God trivsel blandt skoleelever i København, men flere områder skal styrkes

Børnesundhedsprofilen tager temperaturen på trivslen i Københavns skoler inden for blandt andet mental sundhed, præstationskultur, fysisk aktivitet, alkohol- og nikotin-forbrug m.m.  Flere end 10.000 elever på 3., 6. og 9. klassetrin har deltaget.

2023-udgaven af undersøgelsen viser, at skoleelever i København generelt trives godt. Børnesundhedsprofilen bekræfter dog samtidig billedet fra den forrige undersøgelse og fra flere landsdækkende undersøgelser: At der på flere områder er brug for ekstra opmærksomhed.

Derfor har flertallet af partier på rådhuset besluttet, at København skal have en samlet strategi for forebyggelse og håndtering af mistrivsel blandt børn og unge.

"Det er godt, at de fleste børn i København trives. Men Børnesundhedsprofilen understreger samtidig, at trivselskrisen ikke er overstået. Den sidste undersøgelse lavede vi midt under corona, og trivslen i 2023 er ikke blevet markant bedre. Vi har allerede mange gode indsatser i København, der gør en forskel for børn og unge, der har det svært. Men vi skal gøre det endnu bedre, og vi skal sørge for, at familierne kender vores tilbud. Det skal den fælles strategi hjælpe med," siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

"Det glæder mig, at langt de fleste børn i København trives godt. Det betyder, at vi langt hen ad vejen er lykkes med vores indsats for at skabe stærke børnefællesskaber og tage ekstra hånd om dem, der har det særligt svært. Hos den mindre andel af børn, som er udfordret, er forklaringerne komplekse og med mange årsager. Jeg ved, at vi i byen er begunstiget med rigtig mange dygtige medarbejdere omkring disse børn, så jeg er fuld af fortrøstning. Bevægelse og musik har desuden en væsentlig betydning for børn og unges fællesskaber og trivsel, og her i København har vi taget en række initiativer, der skal fremme dette område," siger børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K)

Stor variation fra de ældste til de yngste

Størstedelen af børnene i 3., 6. og 9. klasse i København svarer, at de har det godt både derhjemme, i skolen og i fritiden. Sammenlignet med Børnesundhedsprofilen i 2021 ses endda en lille stigning i andelen af elever i 9. klasse, der har det godt. Stigningen ses særligt hos pigerne. Det er positivt, da der generelt er færre piger end drenge, der angiver at have det godt.

Men undersøgelsen peger også på udfordringer, hvad angår trivslen. En lille andel svarer, at de ikke har det godt. Det drejer sig om 2-7 procent på tværs af årgangene i skolerne. Samtidig ses et fald i andelen af 3. klasse-elever, der svarer, at de har det godt både i skolen, hjemme og i KKFO (skolefritidsordningen). Og for 6. klasse er der et fald i andelen, der svarer, at de har det godt i skolen sammenlignet med tallene for 2021.

Flere går til idræt i forening

Børnesundhedsprofilen 2023 viser, at der er flere børn, der er aktive både i idrætsforeninger og uden for foreningerne. Især er den ældre gruppe af drenge blevet mere fysisk aktive. Det gælder ikke mindst i forhold til fitness og styrketræning i et center. På alle klassetrin er pigerne mindre idrætsaktive og foreningsaktive end drenge, ligesom de sjældnere er fysisk aktive på et niveau, som gør dem forpustede. Pigerne er til gengæld mere aktive end drenge på øvrige kultur- og fritidsområder såsom teater, musik, spejder mv.

"Børn har brug for et pusterum i deres hverdag. Derfor er det også glædeligt, at flere er aktive i og uden for idrætsforeningerne. Det har positiv betydning for børnenes udvikling og trivsel – både fysisk og mentalt. Men der er stadig plads til forbedring. Flere skal være aktive, og flere skal møde kunst og kultur; både i skolerne og i deres fritid. Det er der behov for, hvis vi vil komme børnenes mistrivsel til livs," siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

Læs Børnesundhedsprofilen her

Fakta om Børnesundhedsprofilen:

• Børnesundhedsprofilen blev gennemført første gang i 2021 og blev gentaget i 2023.
• Formålet er at skabe viden om de københavnske børns trivsel, sundhed og fritidsliv på generelt niveau, og resultaterne skal bruges til at målrette og forbedre kommunens strategiske indsatser.
• Undersøgelsen supplerer den nationale trivselsmåling om skolelivet og undervisningsmiljøet ved at handle om centrale aspekter i børnenes hverdagsliv - også i hjemmet og i fritiden. Der er ikke overlap mellem spørgsmålene i Børnesundhedsprofilen og den nationale trivselsmåling.
• I år har flere end 10.000 børn i 3., 6. og 9. klasse på tværs af folkeskoler og privat- og friskoler besvaret undersøgelsen.
• Der bliver udarbejdet en skolerapport for hver enkelt deltagende skole, så skolerne kan følge op. 

Kort om nogle af Københavns Kommunes indsatser:

• Feedback-samtaler mellem lærer og elev ca. 3 gange årligt for 8. og 9. klasse understøtter elevernes udvikling både fagligt, personligt og socialt.

• I regi af ’Åben Skole’ er det muligt at tilbyde klasser forskellige forløb, der f.eks. omhandler tvivl og bekymringer samt tilhør og tryghed i fællesskaber.

• Den fælles strategi for mental mistrivsel på tværs af kommunens forvaltninger blev aftalt i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger. Strategien skal skabe bedre sammenhæng i de mange eksisterende tilbud og bane vej for nye.

• ’Ung på vej’ er et tilbud til 13-15-årige i udskolingen og deres familier. Her er der hjælp til at håndtere svære følelser.

• Hos Center for Mental Sundhed kan unge få hjælp til at håndtere stress angst og depression.

 

Yderligere information:

• Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling via pressekonsulent Rune Gleerup, tlf. 2344 0979, e-mail: r168@kk.dk

• Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager via pressekonsulent Dianna Maria Simonsen Smith, tlf. 2169 3309, e-mail: wj5k@kk.dk

• Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard via pressekonsulent Katja Ludvigsen Giesow, tlf. 2139 2757, e-mail: aw27@kk.dk