Lyngby-Taarbæk Kommune

Ny centerchef i Lyngby-Taarbæk Kommune

Del

Charlotte Holde Østerby bliver ny centerchef for Center for Sundhed og Omsorg per 1. september 2023

Direktør Pernille Holmgaard siger: “Med Charlotte som centerchef for Sundhed og Omsorg får vi en leder med en ægte interesse for vores borgere og medarbejdere og med indsigt i de politiske ambitioner for ældre- og sundhedsområdet. Dertil kommer Charlotte med en tung ballast fra både praksis og som leder i vores kommune. Jeg glæder mig derfor på kommunens vegne og ser frem til det fortsatte samarbejde med Charlotte.” 

Charlotte er 49 år og har en lang karriere indenfor ældre- og sundhedsområdet bag sig. De sidste knap 30 år, heraf størstedelen i Lyngby-Taarbæk Kommune, har Charlotte arbejdet som først social- og sundhedshjælper, sygeplejerske og visitator. Sidenhen har hun haft forskellige lederposter: Afdelingsleder i Hjemmeplejen, myndighedschef og senest som souschef i Center for Sundhed og Omsorg. Charlotte har de seneste måneder fungeret som konstitueret centerchef i Center for Sundhed og Omsorg.

Charlotte Holde Østerby siger: ”Jeg glæder mig meget til at tiltræde stillingen som centerchef for Sundhed og Omsorg. I de mange år, jeg har arbejdet inden for ældre- og sundhedsområdet, har jeg altid haft det mål, at give den enkelte borger den bedst mulige hverdag indenfor de rammer, der er, og det er fortsat mit helt klare mål. Jeg holder meget af Lyngby-Taarbæk Kommune som arbejdsplads, og jeg glæder mig hver dag til at skulle på arbejde. Jeg vil i stillingen som centerchef gøre mit ypperste for, at kvaliteten i de indsatser, vi yder til borgerne, er høj, og for at vi i Center for Sundhed og Omsorg, har et rigtigt godt arbejdsmiljø, da arbejdsglæde i min optik er lig med en bedre opgaveløsning.”

Nøgleord

Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye