Unge håndværkere gøres til fremtidens klimahelte

I efteråret 2024 går 200 unge håndværkselever sammen med eksperter fra Nationalmuseet, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) og en lang række håndværks-, videns- og undervisningsinstitutioner om at løse klimakrisen med afsæt i en særudstilling på Nationalmuseet. I et Escape Room får museets gæster mulighed for at opleve, hvordan det føles, når byerne bliver oversvømmet af havvand, grundvand og skybrud som følge af de globale klimaforandringer. Samtidigt bliver de præsenteret for håndværksbaserede klimaløsninger med afsæt i materialer, teknikker, metoder og viden fra forsynings- og byggebranchen, arkitekturen og kulturhistorien. Særudstillingen åbner på Nationalmuseet i København i januar 2025.

Gamle håndværksmetoder skal hjælpe os mod vandmasserne
Baggrunden for projektet er klimakrisen som truer vores byer, fællesskaber og kulturarv med voldsomme vejrfænomener og vand fra alle sider. Vand som ikke alene oversvømmer vores huse, kældre og infrastruktur, men som også stiller helt nye krav til udviklingen af bæredygtige løsninger. Den opgave kræver faglærte håndværkere, men ifølge prognoser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kommer der allerede i 2030 til at mangle op mod 40.000 med en håndværksfaglig uddannelse. Derfor haster det med at finde svar på de konkrete håndværks- og klimaudfordringer, og det er netop hvad 'Vand fra alle Tider’ skal hjælpe med. Projektet inviterer unge håndværks-elever og eksperter til i fællesskab at undersøge, hvordan gamle håndværksmetoder kan sikre byerne bedre, når vandet kommer. Derved bringes kulturhistorien for alvor ind i klimakampen!   

Klima- og håndværksfestival i Brede den 23. oktober  
Onsdag den 23. oktober 2024 søsættes ’Vand fra Alle Tider’ med et stort kick off arrangement i Nationalmuseets bygninger ved Brede Værk i Lyngby. Her møder 200 unge erhvervsskoleelever 50 fageksperter indenfor klima, håndværk, kulturhistorie, arkitektur, landskab, tech og gamification for at finde nye løsninger på klimakrisen. Gennem oplæg, workshops, filmvisning og vidensdeling på tværs af fag, institutioner og generationer skal dagen danne grundlag for projektets escape room-baserede særudstilling, som de unge er med til at udvikle, designe og bygge. Dagen vil være fyldt med fysiske ’hands on’ oplevelser hvor historiske håndværk, materialer, teknikker og viden præsenteres af eksperterne med ‘Vand fra alle Tider’ som fælles omdrejningspunkt.

Bredt partnerskab med de unge i centrum
Brobygning mellem håndværksfagligheder, institutioner og generationer er essentiel hvis vi skal styrke den bæredygtige byudvikling og klimasikre byerne. Projektets brede partnerskabsgruppe med de unge i centrum skal synliggøre, hvordan fortiden kan løse fremtidens problemer.  

FAKTA om ‘Vand fra alle Tider:

’Vand fra alle Tider’ er udviklet af Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller (SUMO) sammen med håndværks- og kulturprojektet GNIST, Hovedstadsområdets Forsynings-selskab (HOFOR), IT-Universitetet i København, Frilandsmuseet, Brede Værk, Skibene i Holbæk, Høje Taastrup Ungdomsskole, Flere Fugle m.fl. Projektet skal styrke håndværksuddannelserne og skabe innovative løsninger på vandrelaterede klimaudfordringer med fokus på bæredygtig byudvikling.

Læs mere her: https://natmus.dk/museer-og-slotte/sumo/projects/vand-fra-alle-tider/ 

FAKTA
Kulturhistoriske håndværk, viden, teknikker, materialer og redskaber kan bidrage på mange måder til fremtidens klimasikring af byerne. Eksempelvis:

• Mange af de gamle huse, der står på Frilandsmuseet, er lavet, så man kan adskille og flytte dem. Flytbare huse kan være en måde at imødekomme fremtidens udfordringer med hav- og grundvandsstigninger.
  
  

• Pælefunderede huse som vi kender fra Københavns historiske bydele som fx. Christianshavn er en traditionel og velafprøvet funderingsteknik, som er gået i glemmebogen. Her er vand med til at bevare de træpæle, som husene står på, mens husene synker, hvis pælene udtørres. Vand bliver altså en ven nærmere end en fjende.
  
  

• Tagrør vokser i vådområder og bidrager til at rense områderne for kvælstof. Fremtidens øgede vandområder kan bruges til at produktion af tagrør til stråtækte tage.
  
  

• Diffusionsåbne overfladebehandlinger som linoliemaling, tillader materialer at ånde frem for lukkede, plastikbaserede malinger, der nemmere fører til ex. råd, når det udsættes for meget vand over tid. Kulturhistorisk viden om naturlige og bæredygtige materialer kan med fordel indgå i fremtidens bæredygtige byudvikling.
  
  

• Den traditionelle vandmølle af træ, som den der står på Frilandsmuseet, kan gentænkes som en måde at bruge vand konstruktivt til fødevareproduktion i byerne. Vi kan fx lade os inspirere af vandmøllekonstruktionen, bygge vandmøller i centrum af fremtidens byer, og bruge de øgede vandmasser til at male mel. Derigennem kan fødevareproduktionen bringes tæt på byens borgerne og samtidigt nedsætte transportomkostninger samt CO2 belastning.
  
  

• Kornsorter reagerer meget forskelligt på vand. Dyrkningsmetoder med traditionelle teknikker, redskaber, materialer og viden fra kulturhistorien kan bidrage til at tænke i retning at nye dyrkningspotentialer i byområder (”Urban Farming”) ifm. fremtidig byplanlægning, hvor vandet tænkes ind som ressource.
  
  

• Den generelle evne til at bevare vores bygningsmasse gennem traditionelle håndværksteknikker og regenerativ byudvikling, frem for at rive ned og bygge nyt kan bidrage med en præventiv gevinst i form af lavere CO2-aftryk og dermed mindre global opvarmning.
  
  

Kontakt: Mikkel Heller / E-mail: mjj@natmus.dk / Mobil: 25 11 58 04