Boligkontoret Danmark

40 år for frivillighed og fællesskab

Del

Gennem fire årtier har Marianne Lundberg utrætteligt arbejdet som beboerdemokrat. Med sit præg på den almene boligforening AB Hørsholm Kokkedal har hun givet den almene boform en stor stemme i Fredensborg Kommune.

Marianne Lundberg blev fredag den 10. november fejret og hyldet for sine 40 år som beboerdemokrat. Gennem sit utrættelige arbejde har hun givet den almene boform en stor stemme i Fredensborg Kommune. Foto: Boligkontoret Danmark
Marianne Lundberg blev fredag den 10. november fejret og hyldet for sine 40 år som beboerdemokrat. Gennem sit utrættelige arbejde har hun givet den almene boform en stor stemme i Fredensborg Kommune. Foto: Boligkontoret Danmark

Marianne Lundberg selv troede, at hun skulle til byggemøde fredag den 10. november, men blev i stedet overrasket af omkring 60 beboere, samarbejdspartnere, familiemedlemmer og politikere fra kommunen. Der var flag, taler og plads til et tilbageblik på de mange år som frivillig.

For 40 år siden begyndte det frivillige arbejde som beboerdemokrat for Marianne Lundberg, da hun af beboerne blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen i AB Hørsholm Kokkedal. Sidenhen blev hun formand for hele boligforeningen og er i dag også næstformand i det store landsdækkende almene administrationsselskab Boligkontoret Danmark, som AB Hørsholm Kokkedal er medlem af. Hendes hverdag har gennem årtierne været præget af møder med mange forskellige mennesker, herunder et hav af bestyrelsesmøder og et tæt kommunalt samarbejde.

”Din erfaring og indsigt har været afgørende for at sikre, at beboerne trives i godt naboskab, at vores del af kommunen også udvikles med både klimatilpasningsprojekt og kunst, at jeres fællesområder er velplejede, og at beboernes behov er blevet imødekommet,” fremhævede byrådsmedlem og formand for klimarådet i Fredensborg Kommune Louise Mehnke (S) i sin tale til Marianne Lundberg.

Arbejdet som frivillig i boligforeningen har nemlig ført Marianne Lundberg flere nye spændende steder hen. Blandt andet sidder hun i Klimarådet som repræsentant for de almene boligområder og siden 2016 har hun været en aktiv del af klimatilpasningsprojektet omkring Usserød Å. 

Frivillighed er dna’et i den almene boform

Rækken af talere til jubilaren var lang. Ud over formand for Social og sundhed i Fredensborg Kommune Louise Mehnke var næstformand i AB – Hørsholm Kokkedal Lone Schrøder, formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen, formand for Boligselskabet Nordkysten Palle Wørmann og adm. direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann på talerstolen.

”Den almene boform hviler på og er betinget af et velfungerede beboerdemokrati, hvor ildsjæle som Marianne arbejder for sagen. Det er både i den daglige kontakt med beboere og andre lokale bestyrelsesmedlemmer, men også på de lange linjer, når det gælder samarbejde med kommunen og andre samarbejdspartnere,” understregede administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann i sin tale. Hans og Mariannes samarbejde går år tilbage, da Marianne Lundberg i 2006 netop var med til at ansætte Lars Lehmann som daværende driftschef på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Helsingør.

Jubilaren selv var både overvældet og overrasket over den hemmelige planlægning, hun var intetanende om.

”At mine 40 år i den almene sektor har betydet og betyder så meget for så mange, gør mig både stolt, glad og ydmyg,” siger Marianne Lundberg og fortsætter:

”Jeg fortsætter ufortrødent kampen med resten af mine bestyrelseskollegaer for en retfærdig kostægte gebyrpolitik og for kendskab til sektorens styrker og en mere retfærdig fordeling af samfundets goder”.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen (S), jubilar Marianne Lundberg og byrådsmedlem Louise Mehnke (S). Foto: Boligkontoret Danmark
Borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen (S), jubilar Marianne Lundberg og byrådsmedlem Louise Mehnke (S). Foto: Boligkontoret Danmark
Download
Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann holder tale for jubilar Marianne Lundberg. Foto: Boligkontoret Danmark
Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann holder tale for jubilar Marianne Lundberg. Foto: Boligkontoret Danmark
Download

Om Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.

Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye