Danmark bruger mindre på sundhed end andre lande

Hvad har Schweiz, Tyskland, Frankrig, Finland, Østrig, Storbritannien, Sverige, Norge, Belgien og Holland tilfælles? De er alle lande med sundhedsvæsener, der kan sammenlignes med det danske. Og de bruger alle en større andel af BNP på offentlige sundhedsudgifter, end de gjorde i 2011.

Til sammenligning bruger Danmark i dag en lavere andel af BNP på sundhed, end vi gjorde i 2011. Helt præcist 0,8 procentpoint mindre, viser en beregning, som Danske Regioner har foretaget på baggrund af OECD Health Data. Det er bemærkelsesværdigt, fordi Danmark i 2010’erne var blandt de lande i Europa, der brugte den største andel af BNP på offentlige sundhedsudgifter.

- Vi har meget stort fokus på at drive et sundhedsvæsen, som er meget effektivt, sammenlignet med andre lande. Tallene er et udtryk for, at vi er lykkedes med det. At vi samtidig har et de bedste sundhedsvæsener i verden understreger, at vi er gode til at få meget ud af de penge, vi investerer i det offentlige sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau, som er formand for Danske Regioner.

Staten bør skele til BNP ved fordeling af midler

OECD Health Data viser, at udgifter til sundhedsvæsenet overalt i Europa følges tættere med udviklingen i BNP, end med udviklingen i det enkelte lands demografi. Her skiller Danmark sig imidlertid ud. Danske Regioner mener, at staten bør skele til både BNP og demografi, når den rette finansiering af sundhedsvæsenet skal findes. I dag er det kun demografien, der bliver indregnet.

- Det er et problem for vores sundhedsvæsen, at udgifterne stiger mere og hurtigere, end der er taget højde for, når staten kun dækker udgifterne, som regionerne har som følge af den aldrende befolkning. Vi er nødt til at se udgifterne til sundhedsvæsenet i et lidt bredere perspektiv, siger Anders Kühnau.

At udgifterne til sundhedsvæsenet i Danmark vokser hvert eneste år skyldes bl.a. den demografiske udvikling, hvor en stadig større del af befolkningen er ældre og hvor de ældste borgere lever længere. Men udviklingen af ny teknologi og bedre behandlinger, som gør det muligt at behandle stadig flere lidelser, er også med til at drive sundhedsudgifterne opad, påpeger Danske Regioners formand.  

- Presset på sundhedsvæsenet stiger også på en positiv baggrund – samfundet udvikler sig og vi kan behandle mere end før. Men med tiden bliver der stor forskel på de tilførte midler og på det behov, vi reelt har i sundhedsvæsenet. Det betyder, at sundhedsvæsenet i realiteten bliver dårligere og dårligere finansieret, hvis ikke vi ændrer den måde, vi gør tingene på, siger Anders Kühnau.

FAKTA:

• Sundhedsudgifterne i Danmark udgjorde i 2023 7,9 procent af BNP. Dette er under gennemsnittet blandt den gruppe af vestlige OECD-lande, der sammenlignes med.
  
  
• Målt som andel af BNP brugte Danmark 0,8 procentpoint mindre på det offentlige sundhedsvæsen i 2023, sammenlignet med 2011.