Andelskassen henter ny leder til Privatsupport
Det er en erfaren kvinde fra den danske bankverden, der har sat sig i stolen som ny leder af Andelskassens afdeling for Privatsupport. Linda Werner kommer fra et job i Sydbank, hvor hun var meget involveret i bankens samarbejde med Bankdata. Inden da var hun afdelingsleder for Pensionsservice i Sydbank og før det næsten 20 år i Danske Bank, hvor hun startede som bankelev og senere blev blandt andet rådgiver og filialchef.
Nu har hun søgt nye udfordringer i Andelskassen og fortæller her, hvorfor hun traf netop det valg:
- Jeg er helt bevidst gået efter jobbet i Andelskassen, fordi jeg kan se mig selv i et set-up, hvor jeg både er tæt på ledelsen, medarbejderne og ikke mindst kunderne. Det giver mig en virkelig god mulighed for at bidrage til sammenhængskraften i banken. Det er en kæphest for mig, at vi altid skal have kunderne i centrum – og derfor er det vores vigtigste opgave i Privatsupport at understøtte rådgiverne i filialerne bedst muligt, så de kan levere gode kundeoplevelser ved at gøre en forskel for kunderne og deres økonomi.
Linda er opvokset i Ribe og bor nu i Jels ved Kolding sammen med sin mand, mens deres to døtre er fløjet fra reden. Fritiden er fyldt godt op med aktiviteter, hvor gåture, løbeture og sociale aktiviteter med venner og familie står højt på listen. Når batterierne skal lades op, foregår det i familiens sommerhus i Blåvand eller på en rejse udenlands, hvor Italien står højt på favoritlisten.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Søren Rimmen på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail sri@andelskassen.dk.
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 17 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Tanja er drevet af at opbygge langvarige relationer med kunderne11.4.2024 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Tanja Speldt er ansat som kunderådgiver i Andelskassen på Frederikskaj. Hun kommer med solid erfaring og glæder sig til at opbygge gode relationer til sine kunder.
Ny rådgiver i Andelskassen i Svendborg: ”Ordentlighed, ærlighed og en god relation betyder meget for mig”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Maivand Skov Lakanval er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Maivand er drevet af at opbygge gode relationer med sine kunder, og det glæder han sig til at fortsætte med i Andelskassen.
”Det er vigtigt for mig, at der er højt til loftet”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Hansen er fra 1. april ansat i Andelskassen i Horsens. Den 29-årige privatrådgiver siger dermed farvel til SparNord, hvor han er uddannet og for mere end syv år siden startede som studentermedhjælper.
”Helt vildt stærkt, at det bygger på relationer”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. april tager Cathrine Bruuns karriere en ny retning. Med afsæt i en stor viden om boligområdet fra mæglerbranchen, starter hun som finanstrainee i Andelskassens nye rådgivningscenter i Horsens. Noget af det, der tiltaler hende allermest, er bankens fokus på relationer og det at spille hinanden gode.
”Jeg glæder mig til at starte nyt op på min hjemmebane”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Horsens har ansat 36-årige Simon Knudsen som kunderådgiver. Simon starter den 1. april. Han har en lang erfaring med den tætte og personlige kundedialog – og så glæder han sig til at arbejde i Horsens, som han omtaler som sin hjemmebane.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum