Danske Regioner: Der skal handles efter ny rapport om benamputationer
Udviklingen i antallet af amputationer og amputationsforebyggende indgreb i Danmark fra 2016 til 2021 er omdrejningspunktet i en ny rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Rapporten viser en stigende forskel på andelen af benamputationer i regionerne.
I Region Hovedstaden og Region Nordjylland er antallet af amputationer faldet fra henholdsvis 53 og 61 per 100.000 indbyggere i 2016-2018 til cirka 44 og 35 i 2019-2021. I Region Sjælland er antallet vokset fra 76 årligt i 2016-2018 til 79 i 2019-2021, mens antallet i Region Syddanmark og Region Midtjylland har ligget mere stabilt over årene på omkring 60-65 per 100.000 indbyggere.
Samlet viser tallene en større variation i antallet af amputationer i dag end for seks år siden, og det bekymrer Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner:
- Vi skal have undersøgt årsagerne til de stigende forskelle nærmere og set på, om nogle regioner kan lære af de regioner, der har nedbragt antallet af amputationer betydeligt over de seneste par år. Rapporten understreger vigtigheden af, at vi får data, der giver et godt overblik, siger hun og tilføjer:
- Det positive er, at vi faktisk kan gøre det bedre. Rapporten tyder på, at nogle regioner har gjort det rigtigt godt, og det skal vi handle på nu ved udbrede de bedste forebyggende behandlinger i hele landet, så patienter undgår amputationer, der hvor det overhovedet er muligt.
Kliniske retningslinjer og tværgående indsats
RKKP har i rapporten ikke undersøgt årsagerne til den stigende variation, men den viser, at der er et vist sammenfald mellem udviklingen i andelen af amputationer og udviklingen i forebyggende indgreb. Udover forebyggende indgreb kan årsagerne være personalemangel, forskelle i indsatserne i den primære sundhedssektor herunder tidlig opsporing i kommuner og almen praksis og organiseringen på hospitalerne med videre. Det skal nu undersøges nærmere.
Danske Regioner foreslår på baggrund af rapporten, at der udarbejdes kliniske retningslinjer, der kan understøtte en samlet indsats på tværs af sundhedssektoren og forskellige fagligheder fra forebyggelse og sårpleje til medicinsk og kirurgisk behandling. Regioner og hospitalsafdelinger skal desuden blive bedre til at lære af hinanden, og Danske Regioner vil konkret sikre modeller for, hvordan de dårligste lærer af de bedste.
Rapporten bygger på data for benamputationer på personer over 50 år, da amputationer i yngre aldersgrupper ofte skyldes ulykker og kræft og ikke nedsat blodforsyning. Da de forebyggende indgreb handler om at øge blodforsyningen, vil de derfor ikke hjælpe her. Patienter, der indgår i rapporten, er registret efter deres bopæl.
Fakta om amputationer og årsager
Amputation af et ben kan foretages midt på underbenet, igennem knæleddet eller midt på låret. Flere faktorer er afgørende for, hvor på benet, en amputation foretages. Vigtigst er, at blodforsyningen skal være tilstrækkelig til, at såret kan hele.
Årsagen til amputation er oftest åreforkalkning og som følge heraf nedsat blodforsyning til vævet i benene. På grund af nedsat blodforsyning kan der opstå sår, og eksisterende sår kan have svært ved at hele. Der kan også være ulidelige smerter. Amputation foretages kun, når det er absolut nødvendigt.
Til sammenligning bliver der i Danmark foretaget 50 procent flere amputationer end i Norge og Sverige.
Hvad øger risikoen for amputationer:
- Rygning og overvægt
- Arveligt betinget åreforkalkning i benene
- Mangelfuld regulering af type 2 diabetes
For yderligere kontakt Danske Regioners pressevagt på 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk, de enkelte regioners pressevagter eller RKKP
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Kommunikationskonsulent, Birgitte Dalgaard, 5123 0314
Vedhæftede filer
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave10.4.2025 13:41:19 CEST | Pressemeddelelse
Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.
Regionernes formand: Vi har brug for hinanden10.4.2025 10:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.
Nyskabende projekt i det nære sundhedsvæsen forebygger genindlæggelser10.4.2025 09:10:32 CEST | Pressemeddelelse
’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.
Danmark bruger mindre på sundhed end andre lande10.4.2025 06:57:43 CEST | Pressemeddelelse
Målt som andel af BNP bruger Danmark mindre på offentlige sundhedsudgifter end en lang række sammenlignelige lande i Europa. Staten bør skele til BNP, når man sammen med regionerne forhandler den rette finansiering af sundhedsvæsenet, mener Danske Regioner.
Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne10.4.2025 06:27:03 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum