Over 5 millioner til kompetenceudvikling i fødevarebranchen
Fødevarebranchens Kompetenceløft tilbyder:
- Op til 15.000 kr. per medarbejder i tilskud til kompetenceløft (eks. kurser og uddannelser).
- Op til 15.000 kr. pr. måned i tilskud til ansættelse af en nyuddannet akademiker.
Tilskudspuljen er for fødevareproducerende virksomheder og virksomheder, der producerer fødevareingredienser, fødevareteknologi og relaterede brancher som restauranter og caféer. Tilskuddet kan eksempelvis søges til kvalitet, strategi, salg, produktudvikling, vinsommelier eller diplombrygger. Det er også muligt at søge tilskud til kurser, som er skræddersyet til virksomhedens behov, og som er virksomhedsplaceret.
"Som national klynge for fødevarer og bioressourcer er det centralt for os at stille skarpt på kompetenceudvikling, når virksomheders robusthed skal sikres, og et vækstpotentiale skal indfries. Med Fødevarebranchens Kompetenceløft kan vi være med til at understøtte og sikre denne kompetenceudvikling via tilskudsmuligheder og dermed bidrage til at styrke og skabe vækst i branchen.” siger Helle Vedel Friis, projektleder fra Food & Bio Cluster Denmark.
Kompetenceløft kan være en uoverskuelig jungle
Dansk Fødevareakademi, som er partner i projektet, har overblikket over mulighederne for kompetenceløft og finansiering til fødevarebranchen og tilbyder virksomheder i hele landet sparring på at finde den rette vej. Tobias M. Skovmose, der bl.a. har Restaurant Kolvig i Ribe udtaler: ”Jeg kom i kontakt med Dansk Fødevareakademi, der tilbød tilskud til ledertræning. Med erkendelsen af, at jeg ikke havde en doktorgrad i at lede, var det et virkelig godt tilbud, som jeg hurtigt takkede ja tak til”.
Hvis du vil vide mere om projektet og mulighederne for tilskud, så kontakt:
Chalotte Tryk, Dansk Fødevareakademi
ct@dkfa.dk eller 5183 2404
Helle Vedel Friis, Food & Bio Cluster Denmark
hvf@foodbiocluster.dk eller 2773 6040
FAKTA
Fødevarebranchens Kompetenceløft har til formål at øge kompetencerne i fødevarevirksomhederne gennem ledelsesudvikling og kompetenceudvikling hos medarbejderne samt tilførsel af nye kompetencer til virksomhederne. Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter projektet for at sikre kompetencetilførsel og kompetenceløft specifikt i fødevarebranchen.
Food & Bio Cluster Denmark er Danmarks nationale klynge for små og store virksomheder, videninstitutioner og andre organisationer inden for fødevare- og bioressourcesektoren.
Dansk Fødevareakademi henvender sig til fødevarevirksomheder samt restaurantvirksomheder i hele Danmark for at bidrage til, at virksomhederne når deres fulde vækstpotentiale gennem kompetenceløft. Dansk Fødevareakademi er forankret i UdviklingVejen.
Links
Information om Food & Bio Cluster Denmark
Food & Bio Cluster Denmark er den landsdækkende klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer i Danmark. Vi er den samlende platform for innovation og vækst i klyngen – for danske og internationale virksomheder og videninstitutioner
Følg pressemeddelelser fra Food & Bio Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Food & Bio Cluster Denmark
Danmarks fødevareklynge indgår samarbejde med IFF om udvikling af fremtidens sunde snack3.7.2024 08:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Food & Bio Cluster Denmark har indgået et samarbejde med den globale fødevareingrediensvirksomhed IFF om at medudvikle fremtidens snackprodukt. IFF Innovate – The Mindful Snack Challenge er live, og alle nordiske fødevare- og fødevareingrediensvirksomheder kan deltage.
Høst af lavbundsjorde har potentiale til at reducere landbrugets klima- og miljøpåvirkning6.6.2024 11:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er fra politisk side bestemt, at der skal udtages lavbundsjord som en del af landbrugets klimaindsats i forhold til at løse landbrugets påvirkning på både miljø, klima og biodiversitet. En ny høstmaskine, der er specialudviklet til at høste græs på de våde jorde, kan forstærke lavbundsjorden som virkemiddel, særligt på klima- og miljøområdet, og kombineret med efterfølgende kreaturafgræsning gavne biodiversiteten.
De fire vindere er fundet: 200.000 kr. overrækkes til morgendagens nye løsninger29.4.2024 10:25:35 CEST | Pressemeddelelse
Hele fire x 50.000 DKK skiftede hænder ved årets idekonkurrence i Food & Bio Cluster Denmark. Fire ideer blev valgt som de mest lovende og perspektivrige ud af de otte ideer der blev pitchet fra scenen ved klyngens årsmøde Food & Bio Summit 2024 på Centralværkstedet i Aarhus.
Food & Bio Cluster Denmark styrker sin landsdækkende tilstedeværelse18.11.2021 14:10:50 CET | Pressemeddelelse
Med etablering af nye klyngekontorer i Slagelse, Vojens og Vejle realiserer Food & Bio Cluster Denmark sit mål om at forankre Danmarks nationale fødevare- og bioressourceklynge i alle dele af landet for at optimere mulighederne for at fremme innovation, vækst og samarbejder inden for fødevarer og bioressourcer lokalt, regionalt og nationalt.
Food & Bio Cluster Denmark opruster sin indsats i Region Sjælland18.11.2021 14:09:58 CET | Pressemeddelelse
Med etablering af et klyngekontor i Slagelse har Food & Bio Cluster Denmark realiseret sit mål om at forankre Danmarks nationale fødevare- og bioressourceklynge i alle dele af landet og rykker tættere på medlemmer og det store potentiale inden for fødevarer og især biosolutions, der er til stede i Region Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum