Kvisten

Ornella gik 2,5 tusind kilometer for at lægge fortiden bag sig

Del

Italienskfødte Ornella bar den tunge bagage med seksuelle barndomstraumer hele vejen fra København til Napoli. Nu kan intet stoppe hende.

Ornella satte kursen mod Napoli fra København den 15. juni
Ornella satte kursen mod Napoli fra København den 15. juni Privatfoto

2485 kilometer. Det kræver sin kvinde at begive sig ud på den to måneder lange tur, som blev tilbagelagt på cykel og gåben. 57-årige Ornella gik fra København den 15. juni og ankom til den italienske by Napoli i midten af august. Turen tog hun helt alene, fordi den indre rejse med meditation og fokus var mindst lige så vigtige skridt på vejen til at få det bedre. 

- Turen havde et klart formål. Jeg ønskede at blive fri af traumerne fra min barndom. I min skoletid i Napoli udsatte en lærer mig for seksuelle overgreb, og det har tynget mig lige siden, siger Ornella og fortsætter:

- Derfor havde jeg pakket mine skolefotos med i rygsækken, som jeg brændte, da jeg ankom til Napoli. Helt symbolsk skulle billederne og mine traumer gå op i røg, i den by, hvor de hører til, så jeg er fri til at tage hul på resten af mit liv i mit elskede København.

Ornella har boet 29 år i København, hvor hun også har gået i terapiforløb for senfølger efter seksuelle overgreb. Det var også i denne forbindelse, at ideen spirede om at begive sig ud på den ange livsændrende tur, som hun netop er hjemvendt fra.

Eftertænksomhed og ensomhed gav nye perspektiver på tilværelsen

Ét er den fysiske udfordring, noget andet er den mentale udfordring i at bruge så mange timer i eget selskab. I to måneder har hun været alene størstedelen af tiden. Ensomheden har udfordret hende. Hun har fokuseret og mediteret, og gjort turen til et bevis på hendes mentale og fysiske styrke.

- Turen har været helt fantastisk. Det har sat mange ting i perspektiv for mig at bruge så mange timer alene. En blomst har lige så meget berettigelse i verden som en rovfugl, og jeg er blevet langt mere rolig, eftertænksom og afventede. Det er små ting, men det er store ting for mig. Jeg kan mærke det på mit selvværd, og jeg føler mig mere tilpas i min krop, siger Ornella.

- Det har givet mig en enorm tro på mig selv og mine egne evner. Hvis jeg kan gå fra København til Napoli, så kan intet stoppe mig, tilføjer hun.

Før afgang oprettede Ornella en indsamling på GoFundMe, hvor privatpersoner har doneret til hendes tur og til organisationers arbejde for bedre adgang til behandling for ofre for seksuelle overgreb. Ornella har delt overskuddet fra indsamlingen mellem Kvisten og den italienske NGO Prometeo, der hjælper ofre for seksuelle overgreb i Italien. Indsamlingen er stadig åben.  

Ornella har et stort bagkatalog af fotos og minder fra turen, som hun drømmer om at præsentere for et publikum, så de kan inspirere andre, der har været udsat for skæbneforandrende traumer. Kender du et oplagt sted i København eller har du et forslag til en form, så hører vi gerne fra dig! 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ornella har et stærkt bagkatalog af fotos og minder, som hun drømmer om at præsentere for et publikum, så de kan inspirere andre, der har været udsat for skæbneforandrende traumer. Kender du et oplagt sted eller har du et forslag til en form, så hører vi gerne fra dig!

Privatfoto: Ornella
Download
Fotos fra barndommen gik op i flammer, da Ornella nåede ankomstdestinationen Napoli

Links

Om Kvisten

Kvisten er civilsamfundets største udbyder af behandling og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i opvæksten. Kvistens geografiske tilgængelighed og bredde i tilbud sikrer adgang til behandling og rådgivning uanset bopæl. Effektiviteten dokumenteres gennem evalueringsværktøjer, der påviser markante reduktioner i senfølgesymptomer og markant forbedret livskvalitet. Kvistens Taskforce arbejder for at nedbryde skyld, skam og tabu gennem åbenhed om egne erfaringer.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

- Jeg tænkte ikke, at jeg passede ind. Jeg havde sådan en forventning om, at man skulle have oplevet bestemte ting for at gå i rådgivning27.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Behandlings- og rådgivningstilbud giver unge mulighed for at få indblik i egne handlingsmønstre og forsvarsmekanismer. I Kvisten mærker de en stigende interesse for deres Ungerådgivningsforløb, der dykker ned i alt lige fra barneseksualitet til dysfunktionelle familiemønstre og intimitet i seksuelle relationer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye