Hvert selvmordsforsøg er ét for meget
Hver dag ændres livet og fremtiden radikalt for tre unge mennesker i Danmark, og hvert år forsøger minimum 1000 unge under 20 år at tage deres eget liv. Unge som i afmagt og fortvivlelse vælger en løsning som for altid vil forandre deres liv. Også familiemedlemmer og nære venner vil leve i angst og usikkerhed i lang tid fremover, og for den unge selv vil en grænse for altid være overskredet, og risikoen for gentagne selvmordsforsøg og en forringet livskvalitet også ind i fremtiden vil være betragteligt forøget. Det er en skamplet på vores nuværende samfund, at unges alvorlige mistrivsel og selvmordsadfærd ikke tages mere alvorligt, og at der ikke gøres mere for at forebygge denne udvikling. Det vil, hvis der ikke snart sker noget, præge vores samfund også i fremtiden, fordi vi blandt andet fra selvmordsforskningen ved at selvmordsadfærden kan gå i arv som negative handlemønstre, der gives videre til børn og andre i deres netværk. Det bliver et handlingsmønster og en måde hvorpå man fortælle at man har det dårligt, og som erstatter andre og mere hensigtsmæssige handlemønstre. Politikere, styrelser, fagfolk indenfor området ved det. Hvad sker der?
Til sammenligning blev 356 dræbt i trafikken i 2008. Hvert af disse dødsfald er tragisk og burde ikke være sket, men sammenligner man den forebyggende indsats indenfor trafikområdet med tiltagene indenfor det selvmordsforebyggende område, sker der forstemmende lidt i forhold til at forebygge blandt andet den foruroligende stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt især unge piger. Hvor der på trafikområdet er nedsat et centralt råd, der styrer og sikrer en koordineret indsats har man indenfor det selvmordsforebyggende område nedlagt referencegruppen til forebyggelse af selvmord, og nu også nedlagt centrale puljer indenfor området. Det medfører at de erfaringer og den viden, der er høstet gennem projekter og lokale tiltag går tabt, og at der ikke er nogen central instans, i form af et Selvmordsforebyggende Råd, der kan kvalificere den offentlige debat eller de tiltag der iværksættes fremover. Det har fatale konsekvenser, som vi ser udfolde sig netop nu, hvor flere og flere unge råber om hjælp med et smerteligt klart sprog uden at der sker andet end at politikere, styrelser og fagfolk år efter år gentager den samme diskussion af, hvilke symptombehandlende tiltag de tror mest på. Hvor bliver diskussionen af årsagerne af? Alle de projekter der har haft fokus på disse unge, hvordan er deres viden og erfaringer inddraget? Hvad har man lært? Hvad ved man?
Sundhedsministeren tog tidligere på året afstand fra den tilbagevendende mediediskussion af symptombehandling, og understregede at hans holdning er, at der bør sættes fokus på årsagerne til at de unge mistrives.
Livslinien anbefaler, at der oprettes et Selvmordsforebyggende Råd for at sikre en koordineret og kvalificeret indsats på området, og at der så snart som muligt sættes fokus på årsagerne til de unges mistrivsel, for at der på den baggrund kan iværksættes solide og effektfulde tiltag.
Hver ulykke er én for meget – siger man i færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2001-2012.Færdselssikkerhedskommissionen besluttede i 1988, at antallet af dræbte og tilskadekomne i
trafikken skulle reduceres med mindst 40 % inden udgangen af år 2000. Ved slutningen af perioden var reduktionen knap 30 %. Erfaringen med den gamle handlingsplan viser, at et ambitiøst mål og en fælles plan med mange initiativer nytter og sparer liv. Færdselssikkerhedskommissionen sætter nu nye konkrete mål. Målet er, at der ved udgangen af 2012 højst må være 200 dræbte og 1.850 hårdt kvæstede i den danske trafik hvert år. Det er 40 % færre end i dag. Der er afsat ressourcer til handlingsplanen og der er en stærk medspiller i Rådet for større færdselssikkerhed. God arbejdsform som viser effektive resultater igennem 20 år!!
Hvert selvmord er ét for meget – derfor var der i 1999-2004 nedsat en referencegruppe, som skulle udarbejde og implementere en handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Altså samme arbejdsmetode som med færdselssikkerheden, at implementere anbefalinger i regionerne. I det lys ønskede Referencegruppen i 2004 – som bestod af eksperter - en rullende handlingsplan og et råd som på trafikområdet. Medlemmerne af Referencegruppen blev ikke hørt, selvom arbejdet ikke var gjort færdigt i 2004. Referencegruppen blev nedlagt efter 5 års arbejde, mens man med færdselssikkerheden arbejder på 20 år!! Der er dobbelt så mange selvmord i Danmark end trafikdræbte. Det er så tydeligt, at vi med selvmordstruede ikke evner, at arbejde forebyggende og vedholdende. Livslinien anbefaler, at der oprettes et Selvmordsforebyggende Råd
Information om Livslinien
Følg pressemeddelelser fra Livslinien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Livslinien
Event for efterladte efter selvmord7.9.2011 12:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 10. september er Verdens Selvmordsforebyggelsesdag. I år er temaet efterladte efter selvmord. Livslinien afholder i den forbindelse en event på Gammeltorv i København for at øge fokus på de mange danskere, der hvert år sidder tilbage, efter at en af deres nære har begået selvmord.
Bryd tabu og red liv9.9.2010 15:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 10. september markerer Livslinien Verdens Selvmordsforebyggelsesdagen på Rådhuspladsen i København. Mellem kl. 14 og 18 flytter vi dagligstuen ud midt på pladsen og inviterer forbipasserende til en snak om, hvordan vi hver især kan være med til at redde liv ved at bryde tabuet omkring det at have det svært.
Julen, de brudte løfters tid22.12.2008 06:00:21 CET | Pressemeddelelse
For nogle kan julen forstærke en livskrise og slukke det sidste håb: Det kan få selvmordet til at fremstå som den eneste løsning.
Stigning i antal af akutte henvendelser fra selvmordstruede27.11.2008 06:00:21 CET | Pressemeddelelse
Stadigt flere kontakter Livsliniens rådgivning med akutte selvmordstanker eller alvorlige psykiske problemer.
Stor interesse for frivillig rådgivning til selvmordstruede31.5.2008 06:00:23 CEST | Pressemeddelelse
Livslinien har stor succes med at rekruttere frivillige rådgivere til organisationens telefon- og netrådgivning. En væsentlig årsag er kvalitetssikring.