
Historisk trepartsaftale holder hånden under erhvervsuddannelserne
I skumringen af forårsaftenmørket kom nyheden om, at Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen var blevet enig om en trepartsaftale, som alt i alt fordeler 5,4 mia. kr. til en indsats, der skal sikre lærepladser og understøtte danske virksomheder.
“Det er helt fantastisk at se, hvor dybt seriøst arbejdsgivere, arbejdstagere og de ansvarlige ministre tager denne situation”, udtaler Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – Lederne. “Det er ingen hemmelighed, at vi på skolerne er meget bekymrede for 2020-årgangen på erhvervsuddannelserne, og at vi har meget brug for, at der sættes ekstra ind for at sikre, at de kan få en praktikplads”.
Aftalen rummer et massivt tilskud på 3,1 mia. kr. til lønrefusion. For uddannelsesaftaler, der indgås efter 1. maj 2020, ydes der et løntilskud i praktikperioden på 90 pct. for ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler og restuddannelsesaftaler, samt 40 pct. på korte aftaler. Alle igangværende aftaler får 75 pct. i løntilskud. Dette gælder i resten af 2020.
“Aftalen afspejler, at arbejdsmarkedets parter og regeringen er fuldt bevidst om, at der er brug for flere faglærte i genopbygningen af Danmark”, siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – Bestyrelserne. “Vi står overfor en omfattende modernisering af de almennyttige boliger, en Femern-forbindelse, der skal etableres og en grøn omstilling, der kræver de rette kompetencer. Alt dette skal erhvervsuddannelserne bidrage til”, forklarer Lars Goldschmidt.
Aftalen rummer også 60 mio. kr., der afsættes til at styrke skolepraktikken. Det forventes, at der vil komme en stigning i antallet af elever, som får brug for skolepraktikken i en kortere periode, og her skal erhvervsskolerne kunne levere den kvalitet, der skal til, så eleverne er klar til at komme ud i virksomhederne, når en praktikplads melder sig.
Der fjernes også en række barriere for, at elever kan optages i skolepraktik, herunder hvilke uddannelser, der kan udbydes med skolepraktik og en midlertidig suspension af karensperiode mellem afsluttet grundforløb og påbegyndelse af skolepraktik for elever, der afslutter deres grundforløb i 2020.
Der er desuden afsat en reserve på 0,5 mia. kr. til en række initiativer, der skal drøftes og udmøntes i efteråret. Her bidrager Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier gerne med input til forhandlingerne.
“Aftenens aftale sender et stærkt budskab om, at fremtiden er faglært og at man både ung som voksen trygt kan søge ind på en erhvervsuddannelse”, siger Ole Heinager. “Det giver os en fornyet tro på, at erhvervsuddannelserne vil klare sig igennem denne krise til glæde og gavn for den enkelte og for Danmark”, slutter Lars Goldschmidt.
Yderligere kommentarer:
Ole Heinager, telefon 2172 9588
Lars Goldschmidt, telefon 4010 2048
Nøgleord
Kontakter
Sebastian CarstensenPolitisk konsulent
Tlf:28720268sca@deg.dkInformation om Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er sekretariat for to organisationer: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.
Foreningerne arbejder mod det fælles mål: At skabe bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
De unge skal tilbage på ungdomsuddannelserne20.8.2020 19:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed til at åbne for, at eleverne på ungdomsuddannelserne i Århus kan vende tilbage til skolerne.
Mere tid på erhvervsuddannelserne18.6.2020 15:35:38 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om at give mere tid til de erhvervsuddannelseselever, som pga. Corona-krisen har brug ekstra undervisning for at kunne kvalificere sig til grundforløbsprøven, eller som ønsker at skifte til en ny uddannelse med bedre muligheder for en læreplads. Det har været et stort ønske fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Politisk aftale om opkvalificering på plads17.6.2020 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. juni præsenterede beskæftigelsesministeren et nyt opkvalificeringsudspil, som nu er udmøntet i en politisk aftale. Formålet med aftalen er at styrke opkvalificeringen af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023, samt på længere sigt at sikre uddannelsesløft af ledige. Erhvervsskolerne melder sig klar til at løfte deres del af opgaven og ser frem til de nye initiativer og samarbejder, som indgår i aftalen.
Nyt opkvalificeringsudspil prioriterer uddannelse10.6.2020 18:27:36 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeriet har præsenteret et nyt opkvalificeringsudspil, der sætter uddannelse i centrum som den løftestang, der skal hjælpe ledige i beskæftigelse og sikre, at flere ufaglærte bliver faglærte. Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG) hilser udspillet velkomment og ser store perspektiver i regeringens beskæftigelsespolitik.
Velkommen tilbage til unge og voksne21.5.2020 12:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af genåbningens fase 2 glæder erhvervsskolerne sig til at kunne se alle 1. og 2. g’erne igen og til at byde de voksne kursister velkommen tilbage på arbejdsmarkedsuddannelserne.