Boligmarkedet
Salget af villaer har rettet sig de seneste tre måneder. EDC, som er Danmarks største ejendomsmæglerkæde, har opgjort salget af villaer til at være 6% bedre i juni 2007 end i juni 2006. Det er hermed tredje måned i træk, at salget af villaer er på et højere niveau end i den tilsvarende periode sidste år. Det ser således ud til, at villasalget stabiliseres på et fornuftigt niveau. Også for ejerlejlighederne er situationen bedre end i årets første måneder. I juni ligger salget 5% lavere end sidste år. Og endelig er fritidshusene for første gang i år på et højere niveau end sidste år, idet der i juni er solgt 2% flere fritidshuse end i juni 2006.
- Tallene er en understregning af, at boligmarkedet er ved at stabilisere sig men tillige er mere splittet end det nogensinde har været før, siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann. - Det er ikke kun geografien, der deler markedet, men også de forskellige ejendomstyper. Vi ser nu et villamarked, der er ved at finde sine ben igen, mens ejerlejlighederne fortsat er presset af et rekordhøjt udbud og afventende købere.
Fordeles tallene øst og vest for Storebælt viser det sig, at det fortsat er på Fyn og i det jyske, det går bedst med salget. Vest for Storebælt kunne man i juni således notere en fremgang i villasalget på 17% i forhold til juni 2006, mens man på Sjælland er 17% bagefter sidste års salg.
- Helt generelt er salget bedre i andet kvartal i forhold til årets første kvartal, og det gælder uanset ejendomstype og geografi, siger Jan Nordmann. - Det tolker vi som en begyndende opblødning blandt de mange afventende købere. Jeg tror, at der dels er en grænse for hvor længe køberne kan udskyde købet og dels har mange købere opdaget, at der er mange gode køb at gøre i det nuværende marked.
EDC forventer, at salget hen over sommeren stabiliserer sig på et niveau som det nuværende, hvilket vil betyde et samlet salg i år svarende til salget i 2002 og 2003. Med det nuværende meget store udbud betyder det at boligsælgerne må indstille sig på liggetider en hel del over hvad vi så i 2004 og 2005.
Information om EDC Gruppen A/S
Følg pressemeddelelser fra EDC Gruppen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EDC Gruppen A/S
Boligmarked 20089.1.2008 12:41:10 CET | Pressemeddelelse
Splittet boligmarked i 2008
Boligpriser10.12.2007 13:08:02 CET | Pressemeddelelse
Prisfald gavner også boligsælgere
Boligmarkedet24.10.2007 15:17:10 CEST | Pressemeddelelse
Faldende boligpriser skyldes renten
Bolighandel7.8.2007 14:05:11 CEST | Pressemeddelelse
Pænt salg i gamle ejerlejligheder
Boligmarkedet3.7.2007 13:43:23 CEST | Pressemeddelelse
Rentestigning koster på boligmarkedet