Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave

En stor krise med energimangel, optrappet konflikt i Europa eller en ny stor pandemi vil stille hidtil usete krav til sundhedsvæsenet. Hospitaler risikerer at stå uden faste leverancer af medicin og udstyr, og der kan mangle bl.a. strøm, vand og internet.  
Sundhedsvæsenet har på grund af de usikre tider brug for et langt mere robust beredskab for at modstå kriser. Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, mener et stærkere beredskab i sundhedsvæsnet rækker langt ud over det regionale niveau:

”Det er en samfundsopgave at gøre sundhedsvæsenet mere robust, når vi lever i usikre tider. Det kræver store nationale investeringer at ruste sundhedsvæsenet til at klare ekstraordinære kriser. Sundhedsvæsnet er kritisk for et hvert samfund, og derfor er stærkere og mere robust beredskab også en fælles opgave”, siger han.

Afhængighed kommer med en pris

Efter mange års fokus på effektiv drift og små lagre var Covid-19 en opvågning med behov for at kunne agere i en verden, hvor der var ekstraordinære behov, og de sædvanlige forsyningskæder var brudt sammen. I dag er sandsynligheden for alvorlige kriser er steget, og det har medført en større usikkerhed i forsyningskæderne. Det øger behovet for robuste beredskabslagre, bufferkapacitet og faciliteter til selv at producere lægemidler i en ændret verdenssituation. 

Sundhedsvæsenet skal blandt andet selv kunne producere flere lægemidler og omstille sig hurtigere til at producere dem i endnu større skala end i dag. Et stærkere beredskab er ikke gratis, og sundhedsvæsenet vil i en krise blive udfordret på, hvor hurtigt og hvor meget det kan udvide sin kapacitet fysisk og personalemæssigt. 

Ifølge Anders Kühnau rækker det langt ud over det regionale niveau at opbygge et lægemiddelberedskab og oprette fx robuste lagre med særligt kritiske varer til bl.a. anæstesi, operation eller værnemidler: 

”Dansk sundhedsvæsen er meget effektivt drevet, og vi køber præcist, hvad vi skal bruge, og vi har ikke store lagre. Det kommer med en pris i form af stor afhængighed af omverdenen, og med en stigende global usikkerhed er det på tide, at der på nationalt plan sker en eskalering af beredskabet. Derfor vil vi sammen med staten tage ansvar for, at Danmark ikke risikere at stå i en situation, hvor vi ikke har adgang til essentielle lægemidler eller udstyr i en krisesituation”.

Kriser kan udløses af cyberangreb 

Globalt bliver sundhedsvæsener også jævnligt udsat for cyberangreb, der kan ramme patienter og udløse kriser. Norge, Sverige, England er nogle af de europæiske lande, hvor sundhedsvæsenet er blevet ramt af cyberangreb. Fx førte et hackerangreb på Wirral Hospitals i England i 2024 til aflyste kræftbehandlinger, lange ventetider og økonomiske tab. 

Center for Cybersikkerhed har i 2024 hævet trusselsniveauet for kriminalitet og aktivisme til henholdsvis 'meget høj' og 'høj' i den seneste vurdering. Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, mener det kalder på ekstra midler til at øge den digitale sikkerhed: 

”Kriser og cyberangreb er en national dagsorden, og i ekstraordinære krisesituationer er der brug for at sundhedsvæsnet opruster vores digitale forsvar mod hackerangreb. Dansk sundhedsvæsen er et af de mest digitale på verdensplan, og det er et fælles anliggende at sikre sundhedsvæsenet mod et stigende trusselsniveau”.