MetroXpress og 24timer indgår ny aftale med Ritzau
MetroXpress og 24timer indgår ny aftale med Ritzau
Ritzau har indgået en ny aftale med MetroXpress A/S, der betyder, at Ritzau fremover skal levere nyheder til koncernens to gratisaviser – 24timer og MetroXpress.
Aftalen gælder nyheder til både print, til nettet og levering af færdigsider.
Aftalen mellem Ritzau og MetroXpress løber fra den 1. juli 2009 og frem til udgangen af 2013.
24timer er i dag ikke kunde hos Ritzau, men fra den 1. januar 2010 og ligeledes frem til udgangen af 2013 vil 24timer modtage nyheder fra Ritzau.
”Vi er godt tilfredse med den nye aftale, som lægger op til et tættere redaktionelt samarbejde – netop som vores strategi lægger op til. Aftalen viser, at Ritzaus nye produkter og den nye prismodel rummer gode udviklingsmuligheder for både Ritzau og kunder, som vil være mere effektive og fokuserede i deres journalistiske produktion,” siger Lars Vesterløkke, chefredaktør og adm. direktør for Ritzaus Bureau.
Også de to chefredaktører for 24timer og metroxpress ser frem til samarbejdet.
“Vi glæder os til at få adgang til nyheder fra landets største nyheds-leverandør, så 24timers redaktion kan fokusere endnu mere på det, vi er bedst til: Kritisk forbrugerstof og historier om familielivet,” udtaler Claus Johansen, ansvarshavende chefredaktør på 24timer.
“MetroXpress glæder sig over at være en del af Ritzaus nye strategi og struktur, der giver mere fleksibelt og målgruppe-orienteret indhold til vores gode avis. Og vi ser frem til at arbejde med det nye projekt om at få færdige sider på udvalgte stofområder,” udtaler Jakob Høyer, ansvarshavende chefredaktør på metroXpress.
Information om Ritzaus Bureau
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Ritzau lancerer ny politisk gennemsnitsmåling3.9.2012 15:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Hvor stærkt står de politiske partier lige nu? Hvem går frem, og hvem går tilbage? Der offentliggøres stribevis af meningsmålinger i de danske medier, men hvilke tendenser er overordnet set de vigtigste? Fremover kan man finde svaret i Ritzau Index.
Ritzau indtager bestyrelsesplads i international presse- og teleorganisation21.6.2012 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau sikrer sig indflydelse på, hvordan morgendagens nyhedsindustri med fordel anvender ny teknologi.
Følg EM fodbold via Ritzau minut for minut på nettet8.6.2012 17:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau liveblogger fra alle 31 EM-kampe, og op mod 13 forskellige mediesites med omkring 900.000 unikke brugere vil anvende indholdet. Det er første gang, at Ritzau liveblogger. Og det er første gang, Ritzau anvender en sponsormodel.
Newspaq skifter direktør1.5.2012 13:58:39 CEST | Pressemeddelelse
Efter Ritzaus køb af Nyhedsbureauet Newspaq skal kunderne i de to selskaber i større grad tilbydes nye produkter og have mere ud af deres tjenester. Det skal i første omgang ske ved at knytte de to selskabers styrker tættere sammen.
Ritzaus Bureau køber Nyhedsbureauet Newspaq17.4.2012 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau, der i marts blev ændret til et aktieselskab, køber Nyhedsbureauet Newspaq A/S af A/S A-pressen – Fagbevægelsens presse. Overdragelsen sker øjeblikkeligt