Malou Back bliver Chief Operating Officer hos 3
3.3.2025 05:31:00 CET | 3 Danmark | Pressemeddelelse
Pr. 1. marts 2025 udnævnes Chief Commercial Officer i 3, Malou Back, til Chief Operating Officer, COO. I samme ombæring får hun også ansvaret for 3’s Kundeservice samt OiSTER og Flexii, hvor Anthony Lim fortsat vil stå for den daglige drift.

Det er Regional CEO i 3, Morten Christiansen, der har truffet beslutningen om at rokere i 3’s danske ledelseslag og rykke forskellige dele af organisationen sammen under Malou Backs ledelse:
“Vi samler flere dele af 3 internt, så vi i endnu større grad kan trække i en fælles retning, hvor kunderettede og sælgende funktioner i højere grad integreres. Siden Malou Back i 2022 tiltrådte som Vice President for 3Business og efterfølgende som Chief Commercial Officer, har hun stået bag en lang række gode resultater for forretningen. Det er derfor naturligt, at ansvaret for en yderligere integreret forretning samles hos hende. Derfor er jeg også glad for, at Malou har sagt ja til at øge sit ansvar og gøre os endnu mere konkurrencedygtige og attraktive over for kunderne,” siger han.
Malou Back uddyber:
“Vi befinder os i et marked, der er ekstremt konkurrencepræget, og hvor vi hele tiden må tænke nyt for at kunne være relevante hos kunderne. Ved at øge samspillet med kunderettede og sælgende funktioner er målet at generere nye indsigter og idéer til, hvordan vi bedst kan efterkomme kundernes behov. Samtidig bliver samspillet med second brands også langt tættere med den nye organisering. Jeg er derfor også glad og taknemmelig over den tillid, der bliver udvist mig i denne sammenhæng, og jeg glæder mig allerede nu i fællesskab med mine kolleger til at skabe en kommerciel organisation, der er endnu mere konkurrencedygtig,” siger hun.
Malou Back kom til 3 i 2022 for at lede erhvervskundeforretningen som Vice President for 3Business. I oktober 2023 blev hun forfremmet til Chief Commercial Officer og fik ansvaret for både privat- og erhvervskunder, da alle kommercielle aktiviteter blev lagt under Malou Back. Pr. 1. marts udnævnes hun til Chief Operating Officer.
Hun er oprindeligt uddannet advokat, men har lang erfaring fra telebranchen, hvor hun primært har arbejdet med at varetage kommercielle aktiviteter.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,6 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 75 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 og GreenMind indgår eksklusivt partnerskab: Nu skal genbrugt elektronik og mobilabonnementer sælges som én samlet løsning8.6.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 og GreenMind lancerer et eksklusivt partnerskab, der skal gøre det lettere for danskerne at vælge en nyistandsat mobil med abonnement i samme køb. Fra lanceringen kan kunder i GreenMinds 18 butikker købe 3-abonnementer direkte sammen med deres telefon, tablet eller anden mobil løsning.
3 samlede Holstebro til en uforglemmelig fejring af nuet29.5.2026 12:51:22 CEST | Blog
Det blev en anderledes pinse, da 3 lørdag d. 23. maj inviterede sine kunder i Holstebro Kommune til noget, de færreste får lov at opleve: Generalprøven på Tobias Rahims kommende sommerturné i Musikteatret Holstebro. Men hvorfor inviterer et teleselskab overhovedet sine kunder til koncert med en af Danmarks største artister? Og hvad sker der, når det, der normalt foregår bag kulisserne, pludselig bliver delt med publikum?
Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune17.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.
3-kunder i Holstebro Kommune inviteres med til Tobias Rahims generalprøve på sommerturné29.4.2026 12:47:39 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer 3 alle sine kunder i én by helt ind bag kulisserne hos en af Danmarks største artister. Det sker lørdag d. 23. maj i Musikteatret Holstebro.
3-reklame nomineres til international marketingpris i to kategorier24.4.2026 11:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen ”Tæt På – Uanset Hvor Langt Væk”, som 3 har lavet i fællesskab med Tobias Rahim, er nomineret til to priser ved The Drum Awards – en af verdens største og mest prestigefulde internationale prisuddelinger for marketing og reklame.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum