Uglegylp og bidemærker i nødder: Gå en tur i skoven og hjælp forskerne med at kigge efter hasselmus
21.11.2024 14:01:44 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Hasselmusen er sjælden. Den findes forskellige steder på Fyn og Sjælland, og for nylig er den blevet spottet i Jylland. Nu beder biolog fra SDU og Naturama danskerne om hjælp til at finde ud af, hvor den lever ved at kigge efter bl.a. uglegylp og bidemærker i nødder.

Den er lille, den er nuttet, og spørger man biolog Zenia Henriksdottir Hansen, er den også en hel del mere end det. Hasselmusen, der faktisk ikke er en mus, men en syvsover, kan nemlig også være en nøgle til klimaforståelse.
Den kan øge borgernes forståelse af, hvad klimaforandringerne gør ved biodiversitet og økosystemer, og så kan den engagere befolkningen i naturbevarelse.
"Hasselmusen fungerer som indikator-art i de danske skove, hvilket betyder, at dens tilstand afspejler de danske skoves sundhed. Derfor er vi interesseret i at finde ud af, hvor den lever", siger Zenia Henriksdottir Hansen og beder nu danskerne om hjælp.

"Vi søger hasselmusambassadører i alle aldre, der vil gå en tur i skoven og lede efter hasselmusens spor. Dette er en oplagt familieaktivitet i en tid, hvor der måske ikke lige er så mange åbenlyse ting at lave uden døre. Hasselmusen er særdeles sky og nataktiv, så man skal være meget heldig for at få den at se, men der er flere tegn, som afslører deres tilstedeværelse. Dem vil vi gerne opfordre til at melde ind", siger Zenia Henriksdottir Hansen, der som ph.d.-studerende står i spidsen for projektet, som er et tværfagligt ph.d.-projekt mellem Det Naturhistoriske Museum Naturama, Biologisk Institut på SDU i Odense og Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på SDU i Kolding.
Breaking hasselmus news
Biologerne ved, at hasselmusen lever på Sydfyn og Midt-og Sydsjælland, samt at den i sommer blev spottet i Draved Skov ved Løgumkloster.
"Det var det første bekræftede fund i Jylland i 13 år, så det var breaking news!", siger Zenia Henriksdottir Hansen.
Der har tidligere været hasselmus i Sydøstjylland (omkring Vejle, Kolding, Aabenraa og Sønderborg) og på Langeland (Hestehave/Tranekær), men udover fundet i Draved Skov er der altså ikke gjort nogen nylige bekræftede fund i Jylland og på Langeland.
På Sydfyn er der en kendt bestand omkring Svendborg og Faaborg, og der kan være en mulighed for, at der også lever nogle lidt længere nordpå omkring Snarup Mose, lidt uden for Kværndrup.
På Sjælland er der set hasselmus i tre områder omkring Sorø-Slagelse, Bidstrupskovene ved Lejre og omkring Borup samt ved Rønnede lidt uden for Faxe. Dansk Naturfredningsforening er derudover ved at undersøge mulige bestande flere steder i landet.
Det skal man kigge efter på skovturen
Der er tre forskellige tegn, man kan lede efter, når man er på skovtur:
- Nødder med bidemærker.
Gå på jagt efter faldne hasselnødder og agern. Finder du en nød med bidemærker, huller eller andre åbninger, så tag den med hjem og find ud af, om det er hasselmusen, der har været på spil. Smid nødderne i en pose sammen med fund-koordinaterne, og aflever dem ved en af nøddestationerne.
- Uglegylp.
Hasselmus er føde for ugler og andre rovfugle. Finder du uglegylp på din tur, så smid det i en pose med koordinaterne og aflever i en af nøddestationerne.
- Reder.
Hasselmusen bygger en meget speciel rede af græs og blade, som den bruger om sommeren. Hvis du er så heldig at spotte en rede – og det er nemmere, når bladene er faldet af træerne - , er det vigtigt, at du ikke piller ved den. Tag i stedet et foto, noter koordinaterne, og send det ind til forskerne.
Hvis man har skov eller vildthegn på sin grund og mistanke om, at der bor en hasselmus, kan man sætte en redekasse op til den. Den vil gerne bo i en redekasse om sommeren og efteråret, og om vinteren kan man undersøge, om man har haft besøg.
Her findes alle nødvendige praktiske oplysninger for kommende hasselmusambassadører https://www.sdu.dk/da/forskning/population-biology/citizen-science
Kontakt: Biolog Zenia Henriksdottir Hansen. E-mail: zenia@biology.sdu.dk
Tlf.: +42 32 93 86.
Billeder





Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny æresdoktor ved SDU forsker i juristers rolle og ansvar, når demokratiet er under pres9.10.2026 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Professor Scott L. Cummings fra University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law udnævnes til æresdoktor ved Syddansk Universitet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i juristers rolle og etiske ansvar for demokratiet og juridiske institutioners betydning for retsstaten, som han vil fortælle mere om, når han besøger SDU.
Nyuddannede sygeplejersker og jordemødre har mere langtidssygefravær7.10.2026 08:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsansatte sygeplejersker og jordemødre har allerede i de første år af arbejdslivet mere langtidssygefravær og flere diagnosticerede ryglidelser end jævnaldrende med samme uddannelsesniveau i andre brancher, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
De første trædesten til den kommende epx-uddannelse lægges24.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt konkrete didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.
Nyt center vil sikre, at milliardinvesteringer i naturen virker22.9.2026 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs indsats for naturgenopretning. Nyt center får nu 50 mio. kr. fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvad der virker, og hvordan naturen bedst kommer tilbage.
SFO’en er en vigtig arena for børns bevægelse22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
77 pct. af de børn, der går i SFO, bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden. Men både andelen af børn, der går i SFO, og hvor ofte de bevæger sig der, varierer markant fra kommune til kommune. Samtidig oplever knap halvdelen af forældrene udfordringer med at støtte deres børn i at være fysisk aktive efter skoletid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum