YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker

Del

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

Sidste år formåede TV-julekalenderen “Tinka og sjælens spejl” at få seertal, der var lige så høje som seer-succeserne ”X-Factor” og ”Den store bagedyst”, og den ikoniske nissehue blev revet væk fra hylderne på rekordtid. 

Samtidig satte Burhan G’s julehit rekord som den mest streamede julesang hos YouSee Musik nogensinde. Og i 2023 er nummeret igen det mest streamede julehit – endda uden at en eneste af Tinka-julekalenderne er blevet sendt på TV, lyder det fra YouSee Musik. Dermed ser det ud til at Burhan G er lykkedes med at skabe en vaskeægte jule-evergreen: 
 
”Jeg er superstolt, af at se ‘Tinka’ være så stor en del af jule-lydbilledet. Når man selv har siddet som en lille dreng, og set julekalendere igennem årene, er det virkelig en kæmpe ting at have lavet en julekalendersang, som er blevet taget så godt imod’ siger Burhan G.  

Hos YouSee Musik mener musikchefredaktør Pelle Svindborg, at den nye titel slår fast, at ’Tinka’ er lig med lyden af jul for danskerne: 

”Det er helt ekstraordinært, at en dansk julesang formår at vippe internationale kæmpeklassikere som “Last Christmas og “All I Want for Christmas Is You” af pinden. Og nu har Burhan altså gjort det to år i streg. Tinka-sangen lader til at blive en fast del af danskernes julemusik fremover. En ny juleklassiker.” 

Julekalenderne skaber hits 

Der er ingen tvivl om, at danskerne elsker julekalenderne på tv – og særligt dem, der hvor der medfølger store musikhits. 

Det kan man i den grad også se hos YouSee Musik, der kan konstatere at årets top 10 for julemusik består af hele 8 danske sange, der alle er lavet til en julekalender.  

“Sange fra julekalendere, der totalt dominerer spillelisten i december, er virkelig en unik dansk ting. I år er Christophers sang fra dette års TV-julekalender “Valdes Jul” også kommet med på listen ligesom at Malte Eberts “Julehjertets Hemmelighed” fra sidste år også har fundet vej til danskerne. Og så er det altså ret vildt, at titelsangen fra “Jesus og Josefine”, som blev sendt for 20 år siden, indtager en sjetteplads.”  
 
Mest populære julesange hos YouSee Musik i år: 

Tinka 

Burhan G 

Der' Noget I December 

Rasmus Seebach 

Last Christmas 

Wham! 

All I Want For Christmas Is You 

Mariah Carey 

Lille Store Verden 

Rasmus Seebach 

Jesus & Josefine 

Julie & Martin Brygmann 

I En Stjerneregn Af Sne (Fra julekalenderen 'Tvillingerne og Julemanden') 

Mads Langer 

Valdes Jul 

Christopher 

Kongespil 

Hjalmer 

Julehjertets Hemmelighed 

Malte Ebert 

Om YouSee

YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye