
Iværksættertrio når rekordvækst med digitale marketingspil

Ideen, som Henrik Lund fik tilbage i 2016, var rigtig god. Produktet, en digital platform der gør det muligt for virksomheder at lave deres egne marketingkampagner med fokus på at skaffe nye kunder gennem digitale spil og quizzer, var rigtig godt. Men kundetilgangen var simpelthen for langsom. Virksomheden Scratcher havde brug for folk med kommerciel baggrund, og Henrik Lund udvidede i begyndelsen af 2018 ejerkredsen med René Mieritz og Casper Christiansen, begge med solid erfaring i salg og markedsføring. Siden da har der været efterbrænder på væksten, og kundekredsen tæller nu store virksomheder, som Power, Georg Jensen Damask og Matas.
– Casper og jeg kunne med det samme se, at Scratchers potentiale var stort, men at der manglede kunder i biksen. De er kommet til nu. Faktisk har vi alene i de første seks måneder af 2018 tredoblet antallet af kunder i forhold til hele 2017. Omsætningen er i samme periode også øget med 265 procent. Væksten skyldes et konstant fokus på at differentiere produktet, så det er nemt, hurtigt at komme i gang med og kosteffektivt for både den lille ostebutik og store kæder, forklarer René Mieritz, der er Head of Clients i Scratcher.
Flere internationale virksomheder har anvendt kampagnerne sideløbende i adskillige europæiske lande. Det gælder blandt andet Elgiganten og Bonaparte. Den store efterspørgsel skyldes i høj grad, at mange virksomheder har mistet nyhedsbrevsabonnenter efter GDPR-lovgivningen. Disse leads skal hentes igen, hvortil Scratcher er et godt redskab.
Eksport og mere kapital
Efter samme forretningsstrategi som MailChimp kan virksomheder på Scratchers platform selv kreere såkaldte gamification-kampagner, såsom digitale skrabelodder, julekalendere eller lykkehjul med egen identitet. Kampagnerne introduceres herefter for brugerne på virksomhedernes hjemmesider eller gennem nyhedsbreve og sociale medier. De tre iværksættere er overbeviste om, at fremtidens fortsatte vækst skal findes på de internationale markeder.
– Vi har identificeret en emneliste med 250 store udenlandske kæder og forbrugerrettede virksomheder inden for de samme brancher som vores eksisterende danske kunder, hvor vi har rigtig gode erfaringer med dokumenterede resultater. Vi har vist, at vores platform er profitabel og internationalt gearet, og nu skal vi ud over landets grænser, forklarer René Mieritz.
Ejertrioen har dog et realistisk blik for, at hvis virksomheden for alvor skal eskaleres, kræver det yderligere investeringer.
– Med øget finansiel styrke får vi bedre mulighed for at udbrede kendskabet og tiltrække endnu flere kunder. Det vigtigste er, at vi finder den rette type funding, der udover kapital også kan bidrage med viden og netværk. Vi har nemlig ikke travlt, for vi kan sagtens finansiere os selv på nuværende tidspunkt, fortæller René Mieritz.
Gamification bliver allerede anvendt hyppigt i marketingverden, og netop nu er det højsæson for planlægning af julekampagner, hvilket Scratcher mærker med 20 nye kunder på platformen om ugen. Scratcher har dog også visioner om at udbrede brugen af de digitale spil til intern kommunikation og HR-opgaver såvel som indsamlingsværktøj for nødhjælpsorganisationer.
Nøgleord
Kontakter
René Mieritz
Head of Clients
(+45) 71 96 98 80
rene@scratcher.io
Billeder


Vedhæftede filer
Links
Information om Scratcher
Scratcher er en dansk tech-virksomhed, der har udviklet en gamification-platform. Platformen er et af markedets bedste værktøjer til leadgenerering, involvering og databerigelse med dokumenterede høje performance- og konverteringsrater. www.scratcher.dk
Følg pressemeddelelser fra Scratcher
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scratcher
Red Barnet: Spil og leg kan være nøglen til at engagere mænd i nødhjælp4.12.2019 05:38:00 CET | Pressemeddelelse
Mænd er generelt uengagerede i indsamlingsorganisationer og udgør derfor et enormt uforløst potentiale. Red Barnet forsøgte en kampagne baseret på gamification og oplevede en markant tilgang af mænd.
Digitale spil hitter: Softwarevirksomhed rider på voksende marketingtrend14.5.2018 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitale spil som aktiveringsværktøj er på grund af høje konverteringsrater gået fra at være gøgl til en prioriteret marketingsaktivitet. Softwareudvikler stiller gamification-platform til rådighed for marketingfolk og bureauer.
Sådan får din webshop en bid af julesalget – lad kunderne skrabe på nettet25.10.2017 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
I december købes der julegaver for 11,5 milliarder kroner. Konkurrencen om kundernes gunst er intens, men især webshops kan øge salget ved at lade kunderne lege med digitale julekalendere på nettet.
Digital kampagne gav eksplosion i antal nyhedsbrevmodtagere30.9.2017 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Modeportalen Trendday brugte et år på at få oparbejdet en database med 36.000 nyhedsbrevmodtagere. En digital skrabespilskampagne fra Scratcher gav på 14 dage 22.270 ekstra. De to unge ejere er målløse.
Digitalt skrabespil gav ostebutik 1721 nye abonnenter på nyhedsbrev5.8.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Britt Hendriksen, der har detailforretningen Frøken Ost, fik med en investering på kun 5000 kroner ikke færre end 1721 nye abonnenter på sit nyhedsbrev på en uge. Et Scratcher-skrabespil gjorde forskellen.