Syddansk Universitet

Pukkelhvalen Frodo på eventyr

Del

Nyt studie bekræfter, at pukkelhvaler oftest vender tilbage til de samme føde- og ynglepladser på deres årlige vandringer gennem verdenshavene. Men så er der Frodo; han svømmede ikke tilbage til det samme sted, men havnede 11.261 km derfra.

Pukkelhvalen Frodos halefinne. Halefinnerne er så unikke, at de kan bruges til at identificere indvider.
Pukkelhvalen Frodos halefinne. Halefinnerne er så unikke, at de kan bruges til at identificere indvider. Olga Filatova/SDU

Den 17. februar 2017 blev pukkelhvalen Frodo spottet ud øen Saipan, syd for Filippinerne. 357 dage senere dukkede han op ved Mexico. At han kom så langt væk, har overrasket biolog og hvalekspert Olga Filatova fra Biologisk Institut.

- De pukkelhvaler, der holder til ved Saipan om vinteren, plejer at vende tilbage til Saipan, når de har været nordpå for sommeren for at finde føde. Men det gjorde Frodo altså ikke. Vi ved ikke, hvorfor. Måske slog han sig sammen med en anden flok efter at have været nordpå og er svømmet med dem til Mexico i stedet, siger hun.

Observationerne af Frodo og en række andre pukkelhvaler er blevet til en forskningsartikel, der er publiceret i tidsskriftet Endangered Species Research. Nico Ransome fra Murdoch University i Australien er hovedforfatter, og udover Olga Filatova har også forskere fra Australien, Mexico, Rusland, Honolulu og USA bidraget til artiklen, som man kan dykke ned i her

Studiet har analyseret 18.852 observationer af pukkelhvaler i Nordlige Stillehav, og det viser overordnet, at der foregår regelmæssige migrationer mellem Mexico og Rusland. 

- Vi ved, at når først en kalv har besøgt en bestemt yngle- og fødeplads med sin mor, vil den normalt vende tilbage til de samme pladser resten af sit liv. Migrationen mellem Mexico og Rusland er et udtryk for det, siger Olga Filatova og fortsætter:

- Medmindre der sker noget radikalt, som fx at føden forsvinder fra deres sædvanlige fødepladser, ændrer de ikke pladser.

Alle pukkelhvaler i Nordlige Stillehav tilbagelægger flere tusind km om året, når de vandrer fra sydlige, varme vand til kolde, nordlige vande. Om vinteren opholder de sig i syd, fx ved Mexico, Saipan og Hawaii for at parre sig og føde deres kalve, og om sommeren svømmer de med deres nyfødte nordpå for at æde. Eksempler på nordlige fødepladser er Alaska, Beringstrædet og Commander Islands ved den russiske halvø Kamchatka.

Nogle af studiets dyr tilbagelægger, hvad der forekommet at være unødvendigt lange strækninger. Det gælder især de flokke, der opholder sig ved Mexico om vinteren og svømmer op til Commander Islands om sommeren; en strækning på 8.200 km i fugleflugtlinje.

- Man kan undre sig over, at de ikke nøjes med at svømme til Alaska, som kun ligger 4-5.000 km fra Mexico. Der er også masser af føde. Men det gør de ikke, og det siger noget om, hvor stærke traditioner er blandt pukkelhvaler, siger Olga Filatova.

Frodo har også været nordpå for at æde. Han er tidligere, to gange i 2010 og 2013, blevet spottet ved Commander Islands, så det er ikke usandsynligt, at han har været der mellem sine vinterophold i Saipan og Mexico. Hvis det er tilfældet, har han i løbet af et år tilbagelagt 4.700 km fra Saipan til Commander Islands og 8.200 km fra Commander Islands til Mexico, i alt 12.900 km.

Der er det særlige ved fødepladserne ved Commander Islands, at de tiltrækker mange forskellige flokke fra forskellige hjemstavne, og måske er det en af dem, som Frodo har sluttet sig til.

De mange observationer, som danner grundlag for forskernes videnskabelige artikel, kommer fra citizen science- og forskningsprojektet happywhale.com, hvor alle, fra forskere til turister, kan uploade fotos af pukkelhvalers halefinner.

Alle pukkelhvalers halefinner er forskellige, og de bruges derfor til at identificere individuelle dyr. På happywhale.com sørger kunstig intelligens for at spotte matches mellem uploadede fotos – ligesom man bruger teknologi til ansigtsgenkendelse hos mennesker – og giver dermed forskere adgang til forskellige observationer af samme individer. Systemet har indtil videre identificeret 102.064 individuelle pukkelhvaler.

Om pukkelhvaler

Der findes ca. 112.000 pukkelhvaler fordelt på 14 grupper, og de lever stort set over hele verden. Længden er ca. 16 meter og vægten ca. 30 tons. De lever af krill og fisk, som de fanger om sommeren. Om vinteren, hvor hunnerne også føder og dier sine kalve, æder de ikke noget. I 1966 blev kommerciel fangst på pukkelhval forbudt.  

Truet på åbent hav

Selvom det åbne hav er øde, er der stadig trusler for pukkelhvalerne. Der er risiko for at blive viklet ind i fiskenet eller sejlet ned af passerende skibe, der opdager dem i tide.  

Kontakter

Olga FilatovaPostdocBiologisk Institut og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet

https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/filatova

Tlf:5273 4803filatova@biology.sdu.dk

Billeder

En pukkelhval i Nordlige Stillehav.
En pukkelhval i Nordlige Stillehav.
Olga Filatova, SDU
Download
Oversigt over de føde- og ynglepladser, som besøges af pukkelhvaler i Nordlige Stillehav. Fra den videnskabelige artikel.
Oversigt over de føde- og ynglepladser, som besøges af pukkelhvaler i Nordlige Stillehav. Fra den videnskabelige artikel.
Ransome/SDU
Download
De gule stjerner markerer, hvor og hvornår pukkelhvalen Frodo (MIMn-030) er blevet set. Fra den videnskabelige artikel.
De gule stjerner markerer, hvor og hvornår pukkelhvalen Frodo (MIMn-030) er blevet set. Fra den videnskabelige artikel.
Ransome/SDU
Download
Pukkelhvalmor med kalv
Pukkelhvalmor med kalv
Olga Filatova/SDU
Download
Pukkelhvalmor med kalv
Pukkelhvalmor med kalv
Olga Filatova/SDU
Download

Find flere nyheder om naturvidenskabelig forskning på SDU her

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Fem kommuner i centrum for nyt EU-projekt om langsigtet kystnær klimatilpasning14.11.2024 08:40:49 CET | Pressemeddelelse

Opdateringen af DMI’s klimaatlas taler sit tydelige sprog. Selv hvis verden stoppede alle udledninger af drivhusgasser i dag, vil havvandstandsstigningerne fortsætte langt ind i det næste århundrede. Samtidig vil stormfloder, som den vi oplevede i oktober sidste år, ramme os langt oftere end i dag. Nu skal et nyt dansk-tyskt projekt undersøge, hvordan vi som samfund griber denne nye virkelighed an set fra et borgerperspektiv.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye