
Bryd tabu og red liv
Morten Thomsen, Bestyrelsesformand for Livslinien, siger: ”Alle mennesker oplever kriser og svære perioder i livet. Lige meget hvor forskellige liv og vilkår, vi lever under, har vi det til fælles. Alligevel er psykiske kriser og udfordringer forbundet med så stort tabu, at mennesker i krise ofte kommer til at stå alene i de situationer, hvor de har allermest brug for andres hjælp. Det koster menneskeliv.”
Gode råd
På Livslinien hjælper man mennesker med selvmordstanker til at se andre løsninger, og her tør man tale om alt det, der kan være svært at tale med andre om. Morten Thomsen understreger dog, at vi alle kan gøre en forskel: ”Vi går på gaden fredag for at vise, at vi alle kan gøre en indsats og forebygge selvmord – ved at turde tale om livets mere smertefulde sider”.
På Rådhuspladsen uddeler Livslinien foldere med gode råd til, hvordan man kan bryde tabuet og drage omsorg for andre og sig selv. Blandt andet sætter vi fokus på ensomhed. På Livslinien får vi årligt mere end 13.000 henvendelser, og i rigtig mange af disse nævnes ensomhed som et problem. ”Når et menneske ikke får hjælp eller taler med andre, forværres krisen ofte, fordi man nemt mister overblikket. Livet kommer til at føles ubærligt, hvilket forhøjer risikoen for selvmord eller selvmordsforsøg markant,” fortæller Morten Thomsen.
På verdensplan
Verdens Selvmordsforebyggelsesdagen markeres i mere end 42 lande verden over for at sætte fokus på alle de liv, der hvert år går tabt eller ødelægges som følge af selvmord og selvmordsforsøg.
Hvert år dør op mod 1 million mennesker af selvmord på verdensplan. Det er ensbetydende med, at vi hvert 40 sekund mister et menneske til selvmord et eller andet sted i verden (kilde: WHO). Omfanget af problemet er langt større, hvis man medregner de dybe og smertefulde spor, det efterlader i familien, og blandt venner og kolleger. Hvert selvmord påvirker minimum 5 mennesker, hvilket betyder, at op mod 5 millioner mennesker hvert år får deres liv forandret for altid.
Råd der redder liv
Sig det, hvis du har det svært
Alle oplever kriser – ingen skal klare en krise alene
Handl på det, hvis du nærer bekymring for en anden
De fleste går alene med svære tanker, og du kan gøre en vigtig forskel ved at handle på din bekymring.
Spørg ind og vær åben
Du kan ikke gøre en situation værre ved at spørge. Tværtimod er det ofte forbundet med stor lettelse at dele tankerne med et andet menneske.
Forsøg at forstå, frem for at trøste
Problemer kan ikke trøstes væk, men forståelse kan gøre dem nemmere at bære, og skabe rum for andre løsninger
Søg hjælp
Er du bekymret for dig selv eller en anden. Ring til Livslinien 70 201 201 eller skriv www.livslinien.dk
Kilde: Livslinien, 2010
Selvmord i Danmark
Selvmord 626*
Det estimeres at der for hvert selvmord er 10 gange så mange selvmordsforsøg.
*Kilde: Dødsårsagsregistret, 2008
Har du selvmordstanker eller er du bekymret for en anden?
Ring til Livslinien på 70 201 201 mellem 11 -23 eller skriv www.livslinien.dk
Information om Livslinien
Følg pressemeddelelser fra Livslinien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Livslinien
Event for efterladte efter selvmord7.9.2011 12:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 10. september er Verdens Selvmordsforebyggelsesdag. I år er temaet efterladte efter selvmord. Livslinien afholder i den forbindelse en event på Gammeltorv i København for at øge fokus på de mange danskere, der hvert år sidder tilbage, efter at en af deres nære har begået selvmord.
Hvert selvmordsforsøg er ét for meget26.2.2009 14:17:10 CET | Pressemeddelelse
Hver dag forsøger mere end tre unge at tage deres eget liv. Det er mere end 1000 selvmordsforsøg alene blandt danske unge om året. Livet bliver aldrig det samme for disse unge. Alligevel gøres der forsvindende lidt ved problemet, og den offentlige debat handler år ud og år ind alene om detaljerne i en symptombehandling. Kun få ser på årsagerne til de unges mistrivsel. Livslinien kræver handling nu og efterlyser en koordineret indsats fra et Selvmordsforebyggende Råd.
Julen, de brudte løfters tid22.12.2008 06:00:21 CET | Pressemeddelelse
For nogle kan julen forstærke en livskrise og slukke det sidste håb: Det kan få selvmordet til at fremstå som den eneste løsning.
Stigning i antal af akutte henvendelser fra selvmordstruede27.11.2008 06:00:21 CET | Pressemeddelelse
Stadigt flere kontakter Livsliniens rådgivning med akutte selvmordstanker eller alvorlige psykiske problemer.
Stor interesse for frivillig rådgivning til selvmordstruede31.5.2008 06:00:23 CEST | Pressemeddelelse
Livslinien har stor succes med at rekruttere frivillige rådgivere til organisationens telefon- og netrådgivning. En væsentlig årsag er kvalitetssikring.