BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS CENTER FOR UDSATTE OPRUSTER
Beskæftigelsesministeriets opgave til CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats er at indsamle og sprede metoder, værktøjer og erfaringer, som virker, når udsatte skal rekrutteres og fastholdes i arbejde.
Markant erhvervsprofil er den nye direktør
Opgaven skal i praksis løses på arbejdspladserne, og CABI skal derfor først og fremmest yde en virksomhedsrettet indsats, der enten når arbejdspladserne direkte eller indirekte gennem jobcentrene. Til det formål er 44-årige Mette Rønnau ansat som direktør:
”CABI skal lytte til virksomhederne og designe værktøjer, metoder og erfaringer til at levere netop det, virksomhederne behøver for at rekruttere og fastholde udsatte medarbejdere og ledige”, fastslår hun.
I mere end 15 år har hun selv siddet på den anden side af bordet som leder og personaleansvarlig i diverse virksomheder. Hun har blandt andet været personalechef i Bilka og Group Talent Manager hos Grundfos.
En virksomheds-bestyrelse tager næste skridt
Med ansættelsen af Mette Rønnau og med den nye bestyrelse, der blev udpeget 1. februar i år, er centeret klar til at intensivere indsatsen for at få udsatte ledige i arbejde og fastholde dem. Det forklarer CABI’s bestyrelsesformand, Pressalit-direktør Dan Boyter:
”Halvdelen af bestyrelsens medlemmer, heriblandt jeg selv, har deres daglige gang på konkrete arbejdspladser. Vi bringer praksis direkte ind i hjertet af CABI, og det skulle gerne udmønte sig i produkter fra CABI, som er umiddelbart relevante for virksomheder i alle størrelser og brancher over hele landet”, forklarer han.
Tidligere bestod CABI’s bestyrelse af 18 medlemmer, hvoraf hovedparten repræsenterede organisationer. Fremover vil der blot være 11 medlemmer. Denne gruppe skal forvalte en grundbevilling, som er forøget med ca. 6 millioner kroner til ca. 17,7 millioner kroner, og tage bestik af de nye vedtægter, der knytter CABI tættere til arbejdspladserne.
Fakta: CABI’s historie
·CABI beskæftiger ca. 28 ansatte i sin indsats for at indsamle og formidle viden, metoder og værktøjer, der skaber rum på arbejdsmarkedet for udsatte ledige og medarbejdere.
·CABI udspringer fra de syv landsdækkende formidlingscentre, som blev oprettet af Socialministeriet 1. januar 1995.
·I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 smeltede det københavnske Udviklingscenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår og Formidlingscenter Århus sammen og blev til en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet med navnet CABI.
·1. januar 2008 blev bevillingen til Beskæftigelsesministeriets andet tilbageværende offentlige center med fokus på udsatte på arbejdsmarkedet, The Copenhagen Center, overflyttet til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
·Læs mere på www.cabiweb.dk
Kontaktoplysninger
·Direktør Mette Rønnau, CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, tlf. 86 12 88 55
·Bestyrelsesformand Dan Boyter, Pressalit Group, tlf. 87 88 87 00 / 40 10 24 12, e-mail: dan@pressalit.dk
Kommunikationschef David Graff, CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, tlf. 41 28 41 26, e-mail: dg@cabiweb.dk
Vedhæftede filer
Information om CABI
Følg pressemeddelelser fra CABI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra CABI
Jobcenterledere: De svageste ledige lades i stikken30.6.2008 12:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at udvikle en særligt tilrettelagt indsats for de svageste ledige – ellers kommer de ikke i arbejde. Det mener 88 procent af lederne af landets
Leder til leder14.3.2008 09:36:52 CET | Pressemeddelelse
Ledere går forrest når nydanskere skal integreres
Socialt udsatte10.3.2008 11:58:04 CET | Pressemeddelelse
SOCIALT UDSATTE BLIVER NYTTIGE MEDARBEJDERE I SØNDERJYLLAND
Socialt udsatte23.12.2007 12:07:38 CET | Pressemeddelelse
VIRKSOMHEDER GIVER DE SVAGESTE LEDIGE EN CHANCE
Jobkonsulenter6.12.2007 17:01:55 CET | Pressemeddelelse
NI UD AF TI JOBKONSULENTER SER SIG SELV SOM SÆLGERE