Stor stigning i antallet af dårlige betalere

Del
For 18. måned i træk stiger antallet af registrerede dårlige betalere i Debitor Registret, Danmarks næststørste skyldnerregister.

For 18. måned i træk stiger antallet af registrerede dårlige betalere i Debitor Registret, Danmarks næststørste skyldnerregister. Siden nytår er der kommet ca. 18.000 flere skyldnere i registret, og tendensen ser ikke ud til at tage af i styrke.
”Over de sidste halvandet år er der kommet markant flere skyldnere i vores register, og siden nytår har væksten været nærmest eksplosiv. I hele 2007 steg antallet af skyldnere med ca. 18.000. Det tal svarer til stigningen i 1 halvår – det svarer til en årlig stigning på over 30 %,” siger Birger Baylund, Adm. direktør i Debitor Registret A/S.

Indtil videre er det primært de lidt mindre sager mellem 1.000 og 10.000 kr. folk bliver indberettet for. I 2007 og 1. kvartal af 2008 er det sager under 10.000 kr. der har stået for den største stigning. Over halvdelen af alle indberetningerne i år er under 10.000 kr., og det er hovedsageligt indberetninger fra håndværkere, tele og postordrebrancherne. 

”Fortsætter renten, benzinen og madpriserne med at stige, og bliver det ikke nemmere at sælge en bolig, vil vi uden tvivl se en stigning også i de største sager. I juni 2008 ser vi nu også en stigning i sager mellem 10.000 - 100.000 kr., heraf mange fra hurtiglånsbranchen. Faktisk er det kun beløb over 100.000 kr., som typisk er bank og realkreditlånene, hvor vi endnu ikke har set stigningen. Hvis den generelle udvikling i samfundet fortsætter, vil disse også begynde at stige.”
Det handler derfor om at sikre sig mod de dårlige betalere, hvis virksomhederne ikke vil opleve store tab på udlånene.

”Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for at det er nødvendigt at sikre sig så godt som muligt inden man yder kredit. Derfor oplever vi en stor tilgang af virksomheder, der tjekker folks betalingsevne i forbindelse med salg på kredit eller långivning. Det er i dag meget besværligt at købe en mobiltelefon, eller få et hurtiglån, hvis man er registreret i Debitor Registret. Dette ved dem der bliver registreret, og derfor er det meget vigtigt for folk, at få indfriet deres gæld, så de igen kan købe på kredit.” siger Birger Baylund.

For yderligere spørgsmål kontakt:
Adm. Direktør Birger Baylund, 4084 2363, bba@registret.dk
Kommunikations- og analyseansvarlig, Henrik K. Christensen, 2844 7100, hkc@registret.dk

Bilag: Skyldnerindeks, Indberetningsbeløb og logo

Vedhæftede filer

Information om Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau
Store Kongengade
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.dk

Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye