
Dream team vil have fat i nøglerne til din kælder - med ét klik

Plads er blevet en mangelvare - især i storbyerne. Det har i de seneste år gjort, at self-storage virksomheder er sprunget op og har bygget centrale lagre rundt om i byerne. Men ifølge iværksætter Brian Tange, giver det ingen mening, for der ligger allerede mange tusinde ubrugte kvadratmeter gemt væk i byens loftsrum og kældre.
»Fra et samfundsmæssigt standpunkt er det helt hul i hovedet at bygge store lagerhaller på prime locations, som vi f.eks. har set det i København. Det er hårdt at sige, men branchen udnytter forbrugerne, når de eksempelvis får dem til at betale DKK 4.000 om måneden for at opbevare en sofa til DKK 3.000, når din naboejendom har tomme kælderrum stående«, fortæller en bramfri Brian Tange, stifter af Hamsto og tidl. adm. direktør i 3X34, der forventer at have over 20.000 kvadratmeter ledig plads til leje ved udgangen af 2018, fordelt på både private og erhvervslige udlejere, der har ekstra plads på lagrene.
Betaling med 3 klik »en gamechanger«
Hastighed og brugervenlighed er altafgørende for at vinde kunderne, uddyber Brian Tange, og derfor har han som vigtigste strategiske tiltag indgået en alliance med DIBS Payment Services, del af Nets, der med en ny betalingsteknologi kaldet Easy vil lade Hamstos brugere beslutte sig -og betale- med blot 3 klik:
»Vi er de første i branchen, der kommer til at køre med et single-page payment system, og det kommer til at være en 'game changer'. Det er en stor blåstempling for os som opstartsvirksomhed og giver en klar konkurrencemæssig fordel, idet vores kunder har nemmere ved at indgå en abonnementsforpligtelse med os end de andre«, forklarer Brian Tange, der med konceptet bl.a. har haft held til at trække tidl. SAS-topchef Jørgen Lindegaard. tidl. Berlingske topchef Lisbeth Knudsen og erhvervskvinden Anna Thygesen med i bestyrelsen.
Trods datakrav: Det bliver nemmere at købe
Hos DIBS Payment Services bekræfter man samarbejdet og oplyser, at Hamsto bliver den første deleøkonomiplatform i Danmark, der kommer til at benytte den nye teknologi, hvor adresseindtastning og kortoplysninger efter første indkøb vil være en saga blot for eftertiden:
»Til trods for at EU udstikker stadig skrappere krav til databehandling, er vi lykkes med at udvikle en løsning, der gør det muligt at dele betalingsdata og adresser på tværs af alle tilsluttede webshops. Det seneste halvår har vi testkørt Easy-teknologien med 500 virksomheder, og tilbagemeldingen er entydigt, at jo nemmere man gør det for forbrugeren at købe, des mere stiger omsætningen«, fortæller Henriette Høyer, Head of Sales hos DIBS Payment Services, der dog oplyser, at man i den kommende tid vil implementere Easy-teknologien på tværs af DIBS og Nets til over 25.000 webshops i hele Norden.
Nøgleord
Kontakter
Henriette HøyerHead of Sales
Tlf:+45 3165 6565heho@dibs.dkBilleder
Links
Information om DIBS Payment Services A/S

Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S
70 20 30 77https://www.dibs.dk/
DIBS Payment Services er Nordens førende, uafhængige leverandør af funktionelle, sikre og innovative betalingsservices til handel via internet. DIBS håndterer dagligt flere end 15.000 kunders transaktioner og har kontorer i Stockholm, Göteborg, København og Oslo.
Hamsto er et danskejet firma, som formidler kontakt og tryghed mellem udlejer og lejer af opbevaring og parkering. Som lejer sparer du penge i forhold til dyr opbevaring hos etablerede lagerhoteller, og som udlejer kan du tjene en ekstra skilling på den plads, du alligevel ikke bruger.
Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S
Rødglødende betalingsvinduer: Danskernes Black Friday-shopping nåede nye højder2.12.2019 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Black Friday markerede sig igen som årets definitivt største online handelsdag. I alt steg antallet af transaktioner med hele 57 procent sammenlignet med Black Friday sidste år, og især de første 12 timer var danskerne særdeles aktive.
Frem med tilbudskikkerten: Hver anden dansker har planer om at shoppe på Black Friday14.11.2019 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke mange år siden, at Black Friday var et fremmet fænomen i Danmark. Nye tal fra DIBS, en del af Nets, viser dog, at over halvdelen af den danske befolkning har planer om at svinge betalingskortet d. 29. november i år.
Black Friday banker på – gør webshoppen klar til årets største handelsdag5.11.2019 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med under en måned til Black Friday er det efterhånden sidste udkald, hvis webshopejere skal sikre, at onlinebutikken er helt klar til årets største, digitale handelsdag. Hos betalingsleverandøren DIBS fremhæver man især et stramt fokus på købsoplevelse og det at give kunden overblik som to vigtige elementer i et vellykket Black Friday-salg.
Danskernes digitale indkøbskurv for 2019 bugner: Onlineshopping vokser med mere end 7 mia. kr.16.9.2019 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes forbrug på internettet når nye højder i 2019, hvor salget af alt fra byggematerialer og købmandsvarer til rejser vokser med 5 procent og runder 140 mia. kr. I samme ombæring kan de danske webshops notere, at den udenlandske nethandel til en forveksling falder i 2019.
Danskernes rejselyst sætter onlinerekord: Forbruget vokser med 3 mia. kr.11.9.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugernes hang til flybilletter og hotelophold var, trods en varm dansk sommer, uformindsket i første del af 2019. Nye tal fra DIBS, en del af Nets, viser, at omkring 28 pct. af danskerne har lagt en flybillet eller et hotelophold i den digitale indkøbskurv og fremgangen går igen på tværs af rejsebranchen.