af udledningstilladelsen og vil i den forbindelse inddrage den nye viden om spildevandets indhold af PFAS-stoffer og tage stilling til den fremadrettede regulering i forhold til vandmiljøet. FMC Cheminova har stillet sig positiv overfor Miljøstyrelsens kortlægning af PFAS/PFOS i virksomhedens spildevandsudledning.

Venlig hilsen Morten Rickers Østergaard – Kontorchef | Virksomheder”

Fabrikschefen afviser alle anklager

Umiddelbart var der altså ingen forklaringer på PFAS-forureningen i spildevandet, heller ikke fra fabrikken selv. Fabrikschef Jakob Kyllesbech fastholdt hårdnakket i flere medier, at det ikke kunne være udledninger fra fabrikken.

I et stort interview med Weekendavisen 25. november 2022 udtalte han (citat):

 »PFAS har vi aldrig brugt i vores produkter,« siger fabrikschef Jakob Kyllesbech. »Som i aldrig. Heller ikke da vi hed Cheminova.«

– Hvorfor er det så målt i jeres spildevand?

»Det er så det gode spørgsmål,« svarer han. Der hænger plancher med firmaets værdier så som integrity, agility, respect for people. Han tilføjer, at fabrikkens miljøtilladelse faktisk slet ikke stiller krav til PFAS-niveauerne i spildevandet. I princippet kan de lukke så meget ud, det skal være. Helt lovligt. Men det ønsker de naturligvis ikke. Han smiler. »Jeg har lyst til at sige, at det kan tage op til et år at finde kilden,« siger han.

Samme afvisning leverede fabrikschefen også i Jyllands-posten den 3. januar 2023, hvor Jakob Kyllesbech udtalte (citat):

»Vi ved ikke, hvor de PFAS-stoffer kommer fra. Vi bruger ikke PFAS i vores produkter,« siger Jakob Kyllesbech, der er administrerende direktør i FMC Cheminova, da han bliver bedt om en forklaring på målingerne.”

Havde de to medier nærlæst Cheminovas miljøtilladelse, før de interviewede fabrikschefen, så ville de have været i stand til at afvise hans bombastiske påstande. Det fremgår af fabrikkens miljøtilladelse, at der i 2008 og 2012 er godkendt to anlæg på virksomheden, der producerer PFAS-gifte.

Miljøstyrelsen har afvist at kommentere sandhedsværdien af fabrikschefens afvisninger.

Overhyppighed af kræfttilfælde

Uklarheden om hvilke gifte, der produceres og håndteres inde på kemifabrikken, og hvad der siver eller udledes af spildprodukter, er ikke uden betydning for miljøet og naturen.  Nok så alvorlig er forureningen formentlig for lokalbefolkningen i Harboøre-Thyborøn, fordi der i 2021 blev konstateret en overhyppighed af en række kræftdødsfald lokalt. I undersøgelsen blev der peget på kemisk miljøforurening, men uden at pege på Cheminova som den skyldige.

Beboerne i Harboøre og Thyborøn, der har haft kemikaliefabrikken Cheminova som nabo siden 1953, har været ramt af en overhyppighed af kræft på 20% i sammenligning med to andre vestjyske fiskerisamfund uden industriforurening. Det fremgår af et omfattende videnskabeligt studie fra Københavns Universitet, hvori nyre- og blærekræft nævnes som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, og med mave- og lungekræft især hos mænd, mens endetarmskræft var hyppigst hos kvinder. Ifølge studiet peger netop disse kræftformer på industriel miljøforurening som årsag, men forskerne har ikke turde pege på ”potentielle specifikke forbindelser”. Tallene er fra 1968-70 og 1990-2006, og der eksisterer ingen viden om kræfthyppigheden i vore dage.

Halv million til ny kræftundersøgelse

I december 2023 bevilgede hospitalsudvalget i Region Midt en første halv million kroner til at følge op på den første kræftundersøgelse. Udvalget mener, at der skal være råd til at afdække, om der har været en årsagssammenhæng mellem det forhøjede antal af kræfttilfælde i Thyborøn og forureningen i området tidligere.

– Vi synes, vi skylder borgerne i den vestlige del af regionen, at der bliver lyttet til dem, og sender et signal om, at vi godt ved hvad der historisk er på spil i et område, som har været plaget af forurening gennem årtier, udtalte Purnima Erichsen (K), der er formand for Hospitalsudvalget, til TVMidtvest.

Det var et enigt hospitalsudvalg, der tog beslutningen om, at der skal findes 600.000 kroner til forskningsprojektet, som i alt koster 1,2 millioner kroner. Den anden halvdel af pengene stiller Kræftens Bekæmpelse til rådighed.

Det store spørgsmål er, om det vil være muligt at kortlægge årsagerne til de mange kræftdødsfald, hvis ikke der skabes fuld klarhed over hvilke sprøjtegifte, der produceres inde på fabrikken, og hvilke affaldsstoffer der udledes med spildevandet? Den viden ligger Miljøstyrelsen ikke inde med.