
Nyt opkvalificeringsudspil prioriterer uddannelse
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgård har netop præsenteret et omfattende opkvalificeringsudspil, der via uddannelse skal sikre, at ledige opkvalificeres og uddannes ind i brancher, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft. Det skal bl.a. gøres ved at ledige over 30 år får ret til uddannelsesløft på en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge, hvis det er inden for et fag, hvor der er behov for arbejdskraft.
”I DEG anerkender vi høj grad dette sporskifte, som regeringen nu præsenterer, hvor uddannelse spiler en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er et seriøst udspil, hvor løft fra ufaglært til faglært er en af nøglebrikkerne til at bekæmpe ledighed og samtidig sikre, at der uddannes medarbejdere til brancher, som kommer til at mangle arbejdskraft”, siger Lars Kunov, direktør hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Opkvalificering af ledige og beskæftigede
Opkvalificeringsudspillet indeholder desuden en øget bevilling fra 120 mio. kroner til 200 mio. kroner i 2020 og 250 mio. kroner i 2021 til korte erhvervsrettede kurser for ledige og beskæftige. Kurserne skal bl.a. fokusere på at kunne tilbyde relevant efteruddannelse til nye jobfunktioner opstået som konsekvens af corona, fx testopgaver, smittesporing og hygiejne.
”Det er et vigtigt skridt, for der er brug for, at ufaglærte bliver klædt på med højt specialiserede kompetencer, der kan varetage efterspørgslen på specifikke jobfunktioner. Allerede nu ser vi, at det primært er de ufaglærte, der mister deres arbejde. Derfor er der behov for at styrke opkvalificeringsindsatsen hurtigst muligt”, siger Lars Kunov.
”Vi ser et kæmpe problem i at de lovpligtige samtaler nu har hobet sig op på jobcentrene under nedlukningen, og det mener vi der skal findes pragmatiske løsninger på, så der kan komme fart på opkvalificeringsindsatsen. Erhvervsskolerne kan levere, så der bør ikke stå regler for reglers skyld i vejen for at komme i gang”, siger Lars Kunov.
Grøn omstilling
Som en del af udspilet skal flere have styrket deres basale og grundlæggende færdigheder inden for it, og engelsk, samt læse-, skrive, - og regnekompetencer. Derudover vil regeringen sikre, at der fortages en vurdering af behovet for nye tiltag til at styrke opkvalificering og efter- og videreuddannelse på alle niveauer i den grønne omstilling.
”Udspillet er et udtryk for at man helt rigtigt ser på den aktuelle krisesituation og beskæftigelsesindsatsen i en større sammenhæng, nemlig at de tre kriser; sundhedskrisen, klimakrisen og den økonomiske- og beskæftigelsesmæssige krise hænger sammen og derfor ikke kan løses isoleret”, siger Lars Kunov.
”Uddannelse og opkvalificering er afgørende for at løse de kriser vi kigger ind i, og her er erhvervsskolerne en vigtig partner. Vi ser frem til udmøntningen af udspillet og stiller naturligvis os selv til rådighed som sparringspartner i denne proces”, afslutter Lars Kunov.
Læs hele opkvalificeringsudspillet på beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Sebastian CarstensenPolitisk konsulent
Tlf:28720268sca@deg.dkInformation om Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er sekretariat for to organisationer: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.
Foreningerne arbejder mod det fælles mål: At skabe bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
De unge skal tilbage på ungdomsuddannelserne20.8.2020 19:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed til at åbne for, at eleverne på ungdomsuddannelserne i Århus kan vende tilbage til skolerne.
Mere tid på erhvervsuddannelserne18.6.2020 15:35:38 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om at give mere tid til de erhvervsuddannelseselever, som pga. Corona-krisen har brug ekstra undervisning for at kunne kvalificere sig til grundforløbsprøven, eller som ønsker at skifte til en ny uddannelse med bedre muligheder for en læreplads. Det har været et stort ønske fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Politisk aftale om opkvalificering på plads17.6.2020 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. juni præsenterede beskæftigelsesministeren et nyt opkvalificeringsudspil, som nu er udmøntet i en politisk aftale. Formålet med aftalen er at styrke opkvalificeringen af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023, samt på længere sigt at sikre uddannelsesløft af ledige. Erhvervsskolerne melder sig klar til at løfte deres del af opgaven og ser frem til de nye initiativer og samarbejder, som indgår i aftalen.
Historisk trepartsaftale holder hånden under erhvervsuddannelserne29.5.2020 00:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag aften landede en stor aftale, der skal holde hånden under lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne og give en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder. En stor ros skal der lyde fra erhvervsskolerne til arbejdsmarkedets parter og regeringen for et vigtigt redskab til at sikre, at vi ikke taber de unge og voksne, som har valgt at gå i gang med en erhvervsuddannelse.
Velkommen tilbage til unge og voksne21.5.2020 12:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af genåbningens fase 2 glæder erhvervsskolerne sig til at kunne se alle 1. og 2. g’erne igen og til at byde de voksne kursister velkommen tilbage på arbejdsmarkedsuddannelserne.