
Evaluering af specialundervisningsområdet er klar18.8.2022 18:39:10 CEST | Lolland Kommune
Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune fik på deres møde den 18. august præsenteret Epinions evaluering af kommunens specialundervisningsstrategi. Evalueringsrapporten konkluderer, at strategien grundlæggende har virket efter hensigten, og at der generelt er en positiv udvikling i gang. Rapporten peger dog samtidig på en række udfordringer og giver anbefalinger til, hvad der bør rettes op på – Anbefalinger, som udvalget har taget til efterretning og vil tage med i det videre arbejde med implementering af strategien.