Stor bevilling til forskning i den maritime Danmarkshistorie
Med en generøs bevilling på 10 millioner kroner fra D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN kan Nationalmuseet styrke sin forskning, bevaring og formidling af den maritime Danmarkshistorie. Første skridt er konserveringen af et unikt skibsvrag fra 1100-tallet fundet i Kolding Fjord.
Nationalmuseet har fået en generøs bevilling til at udforske Danmarks maritime fortid, både den fysiske som ligger skjult under havoverfladen, og den som kan udledes af historiske dokumenter.
D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN A/S har bevilget 10 millioner kroner til Nationalmuseets femårige forskningsprojekt ”Havet – fra urtid til nutid”, og det vækker stor glæde hos museets direktør.
”Om noget er vores kulturhistorie forankret i det maritime. Siden vikingetiden har vi været en egentlig søfartsnation, og også i dag spiller det maritime en stor rolle, både for vores økonomi og vores identitet. Derfor er det utrolig spændende, at vi nu får mulighed for at bringe noget fra den del af vores kulturarv op til ’overfladen’, helt konkret og også i forskningsmæssig forstand,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
Forskningsprojektet ledes af Nationalmuseets seniorforsker og adjungeret professor David Gregory.
”Der findes en hel verden skjult under havoverfladen, som fortæller om Danmarks maritime historie – vores afhængighed af og tætte relation til havet gennem årtusinder, fra stenalderen og frem til i dag. Med den generøse bevilling kan vi nu blive klogere på den kulturarv, der ligger under vand, og som udgør en væsentlig del af Danmarks kulturhistorie,” siger David Gregory.
Nationalmuseet har en lang tradition for at arbejde med den maritime og submarine kulturarv, og på baggrund af bevillingen igangsætter museet nu en række nye forsknings-, bevarings- og formidlingsprojekter. De første tre er:
- Oprettelse af et ’Center for Maritim og Submarin kulturarv’ med David Gregory som leder. Centret skal samarbejde internationalt og nationalt, herunder med blandt andet Vikingeskibsmuseet i Roskilde, M/S Museet for Søfart i Helsingør, Sea War Museum Jutland i Thyborøn, Center for Søfart og Maritime Håndværk i Holbæk og Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.
- Oprettelse af en ny forskerstilling i maritim kulturhistorie.
- Konservering og digital dokumentation af skibsvraget Kolding-koggen med henblik på videre formidling af skibet og dets historie.
Kolding-koggen er et skibsvrag fra slutningen af 1100-tallet, som er et af verdens ældste af sin slags og betegnes som et enestående fund i europæisk skibshistorie. Vraget blev fundet i 1943 i Kolding Fjord og hævet i 2001, men fundet er aldrig blevet konserveret. Det bliver det nu. Allerede i denne uge flyttes vraget fra Staldgården ved Koldinghus til Nationalmuseets enhed for Konservering og Restaurering i Brede nord for København, hvor det skal dokumenteres og efterfølgende konserveres.
Video af bjærgningen af Kolding-Koggen i 2001.
Kontakt:
David Gregory, seniorforsker og adjungeret professor, Nationalmuseet, 4120 6473, david.john.gregory@natmus.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Unge håndværkere gøres til fremtidens klimahelte22.10.2024 09:12:49 CEST | Pressemeddelelse
Vi kender i virkeligheden allerede nogle af svarene på klimaudfordringerne – de skal findes i vores gamle kulturhistoriske materialer og arbejdsmetoder. Med dem skal unge håndværkere gøres til fremtidens klimahelte.
Daniel Thorleifsen modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje8.10.2024 17:51:19 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje i sølv som tak for at udvikle samarbejdet mellem de to museer. Overrækkelsen fandt sted i går til Forskningens Aften.
Danmark blev ramt af menneskehedens største klimakatastrofe viser ny forskning19.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan forskere nu konstatere at en 1.500 år gammel klimakatastrofe ramte Danmark. Måske førte krisen til opfindelsen af rugbrød.
Nationalmuseet eksperimenterer med leg17.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprogram undersøger og afprøver legende tilgange i Nationalmuseets udstillinger og aktiviteter. Programmet er støttet af LEGO Fonden og vil resultere i en masse eksperimenter for både børn og voksne, som giver viden om legens muligheder i en museumskontekst.
Rekordmange besøgende på Nationalmuseet16.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årets første syv måneder, har Nationalmuseet endnu flere besøgende end samme tidspunkt sidste år, der ellers var rekordåret. Det viser, at kultur og historie stadig fylder, siger museets direktør Rane Willerslev.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum