Trist lukning af Express Bank

Del

Express Bank lukker sine aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Finansforbundet understøtter tillidsrepræsentanter og medlemmer i den kommende proces.

Ca. 220 medarbejdere i Express Bank i Danmark har fået at vide, at deres arbejdsplads lukker.

’Det er enormt trist for de berørte medarbejdere, at Express Bank lukker deres aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Vores fokus er naturligvis på de berørte medarbejdere og på at hjælpe både dem og tillidsrepræsentanterne i virksomheden så godt som overhovedet muligt’, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

Det skal nu afklares, hvordan og hvornår virksomhedens aktiviteter lukkes ned, og tillidsrepræsentanterne i Express Bank går gang med forhandlinger om det videre forløb for de berørte medarbejdere.

’Det er helt afgørende, at medarbejderne kommer rimeligt og fornuftigt videre. Tillidsrepræsentanterne skal nu i dialog med virksomheden om, hvad der mere konkret skal ske i den kommende periode. Den proces følger vi nøje og understøtter så godt vi kan, og så vil vi naturligvis derfra fokusere på at hjælpe vores medlemmer godt videre i deres arbejdsliv’, siger Dorrit Brandt.

Nøgleord

Kontakter

Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214

Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye