Kvistens Taskforce holder oplæg i Lyngby
Den 16. maj kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Lyngby Frivilligcenter.
Kvistens Taskforce er en gruppe modige kvinder og mænd, der står frem med deres oplevelser og erfaringer som ofre for seksuelle overgreb og misbrug i opvæksten. Deres oplæg kan høres af alle, der ønsker øget kendskab til behandling, senfølger efter seksuelle overgreb og forebyggelse.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Frivilligcenteret i Lyngby, Rustenborgvej 2A, 2800 Kongens Lyngby torsdag den 16. maj kl. 17.30 – 19.30
Psykoterapeut og faglig koordinator i Kvisten, Cecilie Bjørk Christensen, vil fortælle om Kvistens tilbud om psykoterapi og rådgivning til voksne med senfølger fra seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Det er gratis at deltage og det kræver ikke tilmelding på forhånd. Se mere om begivenheden her.
Give håbet om et godt liv videre
Til oplægget vil du få et ærligt indblik i livet med senfølger fortalt af dem, der selv har prøvet det. En af dem er Rasmus, der i Taskforcen har holdt oplæg i fængsler, på biblioteker, for fagpersoner i kommunale enheder mm. For ham er det vigtigt at give håbet videre til andre, der kæmper med senfølger efter seksuelle overgreb.
- Jeg savnede og savner stadig en større åbenhed og et fælles sprog om emnet. Det er en af grundene til, at jeg træder ind i det her. Håbet om, at jeg kan få andre til at gøre noget ved det længe før, jeg selv gjorde. Gør dig selv den tjeneste at opsøge hjælp, så du kan nå at få et rigtig dejligt liv, siger Rasmus og fortæller:
- Mit eget liv var noget rod, og min hang til at bruge min ungdom på stoffer og alkohol til at dulme, har nok heller ikke hjulpet. Jeg har helt sikkert skuffet mange familiemedlemmer gennem tiden. Til arrangementer, hvor familie eller andre regnede med mig, har jeg stukket dem en løgn. Det, der skete inden i mig, kunne jeg ikke forklare. Jeg bar rundt på en skam så stor, at jeg ville gøre alt for at skjule hvem Rasmus egentligt var.
Du kan læse hans fortælling og oplevelser med gruppeterapi i Kvisten her.
Støt terapi til ofre for seksuelle overgreb
Har du mulighed for at støtte Kvistens og Rasmus kamp for at hjælpe flere mennesker senfølger efter seksuelle overgreb?
Du kan sende din støtte med via følgende muligheder:
- Kvistens MobilePay: 552478
- Kvistens bankkonto: 9100 – 4501666144
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent i Kvisten
Tlf:93636865cdh@kvistene.dkSpecialiseret behandling for senfølger efter seksuelle overgreb
Kvisten er en landsdækkende social organisation, der tilbyder psykoterapeutiske forløb individuelt og i grupper til voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom. Behandlingen foretages på frivilligt bidrag fra 90 uddannede psykoterapeuter og psykologer med speciale i psykoterapi fra pt. 45 kommuner i landet.
Vi arbejder for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.
Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvistens Taskforce, Træf, Telefonrådgivning, Pårørenderådgivning, Ungerådgivning eller vores terapiforløb, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40 eller gå til www.kvistene.dk
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Kvistens Taskforce holder oplæg i Herning30.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj kan du høre et oplæg om at leve med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg på Herning Bibliotek.
"Jeg håber, at min historie kan få andre til at gøre noget ved det, længe før jeg selv gjorde”23.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyndslidt og udmattet af at kæmpe, søgte dengang 42-årige Rasmus hjælp hos Kvisten. Barndommen med seksuelle overgreb havde presset ham ud over kanten, men det tog ham mange år at forstå, hvad det skyldtes.
Kvisten åbner nyt online samtalerum til kvinder, der har oplevet seksuelle overgreb i opvæksten19.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et sted, man kan spejle sig i andre og være fælles om de langvarige konsekvenser efter at blive udsat for seksuelle overgreb og misbrug. Det er tanken bag det nye online Kvindetræf, som Kvisten står bag.
Velliv Foreningen støtter Kvistens behandlingsmuligheder for senfølgeramte efter seksuelle overgreb17.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra det sydlige Sjælland til Lolland og Falster skal det fremover være muligt at komme hurtigere i behandling, hvis man er tynget af konsekvenserne efter seksuelle overgreb i opvæksten. Med støtte fra Velliv Foreningen kan Kvisten tilbyde flere borgere et psykoterapeutisk forløb.
Kvistens Taskforce holder oplæg om seksuelle overgreb på Vesterbro12.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Åbenhed og ærlighed er vejen frem ifølge Kvistens Taskforce, der arbejder for at udbrede kendskabet til senfølger efter seksuelle overgreb i opvæksten. Du kan høre dem til et gratis oplæg d. 8/2- 2024 kl. 17.30 – 19.30 i Eliaskirken på Vesterbro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum