Ny forretningsfører med stor erfaring fra den almene sektor
1.2.2024 13:50:00 CET | Boligkontoret Danmark | Pressemeddelelse
Michael Egelund er ny forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød. Han kommer med 17 års erfaring fra den almene sektor og stor lyst til at fortsætte arbejdet med at sikre betalelige boliger i Allerød, Hillerød og omegn og udviklingen af de eksisterende boligafdelinger.

”De almene boligselskaber er med til at løfte en stor samfundsmæssig opgave. Ikke bare ved at sikre betalelige og sunde boliger, men også gennem beboerdemokratiet, hvor forskellige holdninger og initiativer mødes og munder ud i løsninger til gavn for de mange beboere. Den udvikling ser jeg frem til at være med til at understøtte,” siger Michael Egelund, der tidligere har været bl.a. driftsleder og driftschef.
Som ny leder af Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød får Michael Egelund det overordnede administrative ansvar for en række boligselskaber med godt 4.000 boliger i alt i flere nordsjællandske kommuner; Allerød, Hillerød, Furesø, Gribskov, Egedal og Halsnæs.
Samarbejde med medlemmerne
Boligselskaberne er medlemmer af Boligkontoret Danmark, der er et administrationsselskab for almene boliger, og opgaverne som forretningsfører spænder vidt.
”I forhold til beboerdemokratiet ude i boligselskaberne handler det om fortsat at bidrage til udviklingen af afdelingerne, sikre en stabil huslejeudvikling, implementering af energieffektive løsninger og gode processer, når boliger skal renoveres,” siger Michael Egelund.
Tonny Bjørn, der er regionsdirektør for Øst i Boligkontoret Danmark, ser frem til samarbejdet med den nye forretningsfører på afdelingskontoret i Allerød/Hillerød.
”I sit hidtidige karriereforløb har Michael dokumenteret stor evne og kapacitet til at tackle komplekse udfordringer, og den erfaring vil være et stort aktiv for Boligkontoret Danmark, vores medlemmer og samarbejdspartnere. Michaels store opgave bliver at fastholde afdelingskontoret i Allerød/Hillerød som et stærkt kontor med høj faglighed og trivsel,” siger Tonny Bjørn.
Michael Egelund er tiltrådt 1. december 2023 og overtager titlen som forretningsfører fra Christian Fries, der rykker til Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte i samme rolle.
Privat bor Michael Egelund i Værløse med sine to børn og hustru.
Følgende boligselskaber er tilknyttet Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød:
- Hillerød almennyttige Boligselskab
- AOC Engholms Boliger
- Boligselskabet Nordsjælland
- Boligselskabet Sandbjerghuse
- Boligselskabet Venbo, Stenløse
- Lillerød Boligforening
- Andelsboligforeningen Lundegaard
- Lynge-Uggeløse Boligforening
- Hareskov-Værløse Andelsboligforening
Kontakter
Michael EgelundBoligkontoret DanmarkForretningsfører
Allerød/Hillerød
Tonny BjørnRegionsdirektør ØstBoligkontoret Danmark
Tlf:73 76 25 00Tlf:51 37 07 88tobj@bdk.dkBilleder
Om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Bo Langendorff valgt som ny formand for Boligkontoret Danmark3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bo Langendorff er valgt som ny formand for Boligkontoret Danmark på repræsentantskabsmødet den 30. maj. Han overtager posten efter Klaus Bentzen og står nu i spidsen for Danmarks fjerdestørste almene boligadministration.
Klaus Bentzen stopper som formand for Boligkontoret Danmark efter otte år27.5.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som formand for Danmarks fjerdestørste almene boligadministration har Klaus Bentzen besluttet ikke at genopstille ved Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 30. maj 2026. Dermed afslutter han et formandskab kendetegnet ved generationsskifte, styrket beboerdemokrati og en høj grad af synlighed i den almene boligsektor.
Bogense-profil giver stafetten videre efter otte år i spidsen for landsdækkende boligadministration27.5.2026 12:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som formand for Boligkontoret Danmark har Klaus Bentzen fra Bogense besluttet ikke at genopstille ved Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 30. maj. Dermed afslutter han et mangeårigt engagement i en af landets største nonprofit boligadministrationer – men ikke sit arbejde for det almene fællesskab.
Boligkontoret Danmark modtager millionstøtte til at styrke demokratiet i boligområder26.8.2025 10:38:58 CEST | Pressemeddelelse
Med fondsmidler fra Nordea-fonden og Nykredits Fond kan Boligkontoret Danmark nu gennemføre et treårigt projekt, der skal nytænke den traditionelle foreningsstruktur i almene boligafdelinger. Forsøgene med nye demokratiske deltagelsesformer har potentiale til at inspirere både den almene boligsektor og civilsamfundet bredt.
Maskinerne buldrer: Nedrivning skudt i gang i AB Samvirke23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter års ventetid begynder renoveringen af 20 almene boliger i Odense bydelen Bolbro – nu med grønnere materialer og moderne boliger i sigte. Det forventes, at de nye boliger står klar i anden halvdel af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

