Hvert selvmordsforsøg er ét for meget

Hver dag ændres livet og fremtiden radikalt for tre unge mennesker i Danmark, og hvert år forsøger minimum 1000 unge under 20 år at tage deres eget liv. Unge som i afmagt og fortvivlelse vælger en løsning som for altid vil forandre deres liv. Også familiemedlemmer og nære venner vil leve i angst og usikkerhed i lang tid fremover, og for den unge selv vil en grænse for altid være overskredet, og risikoen for gentagne selvmordsforsøg og en forringet livskvalitet også ind i fremtiden vil være betragteligt forøget. Det er en skamplet på vores nuværende samfund, at unges alvorlige mistrivsel og selvmordsadfærd ikke tages mere alvorligt, og at der ikke gøres mere for at forebygge denne udvikling. Det vil, hvis der ikke snart sker noget, præge vores samfund også i fremtiden, fordi vi blandt andet fra selvmordsforskningen ved at selvmordsadfærden kan gå i arv som negative handlemønstre, der gives videre til børn og andre i deres netværk. Det bliver et handlingsmønster og en måde hvorpå man fortælle at man har det dårligt, og som erstatter andre og mere hensigtsmæssige handlemønstre. Politikere, styrelser, fagfolk indenfor området ved det. Hvad sker der?

Til sammenligning blev 356 dræbt i trafikken i 2008. Hvert af disse dødsfald er tragisk og burde ikke være sket, men sammenligner man den forebyggende indsats indenfor trafikområdet med tiltagene indenfor det selvmordsforebyggende område, sker der forstemmende lidt i forhold til at forebygge blandt andet den foruroligende stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt især unge piger. Hvor der på trafikområdet er nedsat et centralt råd, der styrer og sikrer en koordineret indsats har man indenfor det selvmordsforebyggende område nedlagt referencegruppen til forebyggelse af selvmord, og nu også nedlagt centrale puljer indenfor området. Det medfører at de erfaringer og den viden, der er høstet gennem projekter og lokale tiltag går tabt, og at der ikke er nogen central instans, i form af et Selvmordsforebyggende Råd, der kan kvalificere den offentlige debat eller de tiltag der iværksættes fremover. Det har fatale konsekvenser, som vi ser udfolde sig netop nu, hvor flere og flere unge råber om hjælp med et smerteligt klart sprog uden at der sker andet end at politikere, styrelser og fagfolk år efter år gentager den samme diskussion af, hvilke symptombehandlende tiltag de tror mest på. Hvor bliver diskussionen af årsagerne af? Alle de projekter der har haft fokus på disse unge, hvordan er deres viden og erfaringer inddraget? Hvad har man lært? Hvad ved man?

Sundhedsministeren tog tidligere på året afstand fra den tilbagevendende mediediskussion af symptombehandling, og understregede at hans holdning er, at der bør sættes fokus på årsagerne til at de unge mistrives.

Livslinien anbefaler, at der oprettes et Selvmordsforebyggende Råd for at sikre en koordineret og kvalificeret indsats på området, og at der så snart som muligt sættes fokus på årsagerne til de unges mistrivsel, for at der på den baggrund kan iværksættes solide og effektfulde tiltag.