Husgerning, hjemkundskab, madkundskab. Kært barn har mange navne. Madkundskabsfaget, som i skoleåret 2019/2020 blev gjort til prøvefag i udskolingen, sætter med fagets fagformål ambitionerne højt. Men mange, af de i alt 369 madkundskabslærere, som medvirker i en ny undersøgelse, finder det svært at indfri fagets ambitioner.   

Ifølge undersøgelsen prioriterer skolerne mange steder madkundskab lavere end både de boglige fag og de andre praktisk-musiske fag. Og det ærgrer Judith Kyst, der er direktør i den selvejende videns- og forandringsinstitution Madkulturen, som står bag undersøgelsen: 

”Madkundskabsfaget er en af de mest oplagte indsatser, vi har, når det kommer til at uddanne næste generation i at tage vare på sig selv og hinanden gennem maden. Og netop de evner er helt centrale i forhold til at håndtere nogle af vores store samfundsstrategiske udfordringer. Vi er flere overvægtige end nogensinde før, og trivslen blandt unge er ringere end før. Samtidig er der klimaforandringerne, hvor vores mad er fuldstændig centralt”, siger Judith Kyst. 

Fire ud af ti madkundskabslærere er ikke uddannet i madkundskab  

Blandt de lærere, der underviser i madkundskab, er fire ud af ti ikke uddannet i faget, og hver fjerde har hverken uddannelse eller efteruddannelse i madkundskab, viser undersøgelsen.  

Tre ud af fire madkundskabslærere oplever, at de faglige krav til madkundskab som valgfag er for høje, og halvdelen mener, at eleverne er for dårligt klædt på til overgangen fra obligatorisk madkundskab til madkundskab som valgfag. 

Endelig mener syv ud af ti madkundskabslærere ikke, at der er afsat nok tid til selve undervisningen, mens hver tredje mener, at de har for få ressourcer til rådighed til at gennemføre undervisningen i den ønskede kvalitet, og lige så mange finder faglokalets redskaber utilstrækkelige.  

Madkundskabs potentiale som løftestang 

Judith Kyst mener, at resultaterne af undersøgelsen kalder på en meget større samfundsmæssig prioritering af madkundskabsfaget:  

”Madkundskab handler ikke blot om færdigheder i køkkenet, men har også et stort potentiale i forhold til tværfaglige samspil med de øvrige fag, som faglig forberedelse for flere erhvervsuddannelser samt i forhold til at højne den generelle trivsel på skolerne. Derfor er der rigtig mange grunde til at give madkundskab markant bedre forudsætninger”, siger Judith Kyst.  

På baggrund af resultaterne for undersøgelsen nedsætter Madkulturen nu en tænketank, som skal se på nye løsninger, der både kan fremme madkundskabsfaget såvel som madens rolle i skolen bredt set. Tænketanken tæller 24 praktikere og eksperter inden for feltet, lige fra undervisere og lektorer til fødevarebrancheledere og kokke. De mødes første gang mandag d. 23. maj.    

Resultaterne fra Madkulturens nye undersøgelse præsenteres på et webinar mandag 23. maj kl. 9-10, hvor et ekspertpanel debatterer fremtiden for madkundskabsfaget.

FAKTA

Link til hele undersøgelsen:

https://www.madkulturen.dk/wp-content/uploads/2022/05/Madkundskab-i-grundskolen.pdf

 

Om undersøgelsen:

369 madkundskabslærere har svaret på undersøgelsen fra Madkulturen. 312 har afgivet hele besvarelser, og 57 har afgivet delvise besvarelser. 83% underviser på folkeskoler, mens 16,3% er på fri-og privatskoler.

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse udviklet af Madkulturen og udsendt til lærere, der fast underviser i madkundskab i grundskolen.

Dataindsamlingen fandt sted i 4.-17. februar 2022.

Madkundskabfagets fagformål:

Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider.

Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.

'Fælles Mål' for madkundskabsfaget: https://emu.dk/sites/default/files/2020-10/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Madkundskab.pdf