
Politisk aftale om opkvalificering på plads
Coronakrisen har øget andelen af arbejdsløse med godt 42.000 ledige, hvoraf den største andel er faglærte og ufaglærte. På trods af en trepartsaftale, der holder hånden under arbejdspladserne i det private erhvervsliv, forventes det at køen til jobcentrene i tiden fremover vil blive længere. Derfor har regeringen sammen med aftalepartierne (S, V, DF, RV og K) nu præsenteret en politisk aftale, der skal styrke opkvalificeringsindsatsen af ledige og sikre at flere ufaglærte bliver faglærte.
”Det er enormt positivt, at der handles så hurtigt. Vi er helt enige i, at de erhvervsrettede uddannelser er afgørende for at komme ud af krisen og genoprette samfundet på ny. Særligt også med tanke på målsætningen om at sikre en grøn og bæredygtig omstilling. Der skal derfor lyde stor ros til partierne bag aftalen for at lave så målrettet og omfattende en aftale”, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Hurtigere ret til kurser
I 2020 hæves bevillingen til korte erhvervsrettede kurser, fra de nuværende ca. 120 mio. kr. årligt til ca. 175 mio. kr., hvor bl.a. ledige, som har en hensigtserklæring om ansættelse fra en arbejdsgiver, har ret til at påbegynde et AMU-kursus i 2020. Således er aftalen fokuseret på, at opkvalificeringsindsatsen er målrettet områder, hvor der forventes at være behov for arbejdskraft, og hvor der dermed er et klart jobsigte.
”Opkvalificering gennem AMU til andre jobfunktioner eller brancher er en målrettet vej til beskæftigelse, som vi ved fungerer. Gennem AMU-kurser kan ledige hurtigt og fleksibelt opkvalificeres og omstilles til andre jobfunktioner eller brancher, så de hurtigt kan hjælpes videre i nyt job. Det er både til gavn for den ledige og for virksomhederne, som efterspørger arbejdskraft”, siger Lars Kunov.
Lettere adgang til at blive faglært
Aftalen indeholder endvidere konkrete indsatser og ordninger for at blive faglært gennem voksenlærlingeordningen og via mulighed for at benytte sig af jobrotation, hvor en ledig vikarierer, mens medarbejderen er på uddannelse.
”Alle indsatser, der kan styrke den faglærte arbejdskraft i Danmark, er ekstremt vigtige. Erhvervsuddannelserne er afgørende for at sikre kvalificerende medarbejdere til de faglærte brancher, som udgør kernen i vores samfund”, siger Lars Kunov og tilføjer:
”Kommer vi, som prognoserne peger på, til at mangle faglærte medarbejdere, så får vi et alvorligt problem. Hvem skal passe vores ældre? Hvem skal bygge og vedligeholde boliger, bygninger og infrastruktur, holde industrien og handelsbrancherne i gang og udføre de jobfunktioner, som er vigtige for den grønne omstilling? Erhvervsuddannelserne er derfor helt essentielle for, at genopretningen og opkvalificeringsindsatsen ikke udelukkende fokuserer kortsigtet, men også langsigtet”.
Erhvervsskolerne løfter
Erhvervsskolerne ser frem til at de nye initiativer og er klar til at trække i arbejdstøjet og løfte deres del af opgaven.
”Erhvervsskolerne er klar til at levere, så vi kan få luft under vingerne på tiltagene. Vi ser også meget frem til at styrke det eksisterende samarbejde med jobcentrene, samt til at påbegynde nye samarbejdsrelationer med både VEU-koordinatorer og ambassadører, som etableres som en del aftalen”, afslutter Lars Kunov.
Læs hele aftalen på beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Kontakter
Sebastian CarstensenPolitisk konsulent
Tlf:28720268sca@deg.dkInformation om Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er sekretariat for to organisationer: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.
Foreningerne arbejder mod det fælles mål: At skabe bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
De unge skal tilbage på ungdomsuddannelserne20.8.2020 19:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed til at åbne for, at eleverne på ungdomsuddannelserne i Århus kan vende tilbage til skolerne.
Mere tid på erhvervsuddannelserne18.6.2020 15:35:38 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om at give mere tid til de erhvervsuddannelseselever, som pga. Corona-krisen har brug ekstra undervisning for at kunne kvalificere sig til grundforløbsprøven, eller som ønsker at skifte til en ny uddannelse med bedre muligheder for en læreplads. Det har været et stort ønske fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Nyt opkvalificeringsudspil prioriterer uddannelse10.6.2020 18:27:36 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeriet har præsenteret et nyt opkvalificeringsudspil, der sætter uddannelse i centrum som den løftestang, der skal hjælpe ledige i beskæftigelse og sikre, at flere ufaglærte bliver faglærte. Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG) hilser udspillet velkomment og ser store perspektiver i regeringens beskæftigelsespolitik.
Historisk trepartsaftale holder hånden under erhvervsuddannelserne29.5.2020 00:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag aften landede en stor aftale, der skal holde hånden under lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne og give en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder. En stor ros skal der lyde fra erhvervsskolerne til arbejdsmarkedets parter og regeringen for et vigtigt redskab til at sikre, at vi ikke taber de unge og voksne, som har valgt at gå i gang med en erhvervsuddannelse.
Velkommen tilbage til unge og voksne21.5.2020 12:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af genåbningens fase 2 glæder erhvervsskolerne sig til at kunne se alle 1. og 2. g’erne igen og til at byde de voksne kursister velkommen tilbage på arbejdsmarkedsuddannelserne.