3 indgår samarbejde med Sol og Strand
10.4.2025 05:30:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
I dag kan 3 og Sol og Stand offentliggøre, at de indgår et nyt samarbejde. Det består i, at sommmerhusejere, der udlejer deres sommerbolig til feriegæster via Sol og Strand, nu får mulighed for at købe 5G-internet fra 3 til deres sommerhus til en særlig udlejerpris.

Kvaliteten af internetadgang er et vigtigt parameter, når kunder skal leje et sommerhus. Via 3 og Sol og Strands internetsamarbejde, kan sommerhusejerne gøre sig mere attraktive over for lejerne, når de skal vælge i hvilket sommerhus, ferien skal holdes.
Som det eneste teleselskab i Danmark fokuserer 3 udelukkende på at levere internet via trådløs 5G. 3 blev færdig med sin udrulning af 5G-netværket i juni 2024, og dækker 99% af Danmark med sit tele- og internetnetværk. Det gør derfor samarbejdet med Sol og Strand interessant, forklarer Director of Consumer hos 3, Filipe da Silva Teixeira:
“Dataforbruget vokser år for år, og derfor er det vigtigt at have en solid internetadgang i sommerhuset, uanset om man skal streame film og tv på en regnvejrsdag, planlægge den næste udflugt eller uploade feriebilleder til sociale medier. En solid internetadgang er derfor i stigende grad blevet en hygiejnefaktor på linje med vand i hanen og strøm i stikkontakten. Det gælder overalt i landet og også i sommerhusområderne.”
Det er i de senere år desuden blevet nemmere at få en hurtig internetadgang, takket være trådløs 5G, forklarer han:
“For de fleste sommerhusejere vil det være en dyr og besværlig affære at trække en fast internetforbindelse til yderste klitrække. Med samarbejdet med Sol og Strand, giver vi deres udlejende husejere mulighed for at få trådløs 5G-internet via en router, der tager fem minutter at sætte op, og til en særlig pris og med 30 dages tilfredshedsgaranti. Derfor er vi glade for at kunne bidrage til, at både Sol og Strands sommerhusudlejere og gæsterne kan nyde godt af en solid internetforbindelse, som kan højne ferieoplevelsen,” siger han.
Om Sol og Strand
Med mere end 40 års erfaring med sommerhusudlejning, er Sol og Strand en af Danmarks største formidlere indenfor udlejning af ferieboliger med over 7.000 privatejede sommerhuse og ferielejligheder i hele landet. Sol og Strand har et bredt udvalg af private ferieboliger i Danmarks mest populære områder såsom Bornholm, Marielyst og Hornbæk i det østlige Danmark og Skagen, Blokhus, Blåvand og Fanø på den danske vestkyst. Sol og Strand har årligt over 3 mio. overnatninger og har 28 lokalkontorer fordelt over hele landet, som servicerer gæsterne.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkLinks
Om 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,6 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 75 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Maj-Brit Dam Kjærgaard bliver Director for OiSTER og Flexii2.9.2026 10:37:44 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 2. september 2026 udnævnes Maj-Brit Dam Kjærgaard til Director for OiSTER og Flexii. Hun fortsætter samtidig med ansvaret for marketing.
Ny undersøgelse fra 3: Danske SMV'er tager cybertruslen alvorligt, men mange mangler kompetencer til at handle18.8.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Danmark er meget bevidste om risikoen for cyberangreb. Men mange oplever samtidig, at cybersikkerhed er svært at gennemskue, og at de mangler de nødvendige kompetencer til at omsætte bekymringen til konkrete handlinger. Det viser en ny undersøgelse, som Wilke har gennemført for 3. Men løsningerne er ifølge 3 ikke længere forbeholdt de største virksomheder.
OiSTER satser på ørehænger med ny reklamefilm: ”Born to be OiSTER”17.8.2026 15:06:45 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer OiSTER en ny reklamefilm over hele landet med én enkelt ambition: at skabe en ørehænger, som danske forbrugere husker.
Roamingdata fra 3 afslører danskernes foretrukne sommerdestinationer10.8.2026 11:58:06 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er ved at være slut for de fleste danskere, og derfor har teleselskabet 3 gjort status på sommerens rejseaktivitet. En ny opgørelse af roamingdata viser, hvor 3's mere end 1,8 mio. kunder har brugt deres mobil i udlandet i sommerferien 2026, og dermed hvilke destinationer der har været de mest populære.
Streamingforbruget hos 3 toppede under søndagens store finale20.7.2026 11:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Streamingforbruget gik markant i vejret søndag aften, og gjorde dagen til en af dem, hvor der foreløbigt er blevet streamet allermest på 3's netværk i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum