3 indgår samarbejde med Pling

Kunder hos teleselskabet 3 får fra i dag endnu mere indhold at vælge imellem, når Allers digitale ugeblads- og magasintjeneste Pling bliver en del af selskabets portefølje af tilvalg.
For 79 kr. om måneden kan 3’s kunder få adgang til Plings app, hvor de kan fordybe sig i mere end 250 danske og udenlandske magasiner om alt fra cykling og cigarer til mode og madlavning. Det er 20 kr. mindre end Plings normalpris.
Den nye aftale med Pling kommer kun få uger efter, at lyd- og e-bogstjenesten Saxo Premium blev budt velkommen i folden hos teleselskabet 3, hvis kunder også har mulighed for at få rabat på Bonniers magasintjeneste, Wype.
”Det er en fornøjelse, at vi allerede nu igen kan introducere et nyt tilvalg til en skarp pris, og med hundredvis af magasiner og flere på vej er Pling en stærk tilføjelse til samlingen. Vi ser løbende på at indgå partnerskaber med digitale tjenester, som er relevante for vores kunder, og det er kun en fordel, at der er flere forskellige udbydere inden for samme genre. Det giver kunderne frihed til at vælge selv,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.
Pling giver adgang til Allers egne magasiner, bl.a. Billed-Bladet, Se & Hør, Femina, Ugebladet Søndag, Familie Journal, Mad & Bolig, Spis Bedre og Elle, samt internationale titler som The New Yorker, Rolling Stone, Hello! Magazine, Wired, Forbes, TIME og GQ. I Plings app er det bl.a. muligt at bogmærke favoritter, læse artikler offline og i mobiloptimeret format, samt søge på tværs af samtlige udgivelser i arkivet.
Læs mere på www.3.dk/pling
Fakta om Pling hos 3
- Pling er mediehuset Allers digitale ugeblads- og magasintjeneste og giver ubegrænset adgang til mere end 200 danske og internationale magasiner.
- Pling hos 3 koster 79 kr. om måneden og er tilgængelig for privatkunder. Det giver en besparelse på 20 kr. for 3’s kunder i forhold til Plings normalpris på 99 kr.
- Nye medlemmer kan prøve Pling gratis i 30 dage. Der er ingen bindingsperiode.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder

Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 64 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Flest anbefalinger i branchen – kunderne peger på OiSTER8.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny, stor brancheundersøgelse foretaget af analysehuset Loyalty Group kåres OiSTER til dét teleselskab i Danmark, som har den højeste NPS-score og dermed de kunder, der er mest tilbøjelige til at anbefale OiSTER til andre. Derudover viser undersøgelsen også, at OiSTERs kunder mener, de får mest for pengene.
3 indgår partnerskab med Arctic Wolf om digitale sikkerhedsløsninger til erhvervskunder24.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedstruslen mod danske virksomheder stiger. Derfor annoncerer 3 og Arctic Wolf, en global leder indenfor digitale sikkerhedsløsninger, i dag et nyt partnerskab, som tilbyder 3’s erhvervskunder en lang række skræddersyede sikkerhedsprodukter.
3 runder ti år med uafbrudt kundevækst i første kvartal23.4.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal af 2025 runder 3 et skarpt hjørne. For med en kundevækst på ca. 30.000 nye kunder i første fjerdedel af året, afrunder 3 nemlig hele 40 kvartaler og derved ti år med konstant fremgang i kundebasen.
3 indgår samarbejde med Sol og Strand10.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan 3 og Sol og Stand offentliggøre, at de indgår et nyt samarbejde. Det består i, at sommmerhusejere, der udlejer deres sommerbolig til feriegæster via Sol og Strand, nu får mulighed for at købe 5G-internet fra 3 til deres sommerhus til en særlig udlejerpris.
Malou Back bliver Chief Operating Officer hos 33.3.2025 05:31:00 CET | Pressemeddelelse
Pr. 1. marts 2025 udnævnes Chief Commercial Officer i 3, Malou Back, til Chief Operating Officer, COO. I samme ombæring får hun også ansvaret for 3’s Kundeservice samt OiSTER og Flexii, hvor Anthony Lim fortsat vil stå for den daglige drift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum