RB-Børsen lancerer web-tv

Del
Som et nyt tiltag vil RB-Børsen begynde at producere videoindslag.

Som et nyt tiltag vil RB-Børsen begynde at producere videoindslag.


- Vores produktion af web-tv skal ses som et supplement til RB-Børsens nuværende tjeneste, hvor kvalitet og hurtighed fortsat er afgørende. Imidlertid har vi allerede nu kunnet konstatere en efterspørgsel efter videoindslag, og der er ingen tvivl om, at denne efterspørgsel kun vil stige de kommende år, siger Søren Funch, der er redaktionschef for RB-Børsen og Ritzaus Bureau.


Produktionen af videoer fra RB-Børsen vil naturligvis afhænge af, hvor travlt, der er på de finansielle markeder, når det gælder regnskaber m.m. Samtidig er det vigtigt, at RB-Børsens kunder i den finansielle verden ikke overfodres med "ligegyldige" videoindslag.


- For RB-Børsen er det et helt nyt område, vi bevæger os ud på. Derfor vil vi kun producere videoindslag på de absolut vigtigste historier, men rent strategisk mener vi, at det er vigtigt område for RB-Børsen som landets førende finansielle nyhedstjeneste, siger Søren Funch.

RB-Børsens kunder skal ikke betale ekstra for den nye ydelse, som RB-Børsen producerer i samarbejde med Ritzaus lyd og videoredaktion. Dermed får RB-Børsen også adgang til relevante videoer fra Ritzaus i forvejen omfattende produktion.
- En del af vores produktion er i forvejen i kategorien "business". Derfor er det en naturlig synergi, at vi nu supplerer med web-tv på området, siger Ritzaus multimedieredaktør, Rasmus Rosenmeier.

Det nye tiltag betyder også, at Ritzau TV - uden ekstra omkostninger for kunderne - fremover vil bringe flere business-indslag på Ritzaus almindelige videotjeneste, der i øjeblikket leverer ca. 130 indslag om måneden.

For yderligere information:

Søren Funch
Redaktionschef
Tlf. 3330 0345

Information om Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau
Store Kongengade
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.dk

Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye