Jantzen Development: Lad formuen vokse på rumænske marker

Del
Rumænsk landbrug står over for store strukturændringer, der gør regionen interessant for danske investorer

Rumænsk landbrug står over for store strukturændringer, der gør regionen interessant for danske investorer. Jantzen Development udbyder netop nu aktier i et nyt landbrugsprojekt i det østlige Rumænien.

Jantzen Development har mere end ti års erfaring med landbrug i Østeuropa, og har været til stede i Rumænien i flere år.


Fed rumænsk landbrugsjord er ikke blot perfekt grobund for majs, hvede og raps. Også danske formuer kan ifølge Jantzen Development vokse i det tidligere Østeuropa. Selskabet afholder en række investor præsentationer iden sidste uge af maj og udbyder fra 2. juni til 13. juni aktier i et nyetableret storlandbrug i Rumænien.
”Som et af de nye medlemslande i EU er Rumænien særlig attraktivt. Jordpriserne er lave, og de forventes at stige hastigt, som følge af positiv strukturudvikling og politisk støtte til landbrugssektoren. EU har øremærket 12 milliarder euro til rumænske landbrug,  de nye tilskudsordninger vil blive givet til nyinvesteringer og genopbygning . Samtidig er priserne på afgrøder attraktive, så vi er meget positive,” siger Erik Jantzen, administrerende direktør i Jantzen Development.

10 års erfaring i Østeuropa

Bedriften i Rumænien, Agro Cocora kommer til at brede sig over 6.000 hektar gammel, frugtbar jord med et klima, der er ideelt til dyrkning af afgrøder. Farmen drives af en dansk agrarøkonom med erfaring fra Østeuropa og ansat af Jantzen Development  samt  veluddannet lokal arbejdskraft.

Projektet medfører en investering på mere end 300 mio. kroner., som finansieres via indskudt aktiekapital på 130 mio. kr, samt kreditter og lån på 180 mio. kr. fra en af Europa´s største banker UniCredit-Gruppen, som tillige er den største bank i Østeuropa og med en stærk lokal repræsentation overalt.

Jantzen Development er en af de største danske landbrugsaktører i Østeuropa. Med Erik Jantzen i spidsen har selskabet gennem 10 år specialiseret sig i udvikling af landbrugsprojekter i blandt andet i Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien.  Erik Jantzen har i 2001 etableret et landbrug i Slovakiet, som i dag er et af de største landbrug i Slovakiet med 150 ansatte, 4.000 hektar jord og en stor mælke- og svineproduktion. Erik Jantzen ejer i dag 30% af selskabet, som i 2007 gav et driftsoverskud efter skat på 9 mio. kroner og er fortsat en del af ledelsen.

Jantzen Developments netop offentliggjorte årsregnskab viser et overskud efter skat på 13 mio. kroner, og en egenkapital på 64 mio. kr.

”Vi lægger stor vægt på faglig kompetence, nærvær og indsigt i det enkelte lands forhold. Derfor har vi lokale kontorer flere steder i Slovakiet og Rumænien, så vi har konstant føling med det lokale marked. Det er denne formel, der har skabt vores succes,” forklarer Erik Jantzen.

Projektpræsentationer i hele landet

I samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning og DLBR Advice afholder Jantzen Development projektpræsentationer over hele landet i løbet af maj måned. Yderligere informationer findes på jantzendevelopment.dk.


Fakta om Jantzen Development
• Jantzen Development er et dansk aktieselskab som ejes 100% af Erik Jantzen.
• Selskabet har til formål at skabe succes for danske landmænd i Øst- og Centraleuropa.
• Jantzen Development er stiftet i 2005 og bygger på mere end 10 års erfaring med udvikling, finansiering og etablering af succesfulde projekter.
• Selskabets kerneydelse er en omfattende faglig, finansiel og praktisk erfaring samt et enestående, attraktivt lokalt og internationalt netværk samt den uundværlige fysiske tilstedeværelse i området, som er en helt afgørende forudsætning for, at projekter kan gennemføres med succes.
• Selskabet har et tæt, formaliseret samarbejde med en række betydelige nationale og internationale finansielle virksomheder samt topprofessionelle økonomiske og juridiske rådgivere.

For yderligere information kontakt:
Administrerende direktør Erik Jantzen, Jantzen Development, 2081 1050 / 70 21 39 00
Direktør Svend A Nilsson, Jantzen Development, 2327 9062 / 70 21 39 00

Information om Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau
Store Kongengade
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.dk

Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye