Kvistens Taskforce holder oplæg i Lyngby

Del

Den 16. maj kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Lyngby Frivilligcenter. 

Mænd og kvinder i Kvistens Taskforce står sammen om at nedbryde tabu om seksuelle overgreb. De formidler deres kamp for at blive fri af skammen og kæmpe for at opnå et godt liv
Kvistens Taskforce nedbryder tabu om senfølger efter seksuelle overgreb Kurt Kyed

Kvistens Taskforce er en gruppe modige kvinder og mænd, der står frem med deres oplevelser og erfaringer som ofre for seksuelle overgreb og misbrug i opvæksten. Deres oplæg kan høres af alle, der ønsker øget kendskab til behandling, senfølger efter seksuelle overgreb og forebyggelse.  

Kvistens Taskforce holder oplæg i Frivilligcenteret i Lyngby, Rustenborgvej 2A, 2800 Kongens Lyngby torsdag den 16. maj kl. 17.30 – 19.30

Psykoterapeut og faglig koordinator i Kvisten, Cecilie Bjørk Christensen, vil fortælle om Kvistens tilbud om psykoterapi og rådgivning til voksne med senfølger fra seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Det er gratis at deltage og det kræver ikke tilmelding på forhånd. Se mere om begivenheden her.

Give håbet om et godt liv videre 

Til oplægget vil du få et ærligt indblik i livet med senfølger fortalt af dem, der selv har prøvet det. En af dem er Rasmus, der i Taskforcen har holdt oplæg i fængsler, på biblioteker, for fagpersoner i kommunale enheder mm. For ham er det vigtigt at give håbet videre til andre, der kæmper med senfølger efter seksuelle overgreb.

- Jeg savnede og savner stadig en større åbenhed og et fælles sprog om emnet. Det er en af grundene til, at jeg træder ind i det her. Håbet om, at jeg kan få andre til at gøre noget ved det længe før, jeg selv gjorde. Gør dig selv den tjeneste at opsøge hjælp, så du kan nå at få et rigtig dejligt liv, siger Rasmus og fortæller: 

- Mit eget liv var noget rod, og min hang til at bruge min ungdom på stoffer og alkohol til at dulme, har nok heller ikke hjulpet. Jeg har helt sikkert skuffet mange familiemedlemmer gennem tiden. Til arrangementer, hvor familie eller andre regnede med mig, har jeg stukket dem en løgn. Det, der skete inden i mig, kunne jeg ikke forklare. Jeg bar rundt på en skam så stor, at jeg ville gøre alt for at skjule hvem Rasmus egentligt var. 

Du kan læse hans fortælling og oplevelser med gruppeterapi i Kvisten her.

Støt terapi til ofre for seksuelle overgreb

Har du mulighed for at støtte Kvistens og Rasmus kamp for at hjælpe flere mennesker senfølger efter seksuelle overgreb?

Du kan sende din støtte med via følgende muligheder:

  • Kvistens MobilePay: 552478
  • Kvistens bankkonto: 9100 – 4501666144

Nøgleord

Kontakter

Specialiseret behandling for senfølger efter seksuelle overgreb

Kvisten er en landsdækkende social organisation, der tilbyder psykoterapeutiske forløb individuelt og i grupper til voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom. Behandlingen foretages på frivilligt bidrag fra 90 uddannede psykoterapeuter og psykologer med speciale i psykoterapi fra pt. 45 kommuner i landet.

Vi arbejder for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.

Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvistens Taskforce, Træf, Telefonrådgivning, Pårørenderådgivning, Ungerådgivning eller vores terapiforløb, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40 eller gå til www.kvistene.dk

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye