YouSee

Stjernebesat YouSee miniserie, ‘Ikke et ord’ får premiere på torsdag

Del

Torsdag d. 9. november udkommer YouSee krimidramaserien ‘Ikke et ord’, der blandt andet har Josephine Park, Jakob Cedergen og Jacob Lohmann på rollelisten. Serien er YouSee’s første miniserie – et format som YouSee mener er uudnyttet i Danmark, men som har stort potentiale.

’Ikke et ord’ er en fortælling om tillid og mistillid, og hvad der sker, når vi konfronterer hinanden med de hemmeligheder, vi gemmer på. Da Charlottes mand, Lars (Cedergren), bliver anholdt for mordet på et ungt brydertalent i provinsbyen Vesterløv, bliver Charlotte (Park) nødt til at forhold sig til hemmeligheder, løgne og undertrykte følelser. 

For hovedrolleindehaveren Josephine Park har rollen som Chalotte været en spændende udfordring:  

”Charlotte har været enormt spændende at spille, fordi hun er en karakter hvis indre pres er fyldt til bristepunktet. Hun gør alt hvad hun kan for at holde sammen på sig selv i frygt for, hvis hun giver slip at gå i tusind stykker. Hun er et stærkt menneske, en kærlig mor, handlekraftig og livsduelig, men samtidig ude af stand til at vise sig sårbar. Hun er en karakter skrevet med stor kompleksitet og med brede yderpunkter, hvilket som skuespiller altid er både det sjoveste og sværeste at skulle forløse.” fortæller Josephine Park og tilføjer: 

“Ikke et ord er en fortælling om sorg, forlist kærlighed, løgne og skyld. I det hele taget en relationsbåren serie, drevet frem af et krimiplot som i stedet for at være i fokus, mere bliver en ramme som karaktererne og relationerne kan udfolde sig inden for.” 

YouSee Originals: “Vi ved, at danskerne holder af krimi” 

Hos YouSee, der står bag den nye krimidramaserie, ser man frem til at udkomme med en serie i miniserie-formatet. 

“Med YouSee Originals forsøger vi altid at tænke nyt og udfordre – hvad end det er en anderledes fortælling, eller det er at give nye talenter chancen. Det var det, vi gjorde, da vi startede med at lave ungdomsfiktion, blandt andet de prisvindende serier ‘29’ og ‘Limboland’, og det er det, vi har forsøgt med vores kommende miniserie ‘Ikke et ord’” siger Kim Poul Christensen, Mediedirektør i YouSee, og fortsætter:  

“’Ikke et ord’ er en original historie i krimigenren, som vi ved, at danskerne holder af. Den er fortalt i et herhjemme relativt sjældent benyttet format, miniserien. Med fire spændende episoder og en afsluttet fortælling tror vi, at ‘Ikke et ord’ vil ramme bredt og være interessant for mange”. 

Stærk cast og hold bag 

YouSee Originals’ første krimiserie er skrevet af Christian Bengtson, Adam August og Jens Dahl, der blandt andet står bag serien ’Lover’ og spillefilmene ’Krysantemum’, ’Underverden’ og ’Pusher’. Ved roret har Mads Mengel, der blandt andet har instrueret serien ’Noget om Emma’, siddet som instruktør, og han har haft stor glæde af at arbejde med det stjernebesatte cast: 

”Jeg har haft privilegiet af at samarbejde med så ekstraordinære dygtige skuespillere. Hele castet er fremragende til, hvad de gør, og løfter hele seriens kvalitet op. Som instruktør har det været inspirerende at arbejde med et cast, der leverede på et så imponerende niveau hele vejen igennem produktionen. De holdt mig skarp og gjorde mig bedre.” fortæller han og fortsætter: 

“Manuskriptet udgjorde et solidt fundament, og målet har konstant været at indfange nordisk realisme i skuespillet, krydret med en visuel elegance inspireret af den amerikanske scene. Jeg mener, at vi har opnået det på en særdeles tilfredsstillende måde, hvilket tilføjer serien en unik karakter og stemning.” 

Om ’Ikke Et Ord’ 

I ’Ikke et ord’ møder vi Charlotte og Lars, som er gift. Parret er stadig i sorg efter, at de mistede deres søn for fire år siden, og er langsomt gledet længere og længere fra hinanden. 

Alting bliver pludselig vendt på hovedet, når stjernebryderen, Liam, findes dræbt dagen før årets største brydestævne, og brydeholdets træner, Lars, bliver hovedmistænkt i sagen. Lars bliver varetægtsfængslet for drabet, og da han opdager Charlottes hemmelige affære med politibetjenten, Thomas, møder parforholdet yderligere modstand. Charlotte står alene med ansvaret for at holde sammen på familien og sig selv, alt imens hun prøver at jonglere hemmeligheder, løgne og spørgsmålet om hendes mand virkelig er en morder? Til sidst står Charlotte overfor et altafgørende dilemma, hvor hun kan risikere at miste alt.  

  • Premiere 9. november 2023 hos YouSee 

  • Serien består af 4 afsnit á ca. 42 min. 

  • Medvirkende: Josephine Park (Charlotte), Jakob Cedergren (Lars), Jacob Lohmann (John), Zaki Nobel (Thomas), Lone Rødbro (Rita), Joen Højerslev (Anders), Ella Kusk (Mille), Omar Zaza (Yusef), Frederik Emil Mathiasen (Liam) mfl.  

  • Hovedforfattere: Christian Bengtson, Adam August, Jens Dahl 

  • Instruktør: Mads Mengel  

  • Executive Producere: Amalie Jensen, Kim Poul Christensen, Maj-Britt Landin, Marie Louise Siim 

  • Producer: Søs Thøstesen 

  • Serien er produceret af Drive Studios  

Kontakter

Billeder

Om YouSee

YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye