Fra restprodukt til indtægtskilde – opskalering af grønne ideer

Biosolutions udspringer af biologiske systemer og omfatter bl.a. enzymer, proteiner, bakterier, farvestoffer, biokemikalier, biomaterialer, m.m. Biosolutions er for eksempel relativt udbredte i fødevareindustrien inden for ingredienser i Danmark og enzym-producenten Novozymes er et velkendt eksempel på en biosolutionsvirksomhed.

Applikationsmulighederne er mange, men biosolution-virksomheder konkurrerer ofte med veletablerede virksomheder, som har brugt årtier på at optimere deres produktion med lave priser som følge, og som passer ind i den eksisterende lovgivning, hvilket giver dem nogle fordele.

Risikovillighed en nødvendighed

Et panel, bestående af investorer og folk med erfaring fra området, diskuterede på konferencen, hvordan vi overvinder udfordringerne på et teknologisk felt, som er yderst lovende, da de kan reducere vores afhængighed af fossile kilder og husdyrproduktion, men som også stadig kun er i sin vorden. Og som mange andre fremspirende industrier, kæmper biosolutions med regulative barrierer, manglende viden blandt forbrugere, høje omkostninger til etablering af produktionsfaciliteter og ofte ugunstige rammevilkår.

Der var enighed blandt paneldeltagerne fra finansieringssiden om, at investorer er nødt til at være villige til at tage risici hvis vi skal lykkes med at opskalere mange af de lovende biosolutions derude.

Michael Nettersheim, Managing Partner in European Circular Bioeconomy Fund, anerkendte at det er risiko der driver afkast, og Programming Director i Biobased Industries Consortium, Nelo Emerencia, understregede, at vi i Europa har et helt forkert syn på fiasko og burde antage en mere amerikansk synsvinkel på det for at komme videre.

Eric-Alan Rapp fra Vækstfonden understregede på sin side, at vi diskuterer dette emne så meget, fordi vi står på en brændende platform og fordi investorer bør fokusere på de ideer, der har det største potentiale i forhold til at løse de enorme globale udfordringer.

Kend markedet og hav en forretningsplan

For iværksættere, der håber på at tiltrække kapital, var budskabet også klart:

Som iværksætter skal man sikre sig, at der er markedsefterspørgsel og man skal have en solid forretningsplan. Selvom man må afvige fra sin forretningsplan, skal den være der, så man er bevidst om, hvad man afviger fra. Og så skal man være bevidst om sine egne begrænsninger – både i forhold til sit team og bæredygtighedsaspekter – så man altid kan arbejde på at forbedre dem.

Panelet var desuden enige om, at der er et behov for at prissætte eventuelle ngative sideeffekter – med andre ord, at forurenere betaler for at forurene. En CO2skat kan fx udjævne vilkårene og give biosolutions virksomheder mere fair markedsbetingelser, var et af budskaberne fra panelet.

”Det vi kan tage med os fra i dag, var at virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere er nødt til at acceptere og måske endda omfavne risici i en spirende industri med stort potentiale. Mit råd til virksomhederne er ikke at prøve at bestige bjerget alene, men søge viden, støtte og samarbejde med andre”, sagde COO Lars Horsholt Jensen, Food & Bio Cluster Denmark og dagens moderator for debatten.

Konferencen var endel af projektet Pro-Enrich, som har fokus på upcycling af sidestrømme fra fødevareproduktion. Nogle af projektets resultater fra proteinudvinding af rapskage og bioaktive stoffer fra bl.a. citrusfrugtskaller og tomatskind blev ligeledes fremlagt af Anne Christine Hastrup, chef for Center for Bioressourcer på Teknologisk Institut. Desuden holdt projektpartnerne GEA Westfalia og Natac Biotech indlæg om teknologi og strategiske overvejelser og beregninger, inden man kaster sig ud i at bioraffinere forskellige biomasser. For yderligere information www.pro-enrich.eu.

/end