Nu kan “Danmarks nye snakke-sludre-taleradio" høres live på YouSee Musik og Telmore Musik
Fra den 28. november vil flere hundredtusindvis af danske brugere af YouSee Musik og Telmore Musik få adgang til live-lytning af radiokanalen r8Dio, der bl.a. er kendt for hyperpopulære satireprogrammer som “Undskyld vi roder” og ikke mindst “Den Korte r8Dioavis” med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Som de første og eneste streamingtjenester vil YouSee Musik og Telmore Musik nu kunne sende live-radio fra kanalen r8Dio. Livesignalet har tidligere været forbeholdt brugerne af r8Dios egen app, men med den nye aftale kan kanalen nå ud til markant flere lyttere, lyder det:
“Vores mål på r8Dio er at nå ud til hele Danmark og blive landets største, kommercielle taleradio. Derfor er et samarbejde om at sende vores livesignal ud til alle YouSees og Telmores kunder en fantastisk mulighed for at udbrede kendskabet til r8Dio. Dermed kan alle lytte med, når vi blandt andet sender “Den korte r8Dioavis” med Kirsten Birgit Schøits Kretz Hørsholm live “, udtaler Clara Mai Kunstmann, adm. direktør for r8Dio, der udover de folkekære komikere Brian Lykke, Kasper Nielsen, Frederik Cillius og Rasmus Bruun også har Mikael Bertelsen og Mads Brügger i ejerkredsen.
Brugerne får eksklusiv mulighed for at lytte til Danmarks bedste satire
Hos YouSee og Telmore er man også begejstret for aftalen, da den vil give eksklusivt indhold til de hundredtusindvis af danskere, der hver dag bruger YouSee Musik og Telmore Musik som deres foretrukne platform for lyd:
“Gennem vores nye samarbejde med r8Dio får vores mange brugere en unik mulighed for at lytte til noget af Danmarks bedste satire. Vi har lavet en eksklusiv aftale med r8Dio, og dermed er YouSee Musik og Telmore Musik altså de eneste streamingtjenester, der sender live-signalet udover r8Dios egen app. Sammen med over 100 millioner af musiknumre, og over 100 andre tilgængelige radiokanaler er YouSee Musik og Telmore Musik ualmindeligt godt rustet til kampen om lytternes gunst.” udtaler Pelle Svindborg, Ledende Chefredaktør for YouSee Musik og Telmore Musik.
Lyt til nisseafbrænding direkte fra Stjernen i Skuldborg
I december vil der være rig mulighed for at få unikke lytteoplevelser fra r8Dio. Fredag den 1. december vil der nemlig blive sendt live fra den årlige nisseafbrænding kl 17, og hver fredag kl 15 i december vil r8Dio sende lytterne godt afsted til weekendens julefrokoster med ølsmagning og satire.
“Vi har et stort fokus på nye programmer i de kommende måneder hos r8Dio, så det er det helt rigtige tidspunkt at hoppe med og lytte til vores live-udsendelser. Med det nye samarbejde med YouSee og Telmore bliver det også muligt at høre os på nye platforme som Sonos, Apple Carplay og Android Auto. Så 2024 ser ud til at blive et rigtig godt år for Danmarks nye snakke-sludre-taleradio, hvor vi vil få mange nye lyttere" afslutter Clara Mai Kunstmann.
Kontakter
Thomas ReklingPressekonsulent
Tlf:+45 20915076thre@nuuday.dkOm YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Danske husstande bombarderes med cyberangreb: Routere har sikkerhedsblokeret skadeligt indhold 179 mio. gange i første halvår10.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder. Hver husstand har i gennemsnit 11,5 enheder tilkoblet pr. router, der fra januar til juni gennemsnitligt har leveret 2 sikkerhedsblokeringer af skadeligt indhold pr. dag. Tallene viser ifølge Christian Morgan, CEO for YouSee, at automatiserede cyberangreb er et vilkår ved at være online og kan inficere flere og flere smarte ting i hjemmet, der har brug for automatisk beskyttelse.
Ungt stjerneskud topper listerne hos YouSee Musik – i morgen åbner hun Orange Scene1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt være dåbsattesten siger fødselsår 2004 og at hendes debutsingle blev udgivet så sent som februar sidste år, men Annikas imponerende år vidner om, at hun har formået at gøre indtryk på den danske musikscene.
Al den bedste underholdning samlet ét sted: Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.
YouSee lancerer dedikeret telefonlinje for kunder med særlige behov11.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 11. marts tager YouSee et nyt skridt mod større hjælp og støtte for kunder med usynlige handicap og særlige behov. Som Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming, lancerer virksomheden nu en såkaldt Solsikkelinje – en ny telefonlinje, hvor særligt trænede kundeservicemedarbejdere står klar til at tilbyde målrettet støtte og forståelse til de kunder, der har behov for det.
Ny tradition etableret: Julekalenderhits er danskernes nye juleklassikere20.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De kendte sange fra danskernes favoritjulekalendere dominerer fuldstændig top-10 listen over julehits hos YouSee musik, og over halvdelen af sangene på listen er nye jule-evergreens, som alle er kommet til inden for det sidste årti med titelsangen til Tinka som klar nr. 1. En unik dansk tradition er etableret ifølge tjenestens musikredaktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum